ET UDVALG AF TEKSTER MED BECIFRINGER: (Information) ALT FOR VILD BABY BLUE EYES BINDER MIG ALDRIG IGEN BLIVENDE STED BLUES PÅ MOTORVEJEN CLARK KENT DE FØRSTE FUGLE UDEN DIG DEN BLÅ TIME DAGE DEM VI ER DEN DER ELSKER LIVET DEN ENESTE I VERDEN DE VILDESTE FUGLE DIG & MÅNEN & MIG DIN HIMMEL SÅ BLÅ DIT ANSIGT ER ET DIGT DIT SANDE ANSIGT ELSKER ÉN AF VORE, ÉN AF OS EN DRØMMERS BY ENSPÆNDER FALDER DU NU FARVEL ELISABETH FILOSOFISKE SMULER FODSPOR I HAVET FORKÆL DIG SELV FRIT SVÆVENDE (I ET ØJEBLIKS DANS) FØDT PÅ NY 15022015 (HISTORIEN GENTAGER SIG) HJEM GENNEM NATTEN HOVEDSTAD HVAD HAR DU PÅ HJERTE? HVORNÅR ER VI DER? HÅNDEN PÅ HJERTET I DE STORES SPOR I DIT EGET TØJ I ET LAND UDEN HØJE BJERGE IKKE MERE MIN ILD I MIN BARNDOMS LAND IRONISK NOK JEG BLIVER VED MED AT GÅ JEG FØLGER MIT HJERTE JUBLE IGEN SOM FUGLE KALVEHAVE MARK KING BABY KLAVERET KUN DE FORRYKTE KÆRE VORHERRE LAD MIG LIGE SE DIG LANGT FARVEL LAVLAND LILLE, ULYKKELIGE MENNESKE LYKKELIG ER DEN LYKKELIG UNDERVEJS MED HJEM MIN HISTORIE MIN HISTORIE (nedstemt) MIN STJERNE MOD INDRE URO MØD MIG I MØRKET NEONSOLEN NOVEMBER NYE TIDER NÆR NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV OVER VESTERBROS TORV PIST VÆK RIDER STORMEN AF ROCK´N´ROLL SANGENE FORSTUMMER SANG TIL UNDREN SENT FORÅR SIGTER EFTER MÅNEN SINGLER SINGLER 2 SOMMERENS HJERTE SOMMEREN KOM NY TILBAGE STRANDVEJEN SUK HJERTE SUPERLOVE SVAR SKYLDIG TAK TIL JER DER BAR TALISMAN TAVS SOM I EN ELEVATOR TRÆKFUGLE TÆND DECEMBER UD AF MØRKET UDEN DIG UNDER VINTERNØGNE TRÆER VED DU DET GODT? VEJRBIDT OG VINDBLÆST VIBE-SANGEN (Det er her, vi hører til) VI ER HER ENDNU VOGT DIG INFORMATION De becifringer, vi har anført under titlerne, er blot de mest elementære, der vil gøre det nemt at komme i gang med at spille numrene. Der er naturligvis et væld af detaljer omkring grundakkorderne, som du selv må lytte dig frem ti. På nogle sange har vi valgt en toneart, der ikke er originalen, men som er lettere at gå til på guitar. Hvis du som et ekstra medlem af De Nye Rejsende spiller til numrene, mens du samtidig lytter til dobbeltalbummet, Hjemveje Live, vil det lyde mystisk. Du skal her være opmærksom på, at De (øvrige) Nye Rejsende på cd1 spiller med instrumenterne stemt _ tone under normal stemning (dvs. E=Dis). På cd2 spiller Michael Falch på en Martin-guitar, der er stemt en hel tone ned (dvs. E=D). Du må derfor enten stemme dit instrument ned eller transponere akkorderne, så de matcher indspilningerne. Denne side vil løbende blive opdateret med tilføjelse af yderligere tekster. Mail meget gerne manglende tekster ind til os på adressen: redaktionen@falch.dk   ALT FOR VILD (Tekst & musik: Michael Falch)   Capo 2. bånd. Vers og omkvæd: C-Am-Dm-F Bridge: F-G-C-Am   Du er alt for vild til denher verden Hvor fører dine vinger dig mon hen Falder du ned fra store højder Uden at ta’ fra, når jorden rammer mod din kind?   Hvor er du nu, hvor er du henne På åbne vidder eller i et lukket land? Har du sagt ja til onde tunger Går du i tåger med mørkemagtens mand?   Så ubeskyttet er du, så alene Sku’ jeg ha’ bundet dig og bare ha’ holdt dig fast? Nu flakker du som bytte for de rovdyr, der kun ser dig som lyst for deres last Hvem tørrer dine tårer, når du græder Hvem trøster dig, når alting bli’r for svært Hvem holder om dig, når dæmoner kalder Hvem minder dig om alt det, du har kært? Du er alt for vild Du er alt for vild til denher verden Hvor fører dine vinger dig mon hen? Falder du ned fra store højder Uden at ta’ fra når jorden rammer mod din kind Så ubeskyttet er du, så alene Jeg sku’ ha’ bundet dig og bare ha’ holdt dig fast? Nu flakker du som bytte for de rovdyr, der kun ser dig som lyst for deres last Hvem tørrer dine tårer, når du græder Hvem trøster dig, når alting bli’r for svært Hvem holder om dig, når dæmoner kalder Hvem minder dig om det, som du har kært? Du er alt for vild   BABY BLUE EYES (Tekst & musik: Michael Falch, 2001)   Intro: som omkvæd Vers: A-E-Gism-Cism/A-Gis-Cism Omkvæd: E-Gism-Cism/A-Gism-Fism-H/ E-Gism/Gis7-A7/E-H-E   Nu er det lige før de lukker og jeg skulle selv finde hjem Men jeg kender ikke grænsen eller vejen til min egen seng For der står troldkvinden klar alene med øjne med på skrå Og min ånd i flasken hvisker: hvad står hun mon og tænker på?   Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg kunne have givet dig et lift hvis ikke jeg havde drukket gift Åh, baby, baby blue eyes Baby blue eyes   Er du mon den, som jeg tænker og ved du, hvem jeg ku´ have været? Jeg kan mærke, at den kæp i mit øre kan jeg sagtens bære Du kigger på mig og siger: Nu er det er sengetid for pæne piger Og at drenge bygger slotte i sandkassers kongeriger   Baby, baby…   Nu lukker troldkvinden bare sine øjne som svar Og jeg må vakle væk i ensom majestæt som en kongelig hofnar   Baby, baby blue eyes Vil du virkelig sige nej? Skal du ende som nattens dronning der aldrig kom min vej? Jeg kunne have givet dig et lift hvis ikke jeg havde drukket gift Åh, baby, baby blue eyes Baby blue eyes     BINDER MIG ALDRIG IGEN                                                             (en hel tone nedstemt live): Vers G - D - C D - G Omkvæd G D/f# - Em Em7/d - Am C - D G D/f# - Em Em7/d - Am C - D C D - G Jeg så det ikke komme, jeg så det ikke ske I nattens løb blev nej måske Vi ligger en morgen, utænkeligt, i solens orange blik Jeg svor engang for alvor: Det sker ikke igen, Elsk I bare, men tæl mig ikke med Jeg prøvede for længe, for lidt af hvert At leve uden, det kan jeg lære     Jeg har lovet mig selv højt og helligt:     Jeg binder mig aldrig igen     Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?     Jeg gør det, nu giver jeg mig hen     Jeg binder mig aldrig igen Se ikke sådan på mig, jeg beder dig, kig nu væk, før jeg brænder fast i dit blik Kys mig ikke, kys mig nu, jo, kys mig overalt Lad mig holde om dig, hold mig, hold fast     Jeg har lovet… Bliv du bare liggende til solen går ned og bliv her i al evighed Smid dine nøgler væk, tag aldrig mere tilbage Glem alt, glem alt hvad jeg sagde     Jeg har lovet mig selv højt og helligt     Jeg binder mig aldrig igen     Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?     Jeg gør det – jeg elsker igen     Jeg har lovet mig selv højt og helligt     Jeg binder mig aldrig igen     Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?     Jeg gør det, nu giver jeg mig hen     BLIVENDE STED Tekst: Michael Falch & Jens Unmack/Musik: M. Falch Alle de kilometer, hele den lange vej Alle de smil og tårer sammen og hver for sig Landskaber af kasser, byer af flytterod Du, der drømmer om at få, en hjemstavn i dit blod   Du blev én, der altid leder efter alt det, du forlod Så tæt på at føle dig hjemme og så igen rykket op med rode   Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, drømmer dit hjerte om fred Rejs dit blivende sted   Stik en finger i jorden, du bliver ædt af tidens tand Hold et håb i hånden: Nå at blive en landfast mand Lyt nu, hør, det kalder bag endnu et farvel Det, du så let som ingenting, ku´ ha´ sagt dig selv   Ude hvor vejene ender, er der et hus, der står tomt Man tror, at i dag bliver som i går, indtil man laver det om   Er der et blivende sted, hvor du kan slå dig ned? Hver gang du drager af sted, falder dit hjerte med Rejs dit blivende sted   BLUES PÅ MOTORVEJEN Capo 2 Vers C - C - Em - Em Omk D - C - C D Hm Em Nu glider dagens første musvåge ud i tåget morgengry – den pønser på mord Selv er vi menneskekærligt på farten i morgentrafik på vej mod fremtiden  - det er i hvert fald det, vi tror Men der er snyd med i det meste, vi foretager os; det er så sjældent, at løgnen holder fri – sig mig lige: Gives der nogen form for garanti for, at det virkelig går fremad med tiden? Er det bare spil for galleriet? Det er Radioavisen, godmorgen Der er kuk i min øresnegl Og blues ude på motorvejen Der er en stor, stabil sol på vej op over kanten og der er en måne på vej ned – dens lys er bare lånt Og, Armstrong, sig det nu ærligt – Var du så på månen dengang eller dopet hele vejen til mål? Åh, bare tanken om at sandheden bliver skjult for os, Hvor vi elsker en god konspiration – vi vil forføres af nogen Og Elvis er set lege med pistoler sammen med Michael på Neverland, og der skudt på Nørrebro Station Det er Radioavisen, godmorgen Der meldes om snorlige fejl Og blues på motorvejen Fra nu af vil jeg til at tro på mennesket; jeg vil stole på en fremtid for os og ikke mindst for mig selv – dig og mig selv, hey-hey Og jeg vil tro på det, der siges i medierne med smil på stemmebåndet - om så bare professionelt Der er måske en løgn, der aldrig lyver, et menneske helt uden svig, som ikke kun er god mod dyr Lad mig nu køre skridsikkert gennem ustadigt vejr, Lad mig slippe min mistænksomhed og bare tro på eventyr Det var Radioavisen, godmorgen Nu er der mere musik til dig Og blues ude på motorvejen     CLARK KENT                                        Hvor ville jeg gerne have været naturens muntre søn Ha´ tømret huler i træerne og tjent en ærlig og redelig løn Jeg ville gå ud gennem åbne vinduer, træde direkte ud i mit hjem Jeg ville ta´ mulden og træet i hånden og langsomt blive én af dem Herinde der sidder jeg og venter, mit vindue det står kun på klem Jeg ser gennem stribede ruder ud på mit egentlige hjem Jeg ville være i alt som en digter, der former sit ord ligesom ler Og bygger en verden af linjer, der selv skaber alt det, der sker Men jeg fik noget andet at slås med, måtte blive indenfor og se ud Kun indirekte mærke mig vejret og sjældent som vind mod min hud Herinde der sidder jeg og venter… Men en dag vil jeg ta´ modet til mig - det er altid et spørgsmål om den dag Jeg vil hæve min næve mod ruden og smadre den med ét eneste slag Jeg vil smide mine tykke hornbriller, pludselig som en anden Clark Kent Og jeg vil brede kappen ud, og jeg vil flyve ud til mit egentlige hjem Herinde der sidder jeg og venter…     DE FØRSTE FUGLE UDEN DIG (Tekst: Michael Falch & F.P. Jac & musik: Michael Falch, 1998)   Vers: Am-G(m. E)-D(m. Fis)-Fmaj7 Bridge: Fmaj7-G-Em-Fmaj7/Fmaj7-G-E7-Am-F-G Omkvæd: C-C(nedgang over H)-Am-Am (m. G)/ F-F(m. E)-Dm-G   Hvor er det mærkeligt at være her, de første fugle uden dig Toget går til tiden; avisen er harmløst på sin vej Et vokseværk har gæstet alle af, en salme fyldt det tomme rum Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn Dit svaletræk er gået stum   Og på mit ur der er viseren gået i stå måske selvbedrag, medlidenhedens blå   Der er noget, der ikke lysner mere Én der stod dit hjerte nær, én der lod dig høre til i verden Der er noget, der ikke er her mere Alene ud i rustrødt vejr   Så dig vakle, så dig visne bort mens du blændede dig tilbage Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med Detdér og detdér du aldrig sagde   Kan dagene hvor du var elsket og forstået gå rundt i ring på den omvej du har gået?   Der er noget…   Troede at du altid ville være en stemme her Det er som om at ingen sang nu er hjemme mere   Der er noget…     DEN BLÅ TIME (Tekst & musik: Michael Falch, 2001)   Vers: Em-C-D-Em Bridge: C-D-Am-Em-D/C-D Omkvæd: G-D-Am/G-D-C   Det er den blå time nu. Tusmørket ligger i din stue Heltinden vender hjem og en uendelighed bliver tændt En mild melankoli er vist en blivende værdi Tændt i dit fjerne barndomsland som sorte stjerner under vand   Kom med ud nu der er supernovalys nu Hvor verdens larm igen bliver fjern. Ud til den nærmeste stjerne   Det er den blå time nu Fik du nået det du sku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå?   Der var engang er vokset stor - Det kommer nok er store ord Den evighed, du levede i var kun et menneskeliv Ser du hende, Den Tavse Kvinde, Som altid vandrer landevejen tynd på sin never ending tour?   Det er den blå time…   Nu skriger mågen ude i tågen Og duehøgen hvæsser sine kløer. Som om den lugter blåt blod   Det er den blå time nu Fik du nået det du ku´? Hvor mange helligdage kan vi nå at reparere på Før vi bliver væk i det absurde blå?   DAGE (Tekst & musik: Michael Falch, 1989)   Vers: G-C-D(m.Fis)-G Bridge: D-G/Em-C-D Omkvæd: G-C-D-G C-stk.: Bb-Bb m. H-Cm/Cm7-D   Der er dage hvor du stirrer dig blind på din ny telefon Og i mangel af bedre bare beder til at blive ringet op af nogen Der er dage hvor du inderst inde helst vil bede dig fri For at tale med nogen om noget som helst med mening i   Og der er timer hvor du ønsker at du aldrig nogensinde var født Og der er andre hvor du længes efter alle dem du aldrig har mødt   Du har lisså mange chancer som der er dage tilbage Du har lisså mange chancer som der er dage tilbage   Der er dage hvor alt hvad du rører ved forvandles til guld Der er dem hvor du´ ædru og alligevel bliver alt, alt for fuld   Der er minutter hvor det kikser, det, der sku´ have gået glat Og der er dem hvor du ender alene i et hus der er forladt   Men du har lisså mange chancer som der er DAGE TILBAGE…   Og der er dage hvor det ikke kan blive vildt nok Der er dage hvor det ikke kan blive mildt nok Dage, dage, dage   Der er dage hvor du føler at alting er til at forstå Det er dem du må bruge til at holde dig selv oven på   Der er sekunder hvor du glemmer alt, alt det, du har fortrudt Og du forsvinder i en favn hvor ingen verdens ting er forbudt   Og du har lisså mange chancer Som der er dage tilbage…     DEM VI ER (Michael & Mathilde Falch) Michael: Vi spørger altid, stiller mange spørgsmål Hvorfor ikke? Hvorfor er det at? Vi erkender, at det er så lidt, vi ved Så vi siger hvorfor dit og hvorfor dat? Hvorfra kom den skræmthed, den flygten Stod det i genernes bog? Løb det usynligt i kroppen I blodets eget hemmelige sprog? Mathilde: Jeg håber for dig, at du holder bare en enkelt helligdag Hvor alt, hvad du frygter, forsvinder og kun din fred står tilbage Åh, de her sarte nerver Åh, de her følsomme sind En rød tråd går gennem slægten og trækker al uroen ind Mathilde: Jeg drømte for dig, at du dansed uden om klippeskær Og fandt din allerdybeste længsel stillet ved bare at være Michael: Men ingen går stille med dørene I vores altid slingrende slægt Vi kæmper mod indbildte drager, der til syvende og sidst er os selv Åh, de her sarte nerver Åh, det her følsomme sind En rød tråd går igennem slægten og trækker al uroen ind Her er vores bankende tanker og hjertet, vi tænker dem med Vi ville godt være nogen andre Men dem, vi er, må vi stå ved - - og lære at leve med Mathilde & Michael: Vi ser os tilbage, ser mønstre, brister, sårbarhed Ta ´r det vi kan bruge og la´r resten ligge og fordufte i fred     DEN DER ELSKER LIVET (Tekst & musik: Michael Falch. Alle copyrightindtægter tilfalder www.devildestefugle.dk) Capo 2. bånd. Vers: Em-Am-D-G Omkvæd: G-C-D-G/Em-Am-D/Hm- Em-Am-D/Hm-Em-Am-D   Går der skår i glæden, løber du tør for held Vil bitterhed så ta’ dig og slå din gejst ihjel? Vil du langsomt slukke og bare lukke mørket ind Som én, der puster glæden ud i andres lyse sind? Den der elsker livet kan altid se et håb Når andre mister gnisten og kun kan høre et råb Og går der kuk i alle planer, så er det bare bump på vejen, For når du elsker livet, så elsker livet dig - livet elsker dig De bitre pessimister, der pisser ned på alt Pudser hinandens glorier, forvandler helt til halvt Skal de ha’ lov for evigt til at fælde glædens skov Vågner vi omsider op, spør’ ikke mer om lov? Den der elsker livet kan altid se et håb Når andre mister gnisten og kun kan høre et råb Og går der kuk i alle planer, så er det bare bump på vejen, For når du elsker livet, så elsker livet dig Yo, der’ modstand, modgang, medgang, mod; alt i den der boldgade hører jo med! Og ingen sur showstopper kan skyde glæden ned Og ingen streger i en regning, ingen dommedagsprofet Kan ta’ den glæde fra os, som vi har følt og set - som vi har følt og set Den der elsker livet kan altid se et håb Når andre mister gnisten og kun kan høre et råb Og går der kuk i alle planer, så er det bare bump på vejen For når du elsker livet, så elsker livet dig - livet elsker dig   DEN ENESTE I VERDEN (Tekst & musik: Michael Falch, 1992) Noder Vers: C-Fmaj7-G-C Bridge: Fmaj7-G Omkvæd: C-Em7-Fmaj7-Gsus-G (2x)/C-E7-Fmaj7-Fm/C-G-C   Jeg tænder et sent men levende lys for den som jeg holder af Jeg håber at du vil gå gennem mørket og finde din vej tilbage   Pust ikke lyset ud Nej, tænd! For jeg vil se dig le igen   Der er ikke noget at være bange for Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så? Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´ Og skønheden kommer, den kommer nok en dag Du er den eneste i verden, jeg vil ha´   Jeg lovede dig alt mellem himmel og jord; Nu lover jeg ikk´ meget mere Men ét vil jeg sige: Lige meget hvad der sker så vid at du finder mig her   Pust ikke lyset ud Nej, tænd! For jeg vil se dig le igen   Der er ikke noget at være bange for Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så? Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´ Og skønheden kommer, den kommer nok en dag Du er den eneste i verden, jeg vil ha´     DE VILDESTE FUGLE (Tekst & musik: Michael Falch, 1988)   Vers: G-D m. Fis-/Am-H-C-D Bridge: C-G (nedgang)/C-D/C-D-G/C-D-G Omkvæd: G-D/Am-H-C-D/-G C-stk.: Am-G/Am-G/C-D-G-(nedgang til) Em/C-D/C-D-G   Jeg ved ikke helt præcist hvornår men en skønne dag, på høje tid Vil jeg trække mig selv op ved håret og vaske min sorte gæld hvid Og du vil se på mig uden at tvivle på det lille smil i mit blik Og sige uden at rødme det mindste: Du ligner dig selv på en prik   Og selv om du ved, at jeg altid må ud og se landet i fart Så ved du hvordan landet ligger - den rejsende kender sin endestation Jo, han kommer til tiden, han kommer næsten præcis   Når de vildeste fugle er fløjet Den sidste gæst gået hjem Når den sidste dans er danset Så kender han vejen hjem   Og der er tider hvor jeg spørger mig selv hvorfor jeg må blive ved Med at jage hvide striber i en bus fra sted til sted Men der er svar i hver stationsby langs den lige landevej Vi skynder os ud fra et truck stop før tvivlen melder sig   For i aften skal drømmen have vinger fem timers kørsel herfra Så skal den rejsende synge om længsel i kroppen, om kærlighed Og hvis tvivlen er der så kommer den først   Når de vildeste fugle…   Når den sidste guitar bliver stille, det sidste lys er gået ud Kan jeg drømme at du lægger dig som solskin mod min hud Ingen landevej lukker men jeg kan stå af for en tid Og undre mig over at fuglene, selv de vildeste vilde fugle finder vejen hjem   Når de vildeste fugle…     DIG & MÅNEN & MIG (Tekst & musik: Michael Falch)   Vers: D-A(m. Cis)-Em (A) Bridge: G-A-D-Hm/Em-A-G Omkvæd: Hm-Fism-Em-A/D-Fism-Em-A   En dag bli’r drømmen slukket En dag bli’r drømmen virkelighed Vi går her stadig sammen i stille aftenfred Men pludselig bli’r mørket tæt, og vi må drage hver sin vej Vil vi mon huske, vil vi mon se den nat her, når vi er hver for sig? Hver gang månen ser på mig, vil mine tanker gå til dig Vil du huske mig, som jeg vil huske dig? Hver gang månen ser på mig, vil jeg håbe, at du er på vej Dig & månen & mig Der’ nogen af os, der bare må bli’ her, der nogen, der aldrig slår sig ned Vi ønsker, verden vil forstå os, og nogen af os må bare af sted Til tider er du mørkets barn, til tider er du slet ikke glad Men somme tider vil en gnist bli’ tændt, som du vil se lyse li’ meget hvad Hver gang månen ser på mig, vil mine tanker gå til dig Vil du huske mig, som jeg vil huske dig? Hver gang månen ser på mig, vil jeg håbe, at du er på vej Dig & månen & migJeg ved, at du er her, derude igen   DIN HIMMEL SÅ BLÅ (Tekst: F.P. Jac & Michael Falch & musik: Michael Falch, 2001)   Toneart fra Hjemveje Live: F (spillet med capo i 5. bånd som C)/Toneart fra Lykkelig Undervejs: D Vers: G-D-Em-H7/C-C(m. H)-D Omkvæd: G-D-Em-H7/C-C(m. H)-Am-D/G   Jeg ved, at du er her, derude igen i lyse nætters fuldmånetrav Mærk mig med sommer, grib mig med syner og sagn Den 7. himmel faldt ned undervejs, nu krydser jeg landet endnu engang Lad mig høre din stemme, lok mig med havfruesang   Rejs med mig, kære, en tid og lad mig blive din uden strid Kom ind i min sang med sireneklang på Din himmel, din himmel så blå Din himmel så blå   Jeg hører dig, drømmer; du ser intet mere Du rejser alene som blind passager I dine øjne gik stjernerne ud Så følg mig og lad mig tage dig med til skæbnemøde bag broen et sted Jeg vil synge mit troldskær helt ind under din hud   Rejs med mig, kære, en tid og jeg vil være din uden strid Men giv lige en sang til at skinne på Din himmel, din himmel så blå Din himmel så blå   Se, der ligger landet for os Med strande der byder til bad Nu driver vi helt ind til København Vi sejler på sommerens blad   Rejs med mig, kære, en tid Nu er jeg så din uden strid Så langt kan vi nå, vil en indsigter spå Vores himmel, vores himmel så blå Jeg har rejst med dig, taget en bid Vi hilser den kommende tid! Og her er en sang til at simre på Din himmel, din himmel så blå Din himmel så blå   DIT ANSIGT ER ET DIGT Streger i dit ansigt var en streg i regningen engang Nu ligger de som omkvædslinjer i din helt egen sang Der synger de for den, der lytter, om at livet gir og tager Og der er ingen smalle steder, før den dag du skal herfra Dit ansigt er et digt Dit ansigt er et digt Et digt om latter, håb og svigt Dit ansigt er et digt Streger i dit ansigt var en streg i regningen engang Nu ligger de som omkvædslinjer i din helt egen sang Dit ansigt er et digt Dit ansigt er et digt Et digt om latter, håb og svigt Dit ansigt er et digt     DIT SANDE ANSIGT                       Et hårdt beskåret billede er alt, vi ser Bag blinde vinkler lever vi, til gennembruddet sker Selv synes vi, at vi ligner guder i eget spejl Noget nær perfekte uden andres fæle fejl Splinten i min broders øje er for meget Jeg retter aldrig blikket hen på bjælken i mit eget Kan jeg gå en kilometer i dit spor Og lære dig at kende gennem dine dybe ord? Vil du være en krig i sjælen eller bærer du freden ind Vil du bringe lette følelser til alt for svære sind? Hvem er du, sig mig, hvem er du mon? Hvad er dit sande ansigt? Er du mon den, der kommer? Er du mon Ikke bare digt? Ad vejen mod Damaskus, eller var det den mod Møn Gik jeg tom og indebrændt, da jeg blev ramt af lyn ”Du, som forfølger mig”, lød en stemme fra det blå ”Sig mig nu hvorfor og rejs dig op og gå” I Den Lige Gade rejste jeg mig blind En overdosis lys Havde tændt for mørket i mit blik Kig op nu, se himlen lige over dit hoved Se, ingenting er sådan som du altid gik og troede Hvem er du…   ELSKER                                                   (Tekst & musik: Michael Falch) Vers: Em-D/C-G-D/Hm-Am/C-D Omkvæd: G-Am-D/G-G(m. Fis)-Em-A -D Jeg ved, jeg har gemt mig og aldrig fortalt, hvor det er, jeg i virkeligheden bor Jeg har tøvet, og jeg har lagt røgslør ud, barrikaderet mig bag mure af ord Men flugten er endt nu, og frygtens dilemma er bare et blankt stykke papir Jeg smider min maske og pakker min taske, ta’r mod til mig og sir: Nu ved du, jeg elsker dig, nu kender jeg kun én vej Den ligner os 100 procent, og vores lykke er vendt, hvis du vil videre sammen med mig? Nu ved du, jeg elsker dig Og kigger vi bagud, er så ser vi et et billed så broget som livet selv Der’ noget om snakken; der’ ridser i lakken, og så meget vi ikk’ kan tie ihjel Men her er jeg nu, og lige der sidder du som det smukkeste øjne kan se Og mens forbehold falder, er der fremtid, der kalder os derhen, hvor vi hører til Nu ved du, jeg elsker dig, nu kender jeg kun én vej Den ligner os 100 procent, og vores lykke er vendt, hvis du vil videre sammen med mig? Nu ved du, jeg elsker dig     ÉN AF VORE, ÉN AF OS                                                    Falch 06 Har du gemt dig, har du levet hårdt Sviret mange nætter bort Svigtet sjælen for din krop Uden søvn set sol stå op Står du altid udenfor Mangler modet uden en tår? Er du altid lidt i trods Én af vore, én af os Drømmer du den største drøm Ene, stærk i livets strøm Er du i din egen fantasi Skabt for noget med helte i? Blir kostumet lidt for stort Kommer du ikke til himlens port Er du slave, selv som boss Én af vore, én af os Glider du ud i nattens flod Flyder fra det, du ikke forstod Blir du fyldt af nattens ånd Når du får glasset i din hånd? Er du mørkets kåde gæst Ligner det mon fest på fest Giver den glemsel, nattens fos Én af vore, én af os Nej, på nattens travle torv Der finder du kun større sorg Aldrig bliver dit hjerte let, Bundens dyb er ganske tæt Når du mon frem til punktet nul I dit næste, sorte hul Aldrig giver du hjertet los Én af vore, én af os Beder du andre nu: Giv en hånd Byt min skæbne for lidt ånd Knæk min stolthed, stop min trods Så er du én af vore, én af os   EN DRØMMERS BY Capo 3 Vers C - C - Dm - Dm Am - Em - Dm - Dm F (sidste takt i verset hedder F G) Omk F - C - Em - F (Ekstra takt F fra omkvæd til vers) Der står en regnbue over indre by, under skyer ligger byen i blød Og vi går en uvis fremtid i møde, lige nu ligner den en druknedød Det´ definitivt slut med de gode gamle dage, snart er din skyline en helt anden sag Du kigger vantro op på Babels Tivolitårn, når du vågner op en tidlig morgen At dit fortov ligner et fast fundament, er bare fup, det´ vist almindeligt kendt Det er en line, du går på, et flydende gulv, hvor en sprække bliver et bundløst hul En drømmer er gift med sin drøm, Som en ledetråd, en levende strøm Den hang der i luften engang En drømmer er gift med sin drøm Pludselig hører du noget ukendt bag trommers tyskerfod Har den lyd været der altid, hvor du gik og stod? Nu ser du bedraget i reklamernes lys, hører om bag romantikken, om bag opgejlet gys Om så kun i glimt har du været der før og følt dig som en del af noget meget