Michael Ehlert Falch
Født 16. september 1956 i Køge.

Sanger, sangskriver og lejlighedsvis skuespiller og skribent. Bor nu i Bøgebjerg mellem Skælskør og Korsør.

1956-1980 | 1980-1985 | 1985-1994 | 1995-2002 | 2002-2006 | 2006-2010 | 2011-



1956-1980

Michael Falch er søn af Bente Falch (manufakturhandlerdatter fra Køge, død 2001) og Hans Ehlers Jokumsen (daglejersøn fra Odder-egnen, død 1989) og har to mindre søskende. Han boede de første fem år af sin barndom i Køge og siden i Glostrup, Brabrand, Lystrup, Sønderborg, Tåstrup og fra 1970 i Tønder. Fik sin første guitar som 10-årig Beatles-fan i Sønderborg. Begyndte i 7. klasse i Tåstrup på sine første forsøg ud i sangskrivning. Dannede i Tønder i 1970 duoen Ahasverus med præstesønnen Christian Arendt. Debuterede som rocksanger i Møgeltønder Forsamlingshus i 1972 i et band ledet af Tønder-rockens primus motor, Mathias ”Kylle” Petersen. Samfundssproglig studentereksamen fra Tønder Statsskoles gymnasium i 1976. Flyttede til Jagtvej 71, 3.th. ved Nørrebros Runddel og læste dansk ved Københavns Universitet 1976-1980 og fortsatte sideløbende sin sangskrivning. Bachelor i 1978. Tog i foråret 1980 orlov, kort før han skulle afslutte sin kandidatopgave om romanforfatteren Henrik Pontoppidan. Han vendte aldrig tilbage til studierne.

I 1977 dannede Michael Falch MALURT sammen med trommeslageren Peter Mors og med Tønder-vennen Christian Arendt på guitar med øvelokale på scenen i Folkets Hus på Jagtvej 69 (det senere Ungdomshuset). Den Neil Young-inspirerede Falch skrev gruppens numre, sang og spillede bas. Senere overtog Dia Nielsen basguitaren, og Falch skiftede til rytmeguitar. Gruppen vandt en amatørkonkurrence på Nørrebro i 1979 og fik samme år tv-debut i DR´s børne- og ungdomsprogram Kl. 5 med sangene Bil & Barn og Hvem skød Papegøjen? Et ledsagende lysbilledshow gav Malurts koncerter noget særligt, og Falch fik ret pænt med jobs ind i kalenderen til sit band. Det var det københavnske venstrefløjsmiljø, der var udgangspunktet, men Falchs rockede sceneshow og gruppens udfordrende billedshow virkede samtidig provokerende i et stivnet miljø på tærsklen til 1980´erne.


1980-1985

Malurt fik pladedebut med albummet Kold Krig den 15. september 1980 på det alternative selskab Musikpres/Amar Records og turnerede intensivt landet over med deres melodiske energirock, der på sange som ”Kanonføde” og ”Lort nok” ikke mindst live var præget af den mere punkede del af rocken. Det blev i det hele taget karakteristisk for Malurt, at deres ry i særlig grad voksede ud af deres sveddryppende koncerter med Michael Falch som den højenergiske frontmand, der optrådte med en lidenskabelig intensitet, der var sjælden på den danske musikscene. Sideløbende med turnéer og indspilninger fungerede Falch i begyndelsen af 1980´erne desuden jævnligt som radiovært på P3 i programmer som Rocktime og Natradio, ligesom han bidrog med indslag til magasinprogrammer og lavede dybteborende interviews med bl.a. The Clash, Paul Weller fra The Jam, Bob Geldof og Nils Lofgren.

Malurt skiftede i 1981 til det nystiftede, uafhængige danske selskab, Medley. Gennembruddet kom samme år med det andet album, den storbyfascinerede undergangsvision Vindueskigger, der udsendtes mindre end et halvt år efter debut-lp´en. Det var lykkedes Falch at få tilknyttet produceren Nils Henriksen, hvis indsats for C.V. Jørgensen, Sebastian og Warm Guns Falch var en stor beundrer af. Henriksen var hovedarkitekten bag den Springsteen-påvirkede rocklyd, som bandet dyrkede på dette album, der af Love Shops Jens Unmack blev beskrevet således: ”Her var pladen med de sange og det udtryk, mange af os vel ubevidst havde søgt efter og håbet på længe. Ikke siden Gasolin' toppede kreativt havde dansk rock (måske lige bortset fra de to kantede punkbands Kliché og Sods) lydt så vitalt nødvendig og ligefremt kommunikerende, som Malurt nu gjorde det på Vindueskigger. Mand, her var et band, der spillede som gjaldt det livet! Stilen var sulten, elektrisk rock med svimlende højt til loftet, romantisk fortabt musik, der ikke var bange for at sætte alt på ét bræt. Det var lys mod mørke, det var hjerteskærende, og det var overlegen styrke og en insisteren på troskyldighed, når Michael Falch ikke gemte sig bag nogen ironi, men rakte frem og stod ved hvem, hvad og hvor han var. Med Vindueskigger syntes dansk rocks fremtid endelig ankommet.”

Singlen ”Superlove” hittede og fik ekstra fokus, da Malurt i en optagelse fra Brugsen i Husum havde været i Jørgen de Mylius´ tv-program, ifølge Mylius selv tv-stationens første egentlige musikvideo. Et heftigt turnéprogram med store koncerter cementerede Malurts position som landets nye rockband, og ved 1. maj-festen 1981 i Forum sang Bruce Springsteen duet med Falch på sin ”Hungry Heart”. Verdensstjernen havde allerede om eftermiddagen overværet Malurts koncert i Fælledparken og tog i Forum om aftenen for også at se bandet indendørs med deres store lysbilledshow. Siden mødtes Falch flere gange både med Springsteen og dennes guitarist Steve van Zandt herhjemme og i USA. Malurt blev et af trækplastrene på årets Roskilde Festivalen, hvor de leverede en legendarisk performance. I alt har Falch været på Roskilde Festivalens program ni gange i årenes løb.