større Selv ateisten vender blikket mod Gud når han jubler mod himlen og bare må ha´ det ud En drømmer er gift med sin drøm, Som en ledetråd, en levende strøm Den hang der i luften engang En drømmer er gift med sin drøm En brutal blå himmels signal: Lys og mørke fra den samme kanal Og dobbeltheden elsker poesien, den elsker, som en sang elsker rim En drømmer er gift med sin drøm           Og metroen skærer sin grænse gennem byen som en Berlin-mur under de sorte skyer Du har booket dig ind i et stort deja vu, her hvor brølende brosten røber din by Fortæller, fortæl, alting genfortalt, her løb vi, her stod vi, pegede fingre af alt Nu ser vi i farten; vi ser udefra Hvem er det, der har den; hvem er nu star? En drømmer…   ENSPÆNDER (Tilegnet Poul Krebs) (Tekst & musik: Michael Falch, 1998)   Vers: G-A-D x 2 Gm-D-Hm/Em-G-A Omkvæd: D-Dmaj7-G/Em-A Am-G-E7-A   Nu sejler jeg bort fra din sydhavsø lidt høj af Jack Nicholson-røg Og klitterne står med tilbagestrøget hår og fyret blinker pøj-pøj Og du står i havnen med forår i luften og griner et varmt farvel Selv farvel kammerat, jeg kom humpende herind med en øm akilleshæl   En enspænder ender så let med at leve helt uden venner Jeg rejser i ensom majestæt igen Men jeg har en ven Jeg ved, jeg har en ven   Som storm uden mål flakker nogen af os, et rakkerliv i al slags vejr Som rundet af jorden er der andre der står med dybe rødder ligesom træer Vi er så ens, når vi følges ad men hvor er vi dog forskellige, vi to Gid jeg bragte dig lidt uro, du måske kunne bruge mens du lånte mig af din ro   En enspænder…   Nu sejler jeg bort fra din sydhavsø og nynner en enspændersang Den vil jeg synge i et soundtrack til dig som en hilsen på vejen engang Og her og nu, hvor venner er sjældne tangenter af elfenben Nu hvor dagene bliver længere, er det værd at vide at et sted derude har man én   En enspænder…     FALDER DU NU Gm - Eb - Bb - F Og med guitaren nedstemt en tone: Am - F - C - G   FARVEL, ELISABETH                                             Var det dråben, var det slut med det, var det den udviklingsroman? Var det håbet der gav ren besked på selve afslutningsdagen? Har aldrig følt mig så alene før og aldrig haft så lidt at sige Der er intet liv ved vores hoveddør - ”Drengen og Ulven” er forbi Farvel Elisabeth, farvel Der er ikke længere noget ”Kom nu, min ven” Farvel, Elisabeth farvel Er det nu, at vi går neden om og hjem? Sagde jeg virkelig at det er helt OK, at du har brug for at gå Vi gik i cirkler, gik i sort og grå som havde vi spændetrøjer på I vores haves overflødighedshorn er vi endt som slaver i afhængighed Med hvert sit kors, med hver sin tornekrone har vi slæbt os frem til dette rettersted Farvel…   FILOSOFISKE SMULER                                                                     Dagene bliver færre, mit tilgodehavende mindre hver dag Jeg siger det ikke højt, men der må mest være rester tilbage Jeg kan ikke påstå, at livet har snydt mig for noget Der er ikke mange udsigter, jeg ikke har set, ikke mange veje jeg ikke har gået     Jeg har fået kærligheden at føle     og jeg vil stadigvæk ha´ mere     Hvor er De dog bedårende, lille frue,     Kom bare, sæt Dem her Alle de dansende dage med det intense nu som totempæl De ligger langt tilbage, nu drømmer jeg om ro i min sjæl Jeg ude af orkanens øje, blev reddet ind fra dybe vand Men jeg er nærmere målet end nogensinde - nu kan jeg næsten ro i land     Jeg har fået kærligheden at føle…     FODSPOR I HAVET                                                                                       Trods alle dine løgne, store og små, elsker jeg dig ufortrødent mens jeg ser dig stå Og danse i sneen uden fodtøj på Så ramt af en smerte du endnu ikke kan forstå     Grib nu chancen,     hold nu fast     Bind dig nu     til skibets mast Med øjne der kun kan se det øverste lag Og stadig kun har en kort evolution bag sig En dag smelter isen og vandet bliver hav Du går langs stranden og du finder dit rav     Sejl nu ud,     nu du kan se     At ingen frost     vil vare ved I morgen er du væk og ude af syne Kun én man husker ude fra byen Husk hvad du selv sagde i snedrivens blod: Jeg er en slave af kaos, en dyrker af rod     Red dit smil,     og søg dit held     Red dig selv nu     fra dig selv   FORKÆL DIG SELV              Nu har jeg svigtet alle pligter og købt mig fri af alle bånd der bandt Nu er der ingen der kan stille krav – jeg er en fri mand nu; omsider ene mand Nu har jeg kun mit dobbeltjob og en halvfuld dobbeltseng Jeg er fulltime workaholic nu og min pind er nu mit egentlige hjem Nu vil jeg nusses, jeg vil nurses, jeg vil plejes som en døende patient Jeg vil ha´ VIP-behandling, jeg vil treates som en sladderspaltekendt Ja, lad mig ligge i jacuzzi med vinreolen bugnende fyldt Og fri mig for al pegefinger, jeg påtager mig ingen verdens skyld Tiden skriger: forkæl dig selv!  Så jeg forkæler mig selv Til alle andre må jeg sige farvel – forkæl dig selv - ihjel Jeg vil ikke ha´ noget pis mere, jeg ønsker eksistens uden besvær Du kan gi´ en fuld kropsmassage og slutte med at salve mine tæer Men lad vær at regne med mere, jeg tror kun på økonomisk vækst Jeg tror ikke en døjt på kærlighed, højst på løs og usikker sex Tiden skriger… Fri mig for det store dybe, drop dit filosofiske halløj Fyld mit glas og glid med mig væk fra vores tankemylders støj Jeg tror ikke på noget, jeg tror på Ingen, tror på ingenting Gnid mig ind i den sidste olie og lad mig kneppende sove ind… Tiden skriger…   FRIT SVÆVENDE (I ET ØJEBLIKS DANS) Frit svævende i et øjebliks dans lover jeg mig selv med min 6. sans Aldrig at glemme, hvor smukt det var, mens det stod på, og himlen var klar Så mange dage lægger sig som støv, som tegn på at man bliver så ufatteligt døv og blind for den skønhed, som øjet tog ind, hvis man forlod den med gift i sit sind Jeg håber, vi vil huske hvor vidunderligt det var Og hvor let vi gik på jorden, så forskellige vi end var Frit svævende Der lå vi dengang i den samme seng, vi længtes sådan efter sammenhæng Vi drømte om at gi' os helt, helt hen og altid være hinandens bedste ven Og ikke gentage de gamle fejl, aldrig gentage de samme fejl! Jeg ved, jeg troede; jeg tror, du troede, at vi kunne finde os en helt ny kode Jeg håber, vi vil huske… Nu er du en fuldstændig fremmed et sted,                                                                       dig som jeg lovede at blive gammel med                                                                            Er det der, hvor vi svigter den drøm, vi har haft,                                                                  at vores beundring bliver til bitter foragt Jeg håber, vi vil...   FØDT PÅ NY (Tekst & musik: Michael Falch, 1996)   Vers: Em7-A Omkvæd: A-(opgang fra A) x 3 Em7-A x 2 G-D-A   Jeg troede at jeg var den mand for hvem alting var sket At der ikke var den tilværelse og det tomrum, jeg ikke havde set Jeg kendte hver en motorvej og hvert et sidespor Og er man først en småforbryder kan man lisså godt blive en stor   Men hvad er det, der sker Hver eneste gang jeg ser dig? Du får mig til at føle mig som Født på ny Født på ny Jeg føler mig som født på ny   Jeg troede, jeg for alvor blev en cool professionel Da jeg først fik set det lilla loft i Lily´s kapel Lidt klamphug og lidt humbug hist, et luderjob, en loppetjans her Og det første ideal det ser man ikke skyggen af mere   Men hvad er det, der sker Hver eneste gang jeg ser dig? Du får mig til at føle mig som Født på ny Født på ny Jeg føler mig som født på ny   Jeg troede jeg var nået til det punkt hvor intet mere Hverken kunne glæde eller ryste og chokere Nu står jeg som en nybegynder, kender ingen smarte tricks Og du er sikkert ingen engel, men du ligner på en prik   Og hvad er det, der sker Hver eneste gang jeg ser dig? Du får mig til at føle mig som Født på ny Født på ny Jeg føler mig som født på ny     15022015 (HISTORIEN GENTAGER SIG) standard tuning 6/8 intro/omkvæd/c-stykke G - D - Am - C D vers Em - D - C - C G Em - Hm - Am - C D - G og så er der en indskudt takt med en G mellem verset og første omkvæd og en til efter første omvkæd Du kan flygte fra tvivl, fra svaghed og frygt Ind i en sort-hvid verden så firkantet tryg Du kan bevæbne dig sikker, bedøve dig cool Men sandhed er broget, den er rød, blå, grøn og gul Det er uendeligt lidt, der er helligt for mig Men det lidt, der er må ikke løbe sin vej Det er en krævende gud: Altings Dobbelthed - Ikke bare skabe uro, men altid komme med fred Historien gentager sig Alt går i ring Og sandheden farer forvildet omkring Jeg kan træde på det der er helligt for dig Så demonstrativt dumt, at jeg skammer mig Kan Gud kan være så lille, så dræbende ond? Er jorden en firkant, eller er den rullende rund? Historien gentager sig… Du kan flygte fra tvivl, fra svaghed og frygt Ind i en sort-hvid verden så firkantet tryg     HJEM GENNEM NATTEN                                                                 Jeg havde lovet mig selv at slå mørket ihjel Og give mig lyset i vold, ikke mere midnat i mol Men nu kører jeg igen igennem melankoli I en film jeg ikke har lyst til at stå på rollelisten i Nu hvor månen er skjult er jeg igen nattens fugl Måske snart løbet tør og snart tilbage til før? Hvordan kan jeg glemme hvor det er, jeg hører hjemme? Er hjemme altid et andet sted, end der hvor jeg slår mig ned?      Hjem gennem natten,      hjem, hjem, hjem      Lever jeg stadig i frygt, foragter det, der er trygt? Er jeg stadig besat af den bedøvende nat? Min rute den snor sig som et spørgsmålstegn Åh, bliv mig fra livet, gamle spøgelser, der stadig står i vejen     Hjem gennem natten…     HOVEDSTAD                                    Intro: Bb - F - C - Bb Vers: Bb - C - F - Gm - C Omkvæd: Bb - C - F - C - Bb Bb - C - F Bb - F - C - Bb Bb - C - F D/f# - Gm - C - F - F Mellemspil: Bb - F - C - Bb Bb - F - C - C De kommer her vist slet ikke mere De har fundet sig et helt nyt domæne De har valgt andre gader at krydse Og græs på en grønnere plæne Jeg selv flygted langt ud på landet Til samfundets yderste plovfure Stak af fra dit stikkende neonblik Der lokked mig til mere end jeg turde Men Irma-hønen lægger stadig æg i Søerne Og biler sidder stadig fast i køerne På tværs hen over Hans Knudsens Plads Og jeg har fløjet højt oppe over skyerne Og været i alle millionbyerne Med dig er jeg aldrig ligeglad København – du er stadigvæk Min hovedstad Her sad jeg som dreng og så syner På Nørreport skæv af Alrune Her løb vi fra panserne henne på Byggeren Med en fane der var kulsort og truende Mine børn kalder gaderne deres nu Mine børnebørn bor i dine lommer Jeg tager en blød hat på og tager ind til dig nu – Du blinker flabet til mig, når jeg kommer Og Irma-hønen lægger stadig…… Der løb jeg efter bryster der kaldte Der sang vi i Forum med Bossen Jeg går her igen som en ny mand i byen Men jeg er sikkert stadigvæk bare ham tossen Men Irma-hønen lægger stadig æg i Søerne Og biler sidder stadig fast i køerne På H.C. Andersens Boulevard Og jeg har spillet højt i alle eventyrene Og spillet smart i alle modebyerne Med dig er det altid bare klart - Og Irma-hønen sidder stadig fast i køerne Og biler lægger stadig æg i Søerne Hans Knudsen han er aldrig ligeglad København – du er stadigvæk Min hovedstad       HVAD HAR DU PÅ HJERTE? 8/8 Nedstemt (Michael Falch) Vers/intro/mellemspil Am - F* Omkvæd C - Em (men oplagt at lave en fræk E7/h) - Am - F G Overgang til C-stykke Am - A C-stykke Dm - Am - Dm – G Capo 3 (Lars Skjærbæk) Vers/Intro/mellemspil Em - C * Omkvæd G - Hm (men oplagt at lave en fræk H7/f#) - Em - C D Overgang til C-stykke Em - E C-stykke Am - Em - Am - D *= denne takt går i 7/8 Hvad vil du med mig? Hvad har du på hjerte? Vil du løfte mig op eller bringe mig smerte? Hvad er mon din plan? Hvad går den mon ud på? Er jeg et bud i det blå, du bare gi ´r et skud på? Hvad har du på hjerte? Kan du elske mig og lære mig at bære det? Kan vi synge samme sang, kan vi lære det? Synge samme sang Hvad har du på hjerte? Hvis jeg kigger dybt nok, hvad vil jeg så finde? Hvis jeg er én kvindes mand, er du så én mands kvinde? Kan jeg holde dig varm og være din klippe? Vil du stadig ha´ lyst og ikke bare slippe? Hvad har du på hjerte…. Min elskede, vil du mon være det og blive min en gang?     HVORNÅR ER VI DER ? (Tekst & musik: Michael Falch, 2001)   Toneart Hjemveje Live: Cis/Toneart Lykkelig Undervejs: Dis Her spillet som Am med capo i 4. bånd. Vers: Am-Am 2. bånd op Omkvæd: C-Em/F-E7/Fmaj7-C/Am-G-G(m.Fis)-Fmaj7-Fm/C   Vi kører ind i Smilets By; det har vi prøvet før "Hvornår er vi der?" er der én af de andre, der spørger Ude i gaderne går verden rundt i ring I pigernes bluser står sommeren på spring Se, de nye studenter - de får hat og briller på De skåler for udødelighed og alt det, de skal nå De suger livet ud af hver sin jomfrucigaret Min kammerat han klimprer på en gammel Fender Strat   Han siger, han godt kunne tænke sig at være ung igen Bare én gang til at være dér hvor drengene bliver mænd Jeg siger dig, jeg behøver ikke mere af det der var Vi kører mod en solnedgang En dag skal vi herfra Hvornår er vi der?   Min skønne, vilde datter - du har forår i dit blik Jeg tænker på om det nu også var det ypperste, du fik "House Of The Rising Sun" - den lærte jeg dig dog Men hvad kan ordene betyde i en nudansk bøgeskov?   Du siger, du godt ku tænke dig at jeg var ung igen At se mig én gang være der hvor drengene bliver mænd Jeg siger dig, der er ikke nogen misundelse herfra Men over dig står sommeren med sin stjernehimmel klar Hvornår er vi der?   Nu leger unge kærester Amsterdam ved Århus Å Der gik vi langs kanalerne, det tænker jeg nu på Hvor mange sommernætter får vi lov at ligge tæt? Hvordan sku du ku love mig, at du aldrig vil blive væk?   Du siger, du godt ku tænke dig at vi blev gamle nok Og nåede at få sjælen med før dagene slap op Jeg siger dig, jeg vil værne om den drøm, du stadig har Vi kører mod en solnedgang Vi finder nok et svar Hvornår er vi der?     HÅNDEN PÅ HJERTET Der står du så en skønne dag, kan pludselig se meget langt tilbage Du spørger dig selv, hvor klog du egentlig blev, og hvad det hele mon vil føre til Du tænker på hvor langt du har tilbage, du mærker dødens ånde lisså svagt Der er stadigvæk så meget, du vil ha ´ sagt, så mange gange, hvor du aldrig fik sagt tak Og dagene bliver korte, lyset tyndt Og du synes, at du først for nylig er begyndt Hånden på hjertet Sig det nu ærligt Hånden på hjertet nu     I DE STORES SPOR (Tekst & musik: Michael Falch, 2001)   Vers: G-G(m. Fis)-Em-D x 2/ C-C(m. H)-Am-D/G-G(m. Fis)-Em-D Omkvæd: G-D-Em-C/G-D(m. Fis)-Am-D/ G-D(m. Fis)-Em-C x 2/G-D-G   Her gik du engang, H.C. Anderledes hånet af verden, uden kærlighed Men gik du i graven og vidste præcis at den der ler bedst, er den der ler til sidst?   Vi går - går i de stores spor I alt for små sko med vores alt for store ord Men vi står, står - vi er stående Og vi går, går - vi er gående Vi går i de stores spor   Og sig mig, Henrik Pontoppidan, hvad skete der mere da filmen den knækkede for Lykke-Per Fandt han sig selv eller fandt han sin Gud da chancen var brændt, og da livet løb ud?   Og vi går -….   Er I der stadig, derude et sted i Odysseus-flakken uden mål og med? Ord kan forvandle, hva´ så, F.P. Jac vil du med ud en tur og gå i tak?   For vi går - går i de stores spor I alt for små sko med vores alt for store ord Men vi står, står - vi er stående Og vi går, går - vi er gående Vi går i de stores spor     I DIT EGET TØJ (Tekst & musik: Michael Falch, 2001. Beat og versakkorder: Neil Young)   Vers: G-Am-D-G Omkvæd: G-Am-D-G/G-C-C (m. H)-Am-D-G/ C-C (m. H)-Am-D/C-D-G   Jeg tog en sang fra Mester Young i den tro at det var min Jeg fandt en jakke, der var lige magen til i et forkromet dollargrin Jeg så det først en skønne dag Det var sikkert blevet sent Jeg lå med en andens blazer på Hvad kan Vorherre mon have ment?   