I 1982 udkom albummet Black-Out med singlen Mød mig i Mørket, der blev en dansk rockklassiker, og som for mange stadig står som Malurts egentlige signatursang, igen produceret af Nils Henriksen. Michael Falch fik anerkendende ord om nummeret, da han spillede det for selveste Neil Young, som havde inviteret Falch på eksklusivt besøg efter en koncert i Brøndbyhallen. Malurts to sidst ankomne gruppemedlemmer, Henrik Littauer og Peter Viskinde, var på Black-Out-albummet blevet erstattet af tangentspilleren Pete Repete og den genindtrådte guitarist, vildmanden Christian Arendt.

I 1983 debuterede Falch som skuespiller i Søren Kragh-Jacobsens Isfugle i den ene hovedrolle som filmens René. ”En smertelig drømmerolle” kaldte Falch selv rollen som ung, utilpasset mand, og både han og filmens anden hovedrolleindehaver, Peter Hesse, blev nomineret til en Bodil for deres præstationer.

Fotografen Søren Svendsen og skribenten Torben Bille udsendte i 1983 en bog om Malurt, Når bare Rocken ruller, og samme år kårede den danske musikbranche Michael Falch til årets danske tekstforfatter. Tour de Force, det fjerde Malurt-album på tre år, blev produceret af Gnags-musikeren Per Chr. Frost og mixet af Falchs gamle idol fra Alrune Rod, Leif Roden. I 1984 kom Malurts svanesang i form af live-albummet Kys mig før jeg bliver cool med bl.a. en tung version af Neil Youngs Hey hey, my my. Malurt blev herefter med Falchs udtryk ”langtidsparkeret”, og Falch tog på en halvt år lang rygsækrejse til USA, Mexico og Jamaica i sikker forvisning om, at hans tid på musikscenen nu var omme.

Efter hjemkomsten var han igennem et lille års tid vært i sit eget tv-musikprogram 1001 Watt for Weekend-TV, der var et pionérprojekter frem mod etableringen af TV2. Som et af gæsteindslagene i programmet kunne Falch i 1985 give tv-debut til en ung Thomas Helmig.


1985-1994

Det skulle vise sig, at der alligevel var liv efter Malurt for Falch. De sange, han havde skrevet på under sin rejse, var langt fra klassiske rocksange som i Malurt-tiden. Han havde Neils Youngs mislykkede drøm om en fusion mellem rock og techno på albummet Trans i tankerne, da han gik i Medley-studiet med computergeniet Jesper Ranum som producer. Det var samtidig et bevidst forsøg på at arbejde sig væk fra den Springsteen-påvirkning, der var blevet noget af en byrde for ham. Men heller ikke Falch evnede at integrere rocken i tidens technobeat, og da tiden endelig kom til guitarerne efter måneders programmeringsarbejde, var han brændt ud. Lou Reeds mix-producer Harvey Goldberg, som var kaldt til København, kunne ikke ændre på det faktum, at Falchens første soloalbum fra 1985 fremstod som et noget kulørt lydspor til tidens unge på trods af nogle magiske højdepunkter som den nærmest lennon´ske evergreen Nye Tider.
”Det skulle have været computerrock, men jeg havde ikke den fornødne udholdenhed, så det endte med at blive mit hidtil eneste rigtige pop-album”, har Falch udtalt om sin solodebut. Og pop som i populært blev det også, da albummet inden længe rundede 100.000 solgte eksemplarer. Et livligt Medley-produceret tv-show med mange meget unge piger blandt publikum bidrog til at kaste yderligere kulørt glans over projektet, og Falch oplevede for første gang i sin karriere ikke at være kritikerdarling. Han fik nu nærmest tilbagestrøget hår af modvinden i medierne og nogle dybe ridser i lakken, som det skulle tage ham årtier at komme sig over. Til gengæld var medvinden til at tage at føle på ude på sommerens festivaler. Falch var på plakaten på årets Grøn Koncert, hvor der i Valbyparken blev sat publikumsrekord med 90.000 gæster. Han var på godt og ondt nu for alvor blevet teenageidol, og selv sagde han, at han følte sig noget splittet, når han fra scenen kunne mundaflæse, at de første 25 rækkers skrigende unge piger sang ”chips” i stedet for ”chicks” i Mød mig i Mørket. Midt under Grøn Rock fløj han også til Århus for at medvirke på Afrika-sangen sammen med den øvrige garde af dansk musik.

Falch fik i 1985 tilbudt hovedrollen som ”den navnløse journalist” i filmatiseringen af Turèlls kriminalroman Mord i Mørket, men da han og hustruen Linda netop var blevet forældre til deres første barn, Anna, afslog han. Først da Nordisk Films grand old man, Erik Balling, havde lovet ham flere måneders udsættelse af optagelserne og kaldt opgaven for ”en regulær national forpligtelse” for Falch, påtog han sig opgaven. Han mødtes adskillige gange før og under optagelserne med Dan Turèll og instruktøren Sune Lund Sørensen med henblik på at skabe figuren ”den navnløse”, så den også kunne fungere på et stort dansk biograflærred i Nordisk Films regi. Filmen kom op i 1986 og blev en enorm publikumssucces. Anmelderne jublede med, og i det ansete filmtidsskrift Levende Billeder kaldte Lasse Ellegaard Falch for en filmstjerne af internationalt format, og Falch modtog i 1987 en Bodil for årets mandlige hovedrolle for sin præstation i Mord i Mørket. Da filmen næsten et årti senere fik tv-premiere, kiggede et rekordhøjt antal seere på over 2 mill. med.

I et mediestunt, som Turèll senere indrømmede var nøje planlagt, udvandrede forfatteren til den bog, der var filmens oplæg, efter blot syv minutter af premieren og satte sig ud i foyeren. Da Michael Falch undrende opsøgte ham udenfor biografsalen, forklarede Turèll, at han simpelthen ikke kunne holde Nordisk Film ud. ”Men jeg synes, at du har gjort det fremragende. Det her er et mediestunt, jeg laver for at rette publikums opmærksomhed mod min bog. Læs bogen! siger jeg. Det er bare godt købmandskab,” forklarede Turèll Falch og de journalister og fotografer, der var ilet til. Turèlls kriminalroman blev nemlig dagen efter premieren genudgivet som paperback med det foto af filmens Michael Falch på forsiden, som Turèll havde ønsket sig. Men selv mediejongløren Turèll blev negativt overrasket over vinklen i BT´s spiseseddel, der næste morgen brølede: ”Turèll udvandrer i protest mod Falch”. Et par dage senere modtog Falch et brev fra Turèll, som pointerede: ”Det var jo Nordisk Film, jeg havde reageret mod; det var under ingen omstændigheder personligt mod dig. Du har gjort et fantastisk stykke arbejde. Men du kender jo pressen”, skrev Turèll, som i øvrigt fortsatte sit samarbejde med Falch frem mod optagelserne til filmatiseringen af den næste krimi, baseret på Turèlls Mord i Rodby.

Den næste Turèll-film fik titlen Mord i Paradis, og her havde Falch også skaffet sin sangerkollega Lars H.U.G. en plads på rollelisten, ligesom han gav H.U.G. den idé at indspille nye fortolkninger af danske popklassikere, der senere ledte H.U.G. til succes-albummet ”Kopy”. Falch blev Bodil-nomineret for Mord i Paradis året efter. Nordisk Film ejer stadig rettighederne til filmatiseringen af Mord på Malta, som skulle have været 3´eren i rækken, men Falch afslog dengang at fortsætte.”To film er ikke en serie, men det er tre, og nu skal der jo ikke gå Olsen Banden i den!”, sagde han. Han vurderede også, at medieopmærksomheden omkring film var så stor, at hans musikkarriere kunne lide under det. Desuden fyldte hans privatliv nu så meget, at det ville blive nødvendigt for ham at begrænse sit krævende arbejdsliv. Det har i det hele taget været karakteristisk for Falchs karriere, at han har takket nej til et hav af lukrative tilbud om medvirken film, tv-reklamer og masser af andre projekter. Han har dog indrømmet, at han ærgrer sig over, at han sagde nej til at mødes med lige netop Max von Sydow, som på et tidspunkt ville tilbyde Falch en filmrolle. Men selv om filmbranchen altid har haft et godt øje til Falch, så har han aldrig selv været i tvivl om, at sangene havde højeste prioritet for ham.

I 1986 var Falch med som Long John Silver i Sebastians pladeindspilning af musicalen Skatteøen, og samarbejdet fortsatte i 1988, hvor Falch i rollen som arbejder både var med i tv- og cd-udgaven af Sebastians bearbejdelse af Brechts Det gode Menneske fra Sezuan. Falch medvirkede også senere på Sebastians lydspor til musicalen om Pippi i en duet med Alex Nyborg Madsen.

Også i 1986 indspillede han sit andet soloalbum, Det andet Land, et meget mere rockende album end solodebut´en. Falch virkede stærkt opsat på at ryste den noget uvelkomne status som teenageidol af sig. Ud af Mørket er én af de sange, der stadig lever på hans sætplaner og på radiostationerne, ligesom I et Land uden høje Bjerge - hans ikke-nationalistiske fædrelandssang om ’det dobbelte Danmark’ - er blevet folkeeje. Mange misforstod imidlertid sangen på grund af et noget forfejlet videoindslag i TV-Avisen. Men litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra Syddansk Universitet har senere set på de danske rockpoeter, som hun opfatter som ”lyrikere af høj kvalitet”. Hun fremhæver særligt C.V. Jørgensen og Michael Falch. »Falch har arbejdet meget med sine tekster, indimellem i samarbejde med digteren F.P. Jac. En tekst som ’I et Land uden høje Bjerge’ er en flot, flot tekst af Falch. Det er ikke bare en danmarkssang. Det er også et digt, der kan tåle at blive læst«. Michael Falch betragter stadig Det andet Land som et af hans mest vellykkede værker. ”Trods tidens meget store rumklange”, som han siger. Det blev endnu en kæmpesucces med over 100.000 solgte eksemplarer.

I 1987 blev Falch far for anden gang (til datteren Soffi), og året efter udkom hans album De Vildeste Fugle, mixet af amerikaneren Thom Panunzio, som havde været studietekniker for Bruce Springsteen, U2 og Bob Dylan. Da Panunzio landede i Kastrup, kunne Medleys pladeselskabsdirektør Michael Ritto vise ham dagens danske aviser med fotos af Falch, der føres væk af politiet. Ved en ulovlig aktion mod apartheid foran den sydafrikanske ambassade havde politiet valgt at slå til og anholde sangeren, som måtte tilbringe resten af dagen i detentionen.

Titelnummeret De vildeste Fugle gik hen og blev endnu en Falch-signatursang, og Bruce Springsteens guitarist fra E-Street Band, Little Steven (Steve van Zandt), producerede sangen De unge Vilde for Falch til dette album. På grund af familieforøgelsen indskrænkede Falch sin koncertvirksomhed til et minimum i 1987-88.

I 1989 udsendte han sit fjerde soloalbum Håbets Hotel, der kastede endnu en Falch-klassiker af sig i form af sangen ”Min Stjerne”. I december blev han far til sin tredje datter, Mathilde.

Efter en nedtonet 'unplugged' turné med Pete Repete i foråret 1990 steg Falch samme sommer sammen med Jacob Haugaard på Det Blå Rocktog, et socialpædagogisk projekt, der satte fokus på 'problembørn'. Falch og Haugaard var på hjemmebane. På Roskilde Festival samme år genopstod Malurt, og solisten Falch fik nyt liv, der udmøntede sig i den privatlivsorienterede plade Tossede Verden med radiohittet ”Kærlighedens Lysthus”. Falch var skiftet til Gnags' pladeselskab, Genlyd, og albummet var co-produceret af Thomas Helmig. Men også Falch blev ramt af tidens dalende cd-salg, og ”Tossede Verden” solgte kun halvt så mange eksemplarer som Håbets Hotel. Hans svære tur gennem 90´erne var indledt. Han fortsatte live med et gendannet Malurt som backingband. Falch havde samlet Peter Mors, Dia Nielsen, Pete Repete og Peter Viskinde omkring sig, og Malurt i 90´er-udgaven udsendte albummet Spøgelser (1992). Det rummede bl.a. sangen Den Eneste i Verden, der har opnået klassikerstatus. Albummet blev lanceret med en sort/hvid video til titelnummeret, der var filmet på Århus Teater i én lang sekvens med kun ét enkelt lille klip. Siden udkom et unplugged tv-live-album, Uden Filter (1992) i et begrænset oplag og det Finn Verwohlt-producerede album Ghetto (1993). Akkurat som i 80´er-versionen af Malurt blev 90´er-perioden lukket ned med et live-album, Længe leve live (1994), der igen illustrerede, at Malurt havde sin største force på live-scenen.