Det er den samme vej, du kører Det er den samme sang, du hører Et sted derude i dit land hører du lyden af sangen, der er sand Og hvor ofte du end løj - du ender i dit eget tøj   Jeg tror, min far han tænkte sit Du har min svage karakter Du flakker rundt, som var du jaget vildt I dit tøj af lånte fjer Kan du blive hængende længe nok så er det hele turen værd Jeg tror, at regnbuen ender lige der og jeg ved næsten, hvor det er   Det er den samme vej, du kører Det er den samme sang, du hører Et sted derude i dit land hører du lyden af sangen, der er sand Og hvor ofte du end løj - du ender i dit eget tøj     I ET LAND UDEN HØJE BJERGE (Tekst & musik: Michael Falch, 1986) Noder Vers: G-C-G/D-G Bridge: D-C-G/Em-D-C/Em-D-C-D Omkvæd: G-C-G/D-G   I et land uden høje bjerge hvor det både regner og sner Skal jeg leve min dage og dø den dag det sker I en plet på verdenskortet som ingen regner med Og som let kan blive borte når vi ikke mere har fred   Mit flag har hverken stjerner, hammer eller segl Det dumpede ned fra himlen, vist nærmest ved en fejl   I et land uden høje bjerge vil jeg bygge, vil jeg tro I et land uden høje bjerge vil jeg bygge, vil jeg bo   Og kommer du som fremmed så glem alt gammelt had Vi starter ingen krige - måske en verdensfred   For i mit folk der banker hjerter af guld Det finder vi på flasker og i den sorte muld   I et land …   Dether land har min bedstefar dyrket i sit ansigts sved og min mor, hun tog min far og fik mig - af kærlighed   I et land uden høje bjerge vil jeg bygge, vil jeg tro I et land uden høje bjerge vil jeg bygge, vil jeg bo     IKKE MERE MIN                                     Igennem mine øjnes blinde vinkel spejler jeg dit blik Jeg tror, du ser det tabt på gulvet, det liv, du aldrig fik Er der ikke mere tilbage kan gøre og steder at gå hen? Hver gang vi tror, at vi igen kan flyve falder vi ned igen  Nu falder regnen over vores Sjælland - og sætter verden under vand og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land Der er en sorg som en pæl i mit bryst Der er ikke noget, der bringer mig trøst? Vi har mistet det midtpunkt, vi levede i - du er stadig derude, men ikke mere min Når jeg ser dig, ser jeg langt tilbage - en sommerdag ved Bagsværd Sø På flugt fra deres etablerede samfund og aldrig, aldrig skulle vi dø Nu siger dit blik: Der er kun lyden tilbage af den lykkelige kærlighedssang Jeg løb fra løfter; jeg ku´ ikke leve op til, din drøm om hvem jeg blev en gang Nu falder regnen over vores Sjælland Nu står din verden under vand Jeg driver videre – uden at vide hvordan Der er en sorg… Jeg ved, jeg elskede hver en strofe af dig Jeg ved jeg lå på knæ Jeg gjorde dig til min frelsende engel - Ku´ jeg være det bekendt? Skal vi virkelig gøre helvede hedt efter al det liv, vi fulgtes ad? Skal vi nu til at se skævt til hinanden og lukke vores himmel med had? Nu falder regnen over vores Sjælland og sætter verden under vand og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land     Der er en sorg…   ILD Lad mig holde om dig, vær mig nær, jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære Det er nu vi brænder, det er snart forbi, et øjeblik endnu, så er vi fri Nu lyder nattens skrig fra fjern og nær fra Friheden Station ind til d´Angleterre Det er nu vi lider, betaler vores pris for hvert et skridt der førte os væk fra paradis Hvem ved når regnestykket gøres op med plusser og minusser og bund og top Men det vil ikke undre spor hvis himmel og helvede var på jord Himmel og helvede er her midt i livet Hvis du vil være min ild, så vil jeg være dit liv Jeg aner ingenting om dommens dag, ved kun at der er en uvis tid tilbage Jeg ved at hjertet slår sit sidste slag, at livet slutter der en skønne dag Lige her og nu, ved Himmeriges port - hvert ord betaler for alt, hvad vi har gjort Hver lille gave, det var, du gav, hvert lille ord, det var godt du sagde Himmel og helvede … Lad mig holde om dig, vær mig nær Jo, jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære Det er nu vi brænder, det er snart forbi, et øjeblik endnu, så er vi fri Himmel og helvede…   I MIN BARNDOMS LAND   Tekst: Michael Falch. Musik: Lars Skjærbæk (Frit efter Gustav Frödings ”Strövtåg i Hembygden”, 1895) Der er ikke en sky på himlen, fata morgana på vejen Og sommersolen flimrer og bader min barndoms egn Der er markernes gyldne sletter, strande, der lokker til lyst Og et verdenshav, der bølger ind mod mit hjemlands kyst Det var mit, der var dit - det var verden engang Den er ædt nu af tidens tand Der er tomt der hvor hjerter engang blev fyldt op Der er langt til min barndoms land Der er sløjfet et slot i sandet på drengeårs Danmarkskort Og jeg føler mig frem som i blinde for centrum er tæret bort Så farer jeg sammen ved lyden - det er min fars stemme, jeg hører Det er helt, som om han var her, engang vi var ude at køre Det var mit, der var dit… Jeg går gennem rustne gader, der før sang min yndlingssang Og dér, midt i alt, er min fortid - her hørte jeg hjemme engang Der er ikke en sky på himlen, fata morgana på vejen Og sommersolen flimrer og bader min barndoms egn     IRONISK NOK   Solen vækker alt levende liv og slukker farven i døde ting Jeg tager mig i at dyrke andres ufølsomhed, tror et øjeblik på myten om, at cool is king Jeg ved, at sarkasme er en hellig krig, for den der såres er den gift indeni Har hørt årtiers kulturel ironi, toppen være taget nu, epoken snart forbi Al den distance i  camouflagetøj Grin, der ikke kan skelne mellem godt og skidt og møj Latter, der hverken ved ud eller ind og kun er et filter i menneskers sind Jeg står stille og studerer det første morgengry Jeg stirrer ud på verden, som om den var helt ny Jeg tøver og bliver stående som en evig debutant Det hele er der stadigvæk Ironisk nok Det hele er der stadigvæk Solen rødmer, alt kommer for en dag Finansielle bobler brister i en sky af dårlig smag Smarte fyre fusker, hvis de får fred til det Listetyve lusker, kan skønhed redde det? Og alle nattens tårer lyser soleklart Fra sindets mange kroge i dagens spæde start Det er til tider alvor og langt fra comedy Hvis nu kineserne kommer - så kommer de Jeg står stille ….   JEG BLIVER VED MED AT GÅ                                                                         Jeg gik engang med åbne arme, var én som lykken havde valgt Jeg hørte hjemme alle vegne, jeg følte mig i pagt med alt Nu går jeg mest omkring i blinde med kæmpestore briller på Med en sæk af tunge bøger der er så svære at forstå     Men jeg bliver ved med at gå Kan jeg glemme alt det glemte? Nej, det flyder i mit blod Som et lydspor i mit indre, en film om bange sjæles mod Jeg glemmer ikke noget af det, jeg søger skæbne i dit blik Dine øjne midt i mørket ligner stjerner på en prik       Så jeg bliver ved med at gå Jeg går som om, jeg var forsvundet, som var jeg én, der farer vild Men jeg ved at midt i alting brænder kærlighedens ild I de sjældne øjeblikke som i et længevarende kys bliver et enkelt nu til fremtid, forvandler lidelse til lyst     Så jeg bliver ved med at gå     JEG FØLGER MIT HJERTE Jeg står og kigger i sort og børstet stål ud over Mols Bjerge efter mulige mål Nu ruller bolden snart igen inde i Fredensvang - jeg må ind til de hvide og synge med på en sang Men først må jeg lige ha´ sendt en tanke af sted - jeg er nødt til at vide, om jeg har hjertet med   Inde i stuen der sidder du,   du sidder og lytter til gammel U2   Jeg står og lytter til egne tanker   Er det mit gamle hjerte, der banker?     Jeg følger mit hjerte     Jeg ved, at jeg tror på en skæbnesnor     Jeg følger mit hjerte     Der er mere mening end tomhed på jord     Jeg følger mit hjerte Når den røde lygte tændes i Randers by night så tænker jeg mit og gør mig klar til fight Jeg sir ”Go´daw do! Vil du danse med mig” ligesom den aften hvor du kyssede mig Det´ mer end fire årtier siden - suk, hjertesuk Men du er stadigvæk stjernen over Århus Bugt   Vil du følges med mig og lukke mig ind?   Lyder som et omkvæd dybt i mit sind   Vil jeg stadig gå hele vejen?   Jeg står her og beder om et tegn     Jeg følger mit hjerte ….       Vi må alle sammen slås for vores historier       En dag gør vi op med alle vores pudsede glorier       Og det banker helhjertet derinde       Jo, mit hjerte banker –       det banker for hende Fatter fatted´ aldrig, at jeg aldrig fik et job Han håbed´ til det sidste, at musikken holdt op Først da han lå for døden, det var dagen før Sa´ han det, jeg håbed´ på: Jeg´ stolt af det, du gør!   Inde i stuen der sidder du,   du sidder og lytter til gammel U2   Jeg står og lytter til egne tanker   Er det mit hjerte, der banker?     