1995-2002

I 1995 turnerede Falch som del af De Tre Tenorer sammen med vennerne Steffen Brandt og Poul Krebs. Senere samme år var han på turné i Grønland. I kælderen i sit hjem i Søborg tog Falch hul på et nyt kapitel med sit sjette soloalbum, Stævnemøder, der udsendtes i 1996 og især fokuserede på parforholdskonflikter. På sin 40-års fødselsdag blev Falch indlagt på Gentofte Amts Sygehus med en alvorlig diskusprolaps, som tvang ham til at aflyse hele den planlagte efterårs-turné. Efter tre ugers indlæggelse rejste han til et genoptræningscenter i Sydspanien og sammenstykkede her det ryg- og mavetræningsprogram, han stadig passer dagligt den dag i dag for at holde rygproblemerne nogenlunde stangen. Eksperternes dom var dengang, at Falch næppe kom til at løbe igen, og at han i hvert fald måtte droppe alle tanker om at komme til at dyrke sin elskede fodbold igen. Det blev et stort personligt projekt for Falch at trodse denne dom i årene fremover.
Han blev lige akkurat klar til at kunne tage af sted med Brandt og Krebs på trioens anden tenor-tur i 1997. Resten af året var Falch især aktiv på koncertfronten med et guitarorienteret, meget Neil Young-inspireret band med ”stenaldermanden fra Malurt”, trommeslageren Peter Mors og de to Søborg-tvillinger, Kurt og John Poulsen. I 1998 indspilledes Nye Rejsende med brødrene Poulsen, Pete Repete, Nils Henriksen og Kasper Foss på trommer, og Falch fik på et nummer vokalbistand af datteren Anna. Sangen ”De første Fugle uden dig” blev den første tekst af en række, som Falch samskrev med digteren og vennen F.P. Jac.
Familien Falch var nu rykket til landlige omgivelser i Gl. Kalvehave på Sydsjælland på en gård, som Falch lakonisk døbte ”Crazy Horse Farm”. Hans tre hesteglade døtre havde nemlig her fået de ”skøre krikker”, de havde drømt om i Storkøbenhavn.

En speciel niche skar Falch sig i disse år som fortolker af børnesange først og fremmest på pladerne Åh, Abe, Pa-papegøje og Tangokat. Den Tom Waits-agtige blues-udlægning af Halfdan Rasmussens ”Posemandens Bil” fra Åh, Abe gjorde indtryk, og hans egen ”Kære Vorherre – en fodboldbøn” er blevet en publikumsfavorit. Falch har også medvirket som sangskriver på plader med bl.a. Lis Sørensen, Peter Belli, Twiins og Peter Viskinde, og til Sanne Salomonsens album Ingen Engel fra 1987 havde Falch skrevet alle teksterne. I 1994 deltog han i DR´s Beatles-forestilling The Glorious Beatles Circus Show i Århus Festuge. Falch fik brug for sin ekspertise om heste, da han medvirkede i Erik Clausens film Tarzan Mama Mia (Mig og Mama Mia) fra 1989 i rollen som pigens far. Han var endvidere med i Radioteatrets Endnu en Mors Sjæl fra 1989, i tv-filmen Superdame, i opsætningen af Woyzeck på Bellevue Teatret i 1990 og i Århus Teaters version af Odysseen i 1994. Her spillede han en gennemgående rolle som den blinde sanger, Homer, i øvrigt side om side med en ung Mads Mikkelsen, som stadig var teaterelev. I 1993-94 var Falch vært i børne- og ungdomsprogrammet Hemlig Nemlig på DR-tv, og i efteråret så vi ham i en meget rost præstation i novellefilmserien Karrusel på TV2. Falch havde rollen som den indestængte, fallerede universitetslærer og spillede sammen med en helt ung Tina Dickow, som han udsatte for et voldtægtsforsøg i et auditorium. Også kulturjournalistisk har Falch sat fingeraftryk, bl.a. som skribent for blade som MM og Levende Billeder samt Asschenfeldts Magasin, ligesom han var columnist på Det fri Aktuelt 1993-94.

I 1994 indspillede han AB-sangen, hans alternative fodbold-slagsang for Akademisk Boldklub. Han skrev også et kapitel om sin relation til klubben i bogen På egen Boldgade i 1997. Det er vidnesbyrd om hans lykkelige kærlighed til fodboldspillet, som han selv har dyrket intenst. Falch har siden 6-års alderen spillet fodbold på sekundaplan i alle de byer, han har boet i, og stadig i 2016 sørger han for at planlægge sit turnéprogram sådan, at han kan passe sin tjans for Boeslunde Boldklubs veteranhold som ham med nummer 11 på ryggen.

Han var i 2000 sammen med brødrene Brian og Michael Laudrup og Tommy Christensen initiativtager til velgørenhedsprojektet ShowStarS. Gennem 12 somre stod Michael Falch derefter som primus motor med Michael Laudrup som udtagelseskomité og arrangerede en lang række velgørenhedskampe og -koncerter rundt omkring i landets større byer, hvor alt overskud gik til socialt arbejde blandt unge. Ud over fodboldstjerner som bl.a. Brian og Michael Laudrup, Flemming Povlsen, Peter Schmeichel, Erik Rasmussen og Lars Høgh bestod ShowStars-truppen også af Poul Krebs, Mads Mikkelsen, Jacob Binzer, Søren Huss, Lars Skjærbæk og Thomas Helmig, som alle både optrådte på scenen for ShowStars og fik lejlighed til at spille fodbold med brødrene Laudrup og co.

Som en variation i sin turnévirksomhed var Falch i 1999 mellem de store bandturnéer begyndt at give solokoncerter, ene mand på scenen med sin godt brugte Martin-guitar. Den intime atmosfære med mere vægt på livshistorier viste sig at være en både kunstnerisk og publikumsmæssig succes. Han havde fået endnu en streng at spille på, og han tager stadigvæk med jævne mellemrum på sine berømmede soloturnéer.

Efter et stykke tid som den første herhjemme at have skrevet meget personlige indlæg på sin velbesøgte hjemmeside, ”Falch on-line dagbog”, længe før ordet ”blogger” var nået til Danmark, opfordrede Gyldendal ham i 2000 til at løfte sin webprosa ud til sin første egentlige bog, Helligdage. Det blev til en selvbiografisk, dagbogsudgivelse, som i formen var inspireret af to af Falchs litterære forbilleder, filosoffen Villy Sørensen og digteren Martin A. Hansen. Helligdage, der betjente sig af en litterær teknik, hvor Falch lod hverdagsagtige oplevelser eller tanker trigge erindringsstof og filosofisk-psykologiske refleksioner, opnåede såvel anmeldersucces som bestseller-status, og således har Michael Falch oplevet det enestående at ligge i toppen af hitlisterne inden for både musik, film, tv, hjemmesider og bøger.

Guitaristen Oliver Steffensen var nu indtrådt i bandet, og i 2001 indspilledes albummet Lykkelig Undervejs, der blev hyldet som en slags comeback for Falchen. Bl.a. skrev Politiken: »Modenhed, når det er mest vedkommende og mundret. Måske Falchs bedste udspil nogensinde.« Ikke en gang Falch selv kunne imidlertid vide, hvor det virkelig bar hen. I 2000-2002 fik han ganske vist et nyt bredt folkeligt gennembrud som retsmedicineren Jan Boysen i DR´s massivt populære serie Rejseholdet, og i 2001 skrev han en fiktiv, humoristisk føljeton i Ekstra Bladet om sit alter ego, Walther Ego's komiske genvordigheder med verdensgennembruddet, men på de indre linjer gik det ikke spor godt. 90´erne havde ikke været nemme for Falchen, og han virkede efterhånden også medtaget.

I denne periode tog han imod en invitation til et møde om en stilling som musikchef i Farum Kommune. Farum Boldklubs marketingschef havde præsenteret Falch for et flot tilbud, som han i første omgang reagerede positivt på, men efter nærmere overvejelser valgte han at takke nej til projektet. Den ellers Cavlingpris-belønnede journalist Morten Pihl havde undladt at researche på dette aspekt, da han skrev en bog om Peter Brixtofte, og han kom derved til at misbruge Michael Falchs navn til at skaffe sin bog medieopmærksomhed.

Debutbogen Helligdage fik i foråret 2002 sin efterfølger, da Gyldendal udsendte Hjemveje, hvor Falch fra dag til dag beskrev sin tilstand i krasse eksistentielle refleksioner, der mundede ud i, at han trak sig ud af musikbranchen på såkaldt ”ubestemt tid”. I bogen skriver han sig helt frem til det nulpunkt, hvor alvorlig stress, ægteskabelige problemer, søvnproblemer og et tiltagende drikkeri definitivt havde ædt sig ind på ham. Da bogen Hjemveje og albummet Hjemveje Live, som både dækkede hans akustiske og elektriske koncerter, og som gav Falch en nominering ved Danish Folk Awards, udsendtes parallelt i marts 2002, befandt han sig i en regulær stresskollaps.

 


2002-2006

Michael Falch var klar over, at han måtte ændre livsstil for at forsøge at komme sin stress til livs, redde sit ægteskab og undgå at komme til at gentage sine egne forældres alkoholprægede mønstre. Den 2. april 2002 lykkedes det ham at foretage et hårdt klip, og han har siden levet en konsekvent ædru og clean tilværelse, han har levet lige siden bl.a. funderet på en Minnesota-behandling. Fire år senere måtte han erkende, at en skilsmisse trods indsatsen var uundgåelig, men mod alle odds var han efter et par år i stand til forsigtigt nærme sig musikscenen igen.

Michael Falch holdt i de næste år sporadiske foredrag i mindre sammenhænge og havde alskens forefaldende arbejde for at klare dagen og vejen i en tilværelse, hvor midlerne var blevet meget små. I løbet af 2003, hvor han bl.a. sammen med Iben Hjejle dubbede stemmer til tegnefilmen En vild Familie, gav han sin første musikalske optræden for patienter og pårørende på Tjele, hvor han selv havde været i behandling. Lige siden har Falch været dybt involveret i frivilligt arbejde omkring folk med alkoholproblemer og deres pårørende, ligesom han har påtaget sig tillidsposter inden for det ædru fællesskab.

I foråret 2004 tog han ud på sin første lille soloturné efter sin pause til meget intime steder, og i løbet af 2005 drog han ligeledes solo ud til klubber af lidt større format.

I anledning af 25-året for gruppens debut udsendtes i 2005 Malurts Superlove Greatest med både cd og dvd. Bandet gav 5 ”selvfejrings-koncerter”, som Falch kaldte dem, og han undlod at slå mønt på gendannelsen ved at afvise den massive koncertefterspørgsel. Med endnu en langtidsparkering lignede det et definitivt farvel til Malurt, selv om Falch fortsat har et nært venskab med Peter Mors, som han i sin tid dannede Malurt sammen med.

Falch skrev og indspillede også ”Sommerens Hjerte”, en støttesingle til fordel for Red Barnet, med deltagelse af hele ShowStars-holdet, inklusive Poul Krebs, den rappende Mads Mikkelsen, Peter Schmeichel på trommer, Lars Høgh på bas, Jacob Binzer på guitar og de to brødre Laudrup på kor. Åndeligt var Falch nu i god form, og i løbet af 2005 blev han gennem otte måneder undervist af franciskanermunkene ved Sct. Laurentii Kirke i Roskilde, og han var på sin første af mange rejser til Assisi i Italien. Op mod jul var Falch igen på en akustisk turné med sin ældste datter Anna som særlig gæst.