Jeg følger mit hjerte     Jeg ved, at jeg tror på en skæbnesnor     Jeg følger mit hjerte     Der er mere mening end tomhed på jord     Jeg følger mit hjerte   JUBLE IGEN SOM FUGLE (Tekst & musik: Michael Falch) Vers: G-C/Am-D/Am-D-G Omkvæd: C-D-G (Hm)-Em/C- D-G Hvornår kommer du, banker på og børster støvet af mig? Så du ka’ se, at det bare var en ond drøm, og at jeg altid, altid vil ha’ dig Hvornår stiller du dig mon op og står splitternøgen for mig? Så jeg kan falde på knæ for din fod og sige, at du aldrig blir én, jeg forlod Vi vil juble igen som fugle ind i en fremtid, hvor alting ka’ ske Og vi vil gå med forår i brystet under træerne på Frederiksberg Allé Hvornår er det slut med at gå med sørgebind i vinden Mens regnvejrstræerne ustandseligt drypper små dødsstød mod kinden? Og livet blir tid, der bare skal gå, gå, gå imellem tankestreger Gu’ ved, om jeg vågner af dvalen, hvis jeg ser én, der ser ind i mig? Og jeg vil kysse dig farvel hver morgen på munden endda, vil jeg tro Og jeg vil se i dit venstre øje, at din sjæl endelig finder sin ro Vi vil juble igen som fugle ind i en fremtid, hvor alting ka’ ske Vil vi gå med forår i brystet under træerne... Vi vil juble igen som fugle ind i en fremtid, hvor alting ka’ ske Vil vi gå med forår i brystet under træerne på Frederiksberg Allé   KALVEHAVE MARK                                                                Jeg går på en jord blød af levende minder, af visne blade og nedfalden frugt Årtusinders somre og græsplæners dufte, af flokke af ulve og hjortenes flugt Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder, af snedronningers riger i grus Af viften med haler og skørternes susen, af mammutters musth og mændenes rus Jeg går på en jord sort af jægerens ildsteder, af buer og pile og vikingers skål Af rustne geværer og hekse på bålet, af aske og orm og elektriske ål Her er den jord, du går på Her er de ord, du står på Af jord er du kommet, til jord skal du blive Ind i mellem glemmer du, hvad du sku´  sige og går og bli´r lidt taknemmelig Jeg går på en jord hård af pilgrimmes fodspor, at tørrede tårer fra kærester forladt Af størknede drømme og digterens klatter, af soldaters blod fra en nederlagsnat Jeg går på en jord tung af forfædres knogler, af gift og sved og modstandskamp Af solvogne, guldhorn og røde fluesvampe, af tømmermænd, pigtråd og hippiers hamp Her er den jord… Jeg går på en jord let af børnenes sange, af sommerfuglevingers magi Af grovbraldremænd og af Egtvedpiger, af støv fra pick up´er og sex i det fri Jeg går på en jord, som jeg selv finder ord for: En klode af storskrald? En have af guld? Så rammer en spørgende skygge min skulder: Hvor længe endnu før du selv er muld? Her er den jord…   KING BABY (nedstemt) Intro Am - Am - Am - Am Am - Am - Am - Am Vers Am - Am - Am - Am Am - Am - Am - Am Dm - Dm - Dm - Dm Am - Am - Am - Am Versvariation Am - Am - Am - Am Am - Am - Am - Am Dm - Dm - Dm - Dm F - F - E - E Omkvæd Am - F - Dm (men det havde været federe med en D!) - G Am - F - Dm - E - E     KLAVERET                                                      Falch/Møller Det hele er her - verden er stor Jeg ved det og smiler, ser op på min mor Hun holder min hånd, vi står der og ser Min fars fingre flyve over vores klaver Det lyder af lys, det lyder af liv Og måden hun lytter på er der kærlighed i Jeg hører vand, der risler, hører sommer, fuglekvidder Hører tivoli komme til byen og hører, hvad spåkonen siger: Lykke til dig, held med det hele og altid mest kærlighed Fred i din sjæl, smil på din læbe og glæde, der vil vare ved Så hører jeg råb, der lyder et bump Klaveret alene, forladt nu og stumt Hans frakke er væk, der er vin i hendes glas Jeg tror ikke, hun ser mig, der er ikke længere plads Lykke til dig...     KUN DE FORRYKTE Capo 3 Vers/intro F - Em - Am - Am Omkvæd G - G - Am - Am F - Em - Am - Am C-stykke Dm - Dm - C - C Dm - Dm - G - G G - G - Am - Am F - Em - Am - Am Tema e------3----------------- H-3-5---3-5--3-5-3-1-- G----------------------2 Hvor du egentlig kom fra forblev vist en gåde Du kom slentrende ind fra højre som en vagabond Det var som om du nærmest havde sommeren i håret Med vinden i ryggen på vej jorden rundt Du forsvandt som alle steppeulve gør – det er kun de forrykte, der tør Ud af dine ærmer groede græsset grønt Alt det, du sagde, lød som noget man havde drømt Og vi andre ville være lisså vind og skæv som du Men vi var rystende bange for at komme for langt ud Du forsvandt som alle steppeulve gør – Det er kun de forrykte, der tør     Man kalder det noget andet, end det er -     man er altid på flugt, kan ingen steder være     Du forsvandt som alle misbrugere gør –     det er kun de forrykte, der tør     Måske blev du dumpet på en rasteplads Man fandt dig forslået, du havde stadig dit pas Hvem ved, om du bare tog imod det, du fik budt Og først stod af for sent, da du havde fortrudt Du forsvandt som alle steppeulve gør – det er kun de forrykte, der tør Kun de forrykte     KÆRE VORHERRE (Tekst & musik: Michael Falch, 1997 & ny version 2001)   Vers: G-D-Em-C/G-Am-D B-stk.: C-D-D#dim-Em/C-D Omkvæd: G-D-Em-C/G-Am-D (sidste linie: G-D-G)   Kære Vorherre, hvordan kan det være at der ikke er nogen, der kan se Ind i fremtiden og spå, lige hvordan det vil gå og hvad jeg mon en gang bliver for én? Bliver jeg tyk eller tynd, bliver jeg rig eller fattig og glad eller sur eller hvad?   Kære Vorherre, jeg bliver syv år den fjerde, så tiden den flyver af sted Jeg tror godt, jeg tør at tage mod til og spørge om der er noget, du vil hjælpe mig med Vil du gi´ mig en trøje med nummer 11 på ryggen på det rigtige landshold en gang?   Kære Vorherre, pas godt på min mor, min far og min søster og bror Og husk at det er ham med nummer 11, jeg vil være Husk det nu, Kære Vorherre!   Kære Vorherre, jeg vil love at lære osse at sparke med højre ben Jeg vil træne hver dag, til min fod falder af selv når banen er dækket af sne Hvis du sender en bold ind i feltet, så rykker jeg uden om to mand og scorer   Kære Vorherre, pas godt på…   Kære Vorherre, vil du love på ære, på amar og halshug, ved Gud Ikke at sige noget til nogen om vores hemmelige mission Og ikke bare gå deroppe og trække tiden ud? For når først jeg bliver syv er der ikke langt til 18; tak for i dag og godnat   Kære Vorherre, pas godt på…     LAD MIG LIGE SE DIG (Tekst & musik: Michael Falch)   Kan f.eks. spilles med capo i 5. bånd og flg. akkorder: Vers: Am-Em-F-G-Am Omkvæd: C-Ch-Am/F-Em-F-G Hvor er det længe siden jeg så dig, min ven Hvor er det længe siden du lå i min seng Ja, det er lige før jeg har glemt, hvad man gør Sir man noget først eller tier man stille og rør?       Lad mig lige se dig       Åh, holder jeg aldrig op       med at holde dit væsen for helligt       og himmelsk din jordiske krop       Lad mig lige se dig       Elskede, lån mig bare       Selv om vi nu ved, at ingenting varer       Ingenting varer ved Hvor har du mon været så længe var du væk Fik du nye roller, blev du lige lovlig kæk? Nu er du her igen - er det stadig den samme sang Som dengang vi var nye i faget og alting var første gang? Lad mig lige… Sig mig lige, før du går igen: Hvad er lænker, hvad er kærlighed? Straffer vi bare hinanden ved at lade denher serie blive ved? Det er som at være på tålt ophold som fange på fjendtlig grund Hæv nu besættelsen, sæt mig fri med et sidste kys fra din mund Lad mig lige…     LANGT FARVEL                                                                   Når alt kommer til alt, og det gør det vist nu Er der ikke meget, der ender, som vi troede det sku´  Der er huller overalt, utætte vinduer og døre Det er en medtaget bygning, og tabet vokser sig større Der står en tusmørkesol over Jylland i vest Med den går min dagsform ned i en sæk     Et liv er et langt farvel Virkelighed er fake, erindring er fup Borte har været her og taget rub og stub I øde gader går jeg med farvel i mit blik Farvel og tak for alting i den historie jeg fik     Et liv er et langt farvel Og træerne står og suser deres gamle melodi Og nattevinden hvisker: Det er forbi, det er forbi     Et liv er et langt farvel     Et liv er et langt farvel     og vi pakker igen, og vi takker af     Vi tæller vores sejre i begge lejre,     men hjertet gemmer alle nederlag     Et liv er et langt farvel     LILLE, ULYKKELIGE MENNESKE                                                                 Djævelen har skrevet på din væg: Intet i livet er skægt Du kan aldrig ånde lettet op, en fremmed har besat din krop Den sir, du ikke skal komme for godt i gang, Tænd mørket, sluk livsglædens sang Du dur jo ikke, væk! - skriv det med blod, skær dybt nok nu, og vis at du har mod     Lille, ulykkelige menneske     rejs dig nu op igen     Du glider længere væk,     og hvor du er, kan jeg ikke nå hen     Hey, hjælp mig, min elskede ven     Lille, ulykkelige menneske Du kæmper og du kæmper hvert sekund, du tror kun på noget, hvis det gør ondt Du kan ikke stole på dit spejl - det eneste, du ser, er store fejl     Lille, ulykkelige menneske…     LAVLAND Capo 2 Vers/Intro G - D/f# G - Em C - D Omkvæd C - D - G - Em x4 Cm - Cm Ude i kanten af et billede af dengang og nu og en gang Står jeg og pudser en rød Amazon og nynner en vindfølsom sang Vi dør, hvis det bedste ligger bagude Vi er nødt til at ha´ fremtid i forruden Vi er børn af broer og havvand af briser og blæst og af lavland Vi dør, hvis det bedste ligger bagrude Vi er nødt til at ha´ fremtid i forruden Vi er børn af broer og havvand af briser og blæst og af lavland Langt ude her i vores lavland       LYKKELIG ER DEN (Tekst & musik: Michael Falch, 1989)   VERS: D-G/Em-G-A/D-Dmaj7-G/D-A-D Omkvæd: G-A-D/A-D-Dmaj7-D7/G-A-D/A-D C-stk.: Em-G-D-Hm/Em-G-A Lykkelig er den, der drømmer i en søvnløs tid Den, som altid ser et spinkelt håb, Når håbet ser ud til at være ude Den, som ingenting vil frygte og sagtens kan sige farvel, Fordi han midt i livets heksekedel Aldrig kun er sig selv Lykkelig er den, Der kan finde en ven inde i en andens hånd Lykkelig er den, Der altid har en ven, der kalder: Kom, kom, kom! Lykkelig er den, Der kan finde en ven inde i en andens hånd Lykkelig er den, lykkelig er den Jeg kan se stjerner, jeg kan se et verdenshav, Jeg kan se børn ligge trygt i de uskyldiges nattesøvn Og jeg kan se skibe, jeg kan se fly på vej, Jeg kan se nattog bringe lykkelige kærester sammen igen Lykkelig er den... Når jeg ser langt, langt ind Bag de billeder, jeg ser Så er idyl kun idyl et kort øjeblik, ikke mere Lykkelig er den... LYKKELIG UNDERVEJS (Tekst & musik: Michael Falch, 2001)   Vers: G-D (m. Fis)-Em/G-G+-C/ Cm-Cm7/G-G (m. Fis)-Em/Fmaj7-D Bridge: C-D-G/E-Am-G-D Omkvæd: G (flageolet) -G-G (m. Fis)-Em-Em#7/ C-Hm-D/C-D/G-G+-C-Am/E7-Am-Cm-G   Du ligger så lokkende lige til at pakke ud Med blank cellofan om din nøgne gudindehud Men tiden er ikke til åbninger nu; Det er tid til at pakke ned Dit blik møder mit, og enhver kan se at sådan kan det ikke blive ved   Jeg kender dit stille sind snart bedre end mit Det næste vi hører bliver lyden af tavse skridt   Er der ingen vej tilbage? Er der ingen vej udenom? Må vi gå hver til sit så alene som dengang vi kom? Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs! Indrøm det bare: Du var lykkelig undervejs   Du lå som mit hjertes nabo på sønderjysk pas Du lagde en finger over min mund midt på Blaagaards Plads Du hang som de indfødtes røgslør i en natblå Ford Maverick Jeg gik hele vejen med dig i min hånd og det lignede os to på en prik   Jeg kender dit stille sind snart bedre end mit Det næste vi hører bliver lyden af tavse skridt   Er der ingen vej tilbage? Er der ingen vej udenom? Må vi gå hver til sit så alene som dengang vi kom? Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs! Indrøm det bare: Du var lykkelig Indrøm det bare: Du var lykkelig Indrøm det bare: Du var lykkelig undervejs     MED HJEM Jeg kan ikke nå dig, du kan ikke nås Du tror, du er alene i det tomme rum Vil selv, kan selv, skal selv lyder ordren i dit sind Og din mørkets fyrste lukker ingen sol ind Og jeg kan ikke få dig til at se den verden, der er udsigt til Du går som blind igennem livet og falder i det samme hul igen Tro du stadig på, at det er dig, der styrer showet? Ved du hvor du allerhelst vil hen? Hvis bare jeg ku´ bestemme, så tog jeg dig med hjem Hvis bare jeg ku´ bestemme, så tog jeg dig med hjem Tanker flyder samme sted hen, tænder samme følelser igen Smerten blir en ven, der altid er dig nær Du tror, den ved, hvem du er Og jeg kan ikke få dig til at føle fred og mærke al din kærlighed Jeg kan ikke få dig til at vende om og lytte til mig, når jeg hvisker: kom Jeg kan kun tage din hånd og håbe på mirakler og huske, hvad det egentlig føltes som Hvis bare jeg ku´ bestemme, så tog jeg dig med hjem Hvis bare jeg ku´ bestemme, så tog jeg dig med hjem   MIN HISTORIE (Tekst & musik: Michael Falch)   Vers: Am-G-F-E Omkvæd: C-Fmaj7/C-Fmaj/Am-Em7-F-G (sidste linje ender på C) Kan jeg se det i øjnene og tage det på mig Som min historie med mit navn og mit nummer? Ansigtets usikre smil, frygtens facade Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb Jeg holder mine hænder om råbet i det blå Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage Fyldt op igen med håb Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen, Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én Jeg lukker mine øjne... Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter Med jeres vanvidsscener som evige solpletter Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde, Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære Jeg lukker mine øjne...     MIN HISTORIE (nedstemt) (Tekst & musik: Michael Falch fra albummet falder du nu) Intro/mellemspil Am - F Vers Am Am/g - F E Omkvæd C - F - C - F Am - Em - F - G Kan jeg se det i øjnene og tage det på mig Som min historie med mit navn og mit nummer? Ansigtets usikre smil, frygtens facade Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb Jeg holder mine hænder om råbet i det blå Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage Fyldt op igen med håb Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen, Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én Jeg lukker mine øjne...   Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter Med jeres vanvidsscener som evige solpletter Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde, Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære Jeg lukker mine øjne... MIN STJERNE (Tekst & musik: Michael Falch, 1989)   Vers: G-D(m. Fis)-Em-H/C-C med H-A7-D Bridge: C-D Omkvæd: G-D-Em-C/G-D-G C-stk.: H-Em/C-C med H-D   Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid hvor modefarven er sort som dybest nat Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er med sikkerhedslåse og geværer der er ladt Men midt i mit mørke før jeg går helt i sort så spør´ jeg:   Vær min stjerne, vil du være min stjerne? Vil du være? Vær min stjerne, mens vi er   Jeg plejede altid at vide hvor jeg var; jeg havde tit skråsikkert svar Jeg ku´ gå lige hvor svimmel verden den end var Men nu er jeg lisså rundtosset selv, svimmel i tidens karrusel - den 7. himmel er mange lysår herfra Men midt i mit mørke før jeg går helt i sort så spør´ jeg:   Vær min stjerne, vil du være min stjerne Vil du være? Vær min stjerne, mens vi er   Og jeg kan ikke love dig det halve kongerige Det er det virkelige liv (og du ved, hvad det vil sige:) Det´ langt fra altid lykken; det´ surt, surt slid hvis du gider ha´ mig og ta´ mig og elske mig   Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid hvor modefarven den er sort som livets nat Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er med sikkerhedslåse og geværer der er ladt Men midt i mit mørke før jeg går helt i sort så spør´ jeg:   Vær min stjerne, vil du være min stjerne Vil du være? Vær min stjerne, mens vi er Min stjerne Vil du være min stjerne? Vil du være? Vær min stjerne, mens vi er! Vil du være min stjerne, mens vi er?     MOD INDRE URO                           Falch 2016 Når alting i dig dirrer, og dine øjne stirrer vildt Og du halser efter chancerne, og det hele synes spildt Du gemmer dig for verden, og tror, at alle glor Og du kryber langs panelerne, og alt det smukke ligner lort Mod indre uro, mod indre uro Når alt det, du kan føle er som pile i dit sind Og tankemylder kværner                       i et sindssygt hjernespind Når du tror, at håber lyver, og kun kynismen taler sandt Når du ikke tror på lykken mer                      og på eventyrets land Mod indre uro Hvad kan være din modgift mod indre uro? Når din knude nede i maven er blevet hård som sten Og du spejder efter vennerne og ikk' kan finde én Og mennesker ligner trusler, og nationen fjendeland Og troen ligger på et lille sted, og vejen løber ud i sand Mod indre uro… Kan du være min modgift mod indre uro?     MØD MIG I MØRKET (Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1982)   vers: A-D Bridge: A-E-D - E Omkvæd: A-D-E Instr.stk.: G-D-C Herefter modulation til H   Så går solen ned som en superspot der fader væk Fixe chicks, de trækker op og tager det første tjek Kun revolvermænd, hårdkogte kunder er her stadigvæk Og så´ der dem der bare tror på kys og kærlige ord - det' dem der ikke frygter spor   Mød mig i mørket Mød mig i mørket   Og mens nattens folk, de hårde halse de tager rigtigt fat Og en ensom dame i en jukeboks, hun bliver efterladt Så tager jeg turen langs med parken for tiende gang i træk Men her er ikke skyggen at se; du er væk og kun guderne ved hvornår jeg får dig at se   Mød mig i mørket....   De hilser på mig, alle dem jeg møder her Fanget er de fleste, de drømmer ikke mere Og hvert blik fortæller kort og godt om hvad der sker Når man har lykken i sin hule hånd, slipper og vender sig om og ser den løbe lisså let som den kom   Mød mig i mørket...     NEONSOLEN (Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1981)   Vers: D-A-Em/G-A B-stk.: G-A Omkvæd: D-A-G/Hm-A/D   Hey, Tøs, hop op her og hør på min plan Tiden har travlt, du, som bare fa´n Tag min hånd og sig til, når du ved om du tør prøve noget nyt, noget vi ikk´ har turdet før For knappen er trykket, snart er helvede hedt Sirenerne hyler