 


2006-2010

Samtidig var han langt med indspilningerne til sit comeback-album, falder du nu, produceret af D.A.D.-guitaristen, Jacob Binzer. Det udkom i februar 2006 på Kick Music til de bedste anmeldelser, Falch havde fået siden den tidligste Malurt-tid, og blev kaldt ”en milepæl i dansk rock”. En stribe af sangene fra dette album er stadig meget ofte på sætlisten til koncerterne. Portrættet af den narcissistiske kultur i ”King Baby”, kampen mellem dæmonisk dragning og åndelighed i rockklassikeren ”Over Vesterbros Torv”, den hudløse ”Min Barndoms blå Tatovering” og det mentale stykke danmarkshistorie i ”Kalvehave Mark”.
Både titelsangen, som Falch samskrev med F.P. Jac, og ikke mindst den hudløst dirrende ”Min Historie”, der synes skrevet med hjerteblod med sin skildring af opvæksten i en dysfunktionel familie set med barnets øjne, betragtes af mange som skelsættende ”psykologisk sangskrivning” inden for dansk rockpoesi. Falch opfatter også selv albummet som sit hidtil væsentligste kunstneriske bidrag. Falder du nu blev nomineret som årets album, Falch som årets tekstforfatter og Binzer som årets producer ved Steppeulv-uddelingen, og ved Grammy-prisfesten snuppede en ung Peter Sommer statuetten for årets album lige for næsen af den ligeledes nominerede veteran Falch, som til gengæld kunne glæde sig over en guldplade for sin hardcore psykologiske sangskrivning.

I januar 2006 var Falchs børn efterhånden fløjet fra reden, og ham rykkede i et halvt års tid til et ensomt beliggende fiskerhus uden for Nyborg. I sommeren 2006 samlede han sit nye, unge backingband Boat Man Love omkring sig og drog af sted på sin først festivalturné i seks år. De følgende år fortsatte han sin vekslen mellem turnéer akustisk solo og de elektriske med Boat Man Love, ligesom han tre år i træk tog på en vinterturné med sin ven og kollega Poul Krebs. Hans yngste datter, Mathilde, dukkede også op som gæst under koncerter her og der. I 2006 udgav Torben Bille sin bog om Michael Falch med titlen Ud af Mørket.

Torben Bille udtalte: ”Noget af det, der gjorde mig til rockanmelder, var, at jeg var fan. Det var min styrke og min svaghed. Jeg kunne knusforelske mig i en gruppe. Det gjorde jeg i 70’erne med det første C.V. Jørgensen-band. Og med lidt mere journalistisk erfaring og distance gjorde jeg det med Michael Falch og Malurt. Her var musik uden skulderpuder.”

I sommeren 2007 blev gården i Gl. Kalvehave midlertidigt omdannet til et stort indspilningsstudie, da Boat Man Love rykkede ind hos Falch sammen med producer Jacob Binzer for at indspille det næste album, Sang til Undren, et ømskindet skilsmissealbum, der afstedkom en nominering til en Steppeulv for sangen ”Ild” og tilførte koncertrepertoiret den store skilsmisseballade ”Lad mig lige se dig”. Titelnummeret var igen en tekst, der var samskrevet med F.P. Jac., og Michael Falch optog selv F.P. Jacs spoken word til sangen. Dagen efter afslutningen af optagelserne blev ”Crazy Horse Farm” sat til salg.

I 2008 blev Michel Falch & Boat Man Love´s gnistrende samspil foreviget på live-dvd´en I Kampens Hede, optaget på Stars i Vordingborg, hvor der blev målt over 50 graders varme i salen. Senere samme sommer gav Falch sin dybe respekt for Sebastian til kende ved at melde sig til tjeneste for at synge sangene fra Skatteøen ved DR´s opsætning på Ledreborg med DR UnderholdningsOrkestret, hvor han også sang en duet med Poul Dissing. På live-fronten har Falch oplevet et enormt opsving siden sit comeback, og både til de mange solokoncerter og til sine shows med sit rockband kan Falch glæde sig over fulde huse overalt.

Også i 2008 fik Falch en invitation fra Henrik Pontoppidan Selskabet, og i Gyldendals traditionstunge lokaler holdt han et timelangt foredrag om Pontoppidans store roman Lykke-Per, der har været en central påvirkning på Falch, siden han 15 år gammel læste den første gang. I 2009 blev Falch bedt om at optræde ved mindearrangementet på forfatteren Martin A. Hansens 100-års dag i Strøby Kirke. Her spillede han for første gang nogle nye sange, der senere udkom på Fodspor i Havet, et album, der så udpræget var påvirket af Martin A. Hansens roman Løgneren.
Falch lejede sig ind på 1. salen af et hus på Tåsinge i det sydfynske øhav, hvor han gik tre ekstremt kreative år i møde. Han stiftede sit eget indie-selskab i samarbejde med vennen og kollegaen Poul Krebs. Det var på med arbejdshandskerne og tilbage til udgangspunktet for Falch, som ligesom i den tidligste Malurt-tid selv slikkede frimærker og varetog alle faser af produktionen helt ned til egenhændig afhentning af cd´er på fabrikken. Han indspillede det lille, skramlede album Fodspor i Havet dels i sit eget hjemmestudie og dels i producer Lars Skjærbæks tilsvarende facilitet i et tårnværelse på Vesterbro.

Falch solgte gården i Kalvehave og lejede sig ind på 1. salen af et hus på Tåsinge i det sydfynske øhav, hvor han gik tre ekstremt kreative år i møde. Han stiftede sit eget indie-selskab i samarbejde med vennen og kollegaen Poul Krebs. Det var på med arbejdshandskerne og tilbage til udgangspunktet for Falch, som selv slikkede frimærker og varetog de fleste faser af produktionen helt ned til egenhændig afhentning af cd´er. Han indspillede det lille, skramlede album Fodspor i Havet dels i sit eget hjemmestudie og dels i producer Lars Skjærbæks tilsvarende facilitet i et tårnværelse på Vesterbro.

Fodspor i Havet blev i al sin ydmyghed en ny triumf, da den udkom uden for sæsonen i januar 2010. ”En af danskrockens bedste plader nogensinde”, skrev BT, og Falch gik ind som nr. 2 på hitlisten, kun overgået af den uovervindelige Rasmus Seebach. Albummet nåede guldpladestatus og kastede to radiohits af sig, ”Trækfugle” og ”Binder mig aldrig igen”, og særlig fremhævet blev de krasse studier fra det psykologiske overdrev som ”Kun de Forrykte” og ”Lille, ulykkelige Menneske”, der var inspireret af datteren Mathilde, som i et halvt år i 2007-08 havde været indlagt på psykiatrisk afdeling med anoreksi - ifølge Michael Falch den hårdeste periode af hans liv. Han og familien kunne heldigvis glæde sig over en lykkelig udgang på Mathildes lidelse.

I foråret 2010 blev Falch for 4. gang nomineret til en Bodil, denne gang for sin birolle i filmen Applaus med Paprika Steen i hovedrollen. Nogle måneder før havde Falch stået over for Paprikas bror, Nikolaj Steen, i tv-satiren over rockbranchen, Manden med de Gyldne Ører, hvor Falch havde spillet ”Michael Falch” i en modig parodi på sig selv. ”Utroligt, at man skal parodiere sig selv for at få fingre i en rigtig karakterrolle”, udtalte Falch.

I sommeren 2010 udgjorde Michael Falch sin ungdomsby Tønders officielle gave til regentparret under deres besøg i byen. Ved en optræden på Torvet i Tønder spillede Falch bl.a. ”I et Land uden høje Bjerge” og ”Kalvehave Mark” for Dronningen og Prins Henrik og de tusinder af fremmødte tøndringer. Senere i 2010 udsendte Falch på eget selskab Hele Vejen 1980-2010, en kalejdoskopisk samling nye indspilninger af såvel gamle som helt nye sange, bakket op af Boat Man Love og DR´s UnderholdningsOrkester. Herefter udsendtes i efteråret 2010 ”Nu rider vi Stormen af”, produceret af Sune Wagner fra The Raveonettes.

Falch flyttede i 2010 sammen med familie- og psykoterapeut Anita Brüner Olsen på Tåsinge.


2011-2016

I 2011 kom sommersinglen ”Blivende Sted” (med tilhørende video produceret af Falchs mellemste datter Soffi), som Jens Unmack bidrog til med et par centrale linjer, som optakt til den festivalturné med Boat Man Love, der sluttede i Tivoli den 23. september 2011. Det var en koncert med flere gæster bl.a. Aura Dione, som har udtalt, at Falch-sangen ”Den Eneste i Verden” er en af de smukkeste sange, der findes. Også Mathilde Falch, Allan Vegenfeldt og Poul Krebs kom på scenen under en koncert, der blev tilgængelig som download-album på next2live.dk bare 48 timer efter, at den sidste guitar var blevet stille på Plænen i Tivoli. Optagelsen skrev danmarkshistorie, da det som det første download-album i dansk musik gik ind på hitlisten som #34 i oktober 2011.

Falch fortsatte med at holde fokus på enkeltnumre og udsendte en ny julesang med titlen ”Tænd December”, der udkom i november 2011 på en ep sammen med de singler, der ikke tidligere har været tilgængelige i fysisk form.

Den 7. november 2011 udkom sidste del af dagbogstrilogien fra Michael Falch med titlen Trækruter. Gyldendal skrev: ”Fra andre vinkler end de offentligt kendte fortæller Michael Falch i sin nye bog risikovilligt om vejen til en ny livsstil, om sin tid i et fiskerhus på Fyn, om et succesrigt musikalsk comeback, om skilsmisse og et overraskende nyt kærlighedsforhold, om åndelig praksis, om turnéer og om jagten på et blivende sted. Michael Falch skriver om myter og tvangsprægede mønstre, om faderopgør og forsoning, om det svære parforhold, om litteraturens alkoholiserede helte og rockmusikkens koryfæer, om druk, kristendom, fugle og fodbold. Trækruter er en gennemkomponeret samling af dagbogsblade med øjebliksbilleder, erindringsglimt og eksistentielle refleksioner.”

Michael Falch er flyttet tilbage til Sjælland og bor nu i Bøgebjerg ud til Store Bælt sammen med Anita. Hans yngste datter, Mathilde, albumdebuterede i 2012 og har siden udsendt yderligere to albums. Både hun og storesøster Anna medvirkede i et par fælles koncerter på Brundby Rockhotel på Samsø i sommeren 2012. Falch tog han endvidere atter den solo-kasket på, han første gang iførte sig tilbage i 1999. Mutters alene på scenen med sange fra over tre årtier og med alle historierne fra et intenst liv optrådte han på en lang række kulturhuse, teatre, spillesteder og festivaler, hvor han igen demonstrerede, at han også ene mand er i stand til at få festivalpladserne til at gynge og synge. I efteråret 2012 udsendte han to solo-live-album med optagelser fra forårets turné, og Gyldendal udgav hans tre erindringsdagbøger samlet i én stor udgivelse med tilføjelser og et længere, nyskrevet forord under titlen "Dagen & Vejen & Fuglene".

I 2013 udgav Michael Falchs i samarbejde med Tobias Brix sin lydsætning af den danske forfatter Tom Kristensens berømte digt "Angst" fra romanen "Hærværk". I maj 2012 havde Falch stillet denne komposition til rådighed for De langelandske Kunsttårne i "Falchens tårn" på det Sydlangeland, hvor Falch er kommet fast siden han var 16 år.

Efter i en årrække at have lavet frivilligt arbejde på Minnesota-behandlingssteder rundt omkring i landet tog Michael Falch i 2012 imod et tilbud om at stå i spidsen for en reetablering af Tjele Gruppens behandlingssted Orelund ved Holbæk i en rolle som inspirator og leder. Da Tjele Orelund i løbet af et par år var blevet etableret som succesrigt og velfungerende behandlingssted, kunne Michael Falch pr. 1. januar 2014 overlade lederansvaret til sin stedfortræder. Stedet fungerer stadig ud fra Falchs tolkning af værdigrundlaget for Minnesota-behandling, og han har bevaret sin tilknytning til Tjele Orelund i en mindre rolle som fast gæstelærer.

Den 21. oktober 2013 udsendte Michael Falch det Lars Skjærbæk-producerede album Sommeren Kom Ny Tilbage, der gik direkte ind på førstepladsen på den officielle salgshitliste. Efter flere 2. pladser gennem årene, senest med "Fodspor i Havet" i 2010, var det en oplevelse, Falch ikke har haft i 27 år, siden han i 1986 lå nr. 1 med "Det andet Land".
Efter et par år med solo-koncerter turnerede Falch igen med elektrisk rockband i 2014 på landets kulturhuse og fortsatte hen over sommeren ud i festivallandet. Han vedligeholdt desuden sin tæft for filmskuespil ved en lille rolle som diabolsk bartender i kortfilmen ”Bitter Pille”.

Efteråret 2014 brugte Michael Falch på det ambitiøse projekt "Rolling Stones Teaterkoncert", hvor han spillede en hovedrolle som den dæmoniske Jack side om side med bl.a. Cecilie Stenspil. Efter premieren på Black Box Theatre i Holstebro blev showet sat op i København og i Aarhus. Han sang også på Sebastians ”Hodja fra Pjort” i 2014 på et album, hvor også Mathilde Falch bidrog.

Den 20. oktober 2014 udsendtes på Universal et greatest-album, der samlede de største Falch-sange gennem tiden helt tilbage fra Malurt-tiden. "Hånden på Hjertet – De største Sange" var titlen. Albummet blev en stor succes og gav Falch en 9. plads på den samlede årets samlede salghitliste i 2014.

Ved Danish Music Awards 2014 modtog Michael Falch en Grammy-statuette i kategorien "Årets danske voksenudgivelse (Voxpop)". Han fik den for sit 2013-album "Sommeren kom ny tilbage", og med denne DMA-pris skrev Michael Falch historie. Han er nemlig den eneste danske sanger, der både har fået overrakt musikbranchens DMA-statuette og filmbranchens Bodil-statuette, som han modtog i 1987 for sin hovedrolle i "Mord i Mørket". Desuden må Michael Falch vel siges at have en lille aktie i den internationale Emmy-pris, der i 2002 blev tildelt "Rejseholdet".

En uofficiel live-udgivelse med Michael Falch & hans band kunne fra januar 2015 erhverves ved koncerterne i januar-marts, hvor der blev optrådt for fulde huse i landets store kulturhuse. "LIVE I ELVÆRKET", hedder albummet, der bl.a. tæller en 8-9 min. lang version af holdets gnistrende version af Falchs Malurt-hymne "Neonsolen". Steffen Jungersen kaldte i en 5-stjernet anmeldelse i BT turnéens premierekoncert for "en overordentlig overbevisende opvisning af den på én gang skrøbelige og kampklare følelsesmæssige styrke, som er Michael Falch live. Dét band, Michael altid præsenterer som "bandet, jeg er så heldig at kunne kalde mit", er intet mindre end formidabelt. De spiller mand for mand Falchs sange så både loyalt og lydhørt, at de allerede klassiske kantater vokser til noget endnu større.
"Kun de forrykte" var simpelthen var en mesterklasse i musikalsk dynamik."

I forbindelse med Dronning Margrethes 75-års fødselsdag var Michael Falch blandt dem, der blev inviteret til at medvirke i en fejring af dronningen i Musikhuset Aarhus med direkte transmission på TV2. Det var første gang, han sang for hele kongefamilien. Michael Falch, der ikke mindst som ung var en meget samfundskritisk anarkist, har imidlertid altid betragtet det danske monarki som ”et godt og brugbart historisk eventyr – i forhold til den tørre republik", som han har formuleret det.

Da Folketinget op mod Grundlovsdag 2015 markerede 100-året for kvinders valgret og 1915-Grundloven, var Michael Falch én af 100 kulturpersoner, der blev bedt om at skrive hver sin officielle tale om ligestilling.

Michael Falch & Dét Band optrådte ved nogle udvalgte festivaler i sommeren 2015, hvorefter Falch tog af sted på en længere solo-turné i efteråret 2015. En udsolgt turné, der fik titlen "De næsten glemte sanges tur", idet Falch havde valgt at spille numre, der enten aldrig eller kun sjældent har været med på turné. Optagelser fra denne tur er siden udgivet på et uofficielt album for fans, og det sælges ved koncerter.

Efter startskuddet med en koncert den 9. maj 2015 i Den fynske Landsby med deres respektive bands slået sammen indspillede Michael Falch og Poul Krebs det fælles album med nyskrevne sange, de havde talt om i to årtier. "Tomandshånd" blev udsendt 13. november 2015, og albummet opnåede platinpladestatus.

I februar 2016 optrådte Falch for Landsforeningen SIND sammen med Mathilde Falch, som ved siden af sin musikalske karriere er ambassadør for SIND. I marts 2016 blev Falch morfar for tredje gang, da hans mellemste datter Soffi fødte en søn, i forvejen har hendes storesøster Anna to drenge. Rapperen 4Pro udsendte sin egen version af Falchens ”Min Historie” under titlen ”Lad Isbjørnene Danse”. Falch medvirkede selv på indspilningen, der blev produceret af L.O.C.-producer Esben Es. Senere på foråret blev Falch inviteret af beatpoeten Claus Høxbroe og rapperen Stik Op Jacob til at samskrive et track, der udkom på albummet ”Speakeasy” under titlen ”Forbryder”.

Ellers er 2016 KrebsFalchens år. Allerede et halvt år før turstart kunne man melde hele forårsturen med bandet udsolgt, inkl. de to ekstrakoncerter i DR Koncerthuset. KrebsFalch optræder med deres store fælles band på en lang række festivaler i sommeren 2016, og i efteråret giver Krebs og Falch som akustisk duo en stribe mere intime koncerter i byer, som de ikke nåede at besøge med bandet i foråret.

I september 2016 kunne Michael Falch fejre sin 60-års fødselsdag på fremadrettet vis ved på selve dagen at udsende "Sigter efter Månen", en singleforløber for hans nye soloalbum. De seneste 10 år har været en enorm kreativ opblomstring for Falch, som ikke siden de første år med Malurt har skrevet så mange sange som her i sin version 2.0. "Pludselig Alting Samtidig" er titlen på det nye album, der er ude 11/11 2016. I stedet for at trække veksler på det store succesår med KrebsFalch vælger Falch at skifte toneart og genopfinder sig selv i en ny, mere sonisk sound og med tekster, der dykker endnu dybere ned i poesien.
Michael Falch & Dét Band følger op med en efter planen meget rockpræget turné i foråret 2017.

 


Copyright © Falch & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse · Redaktion og layout: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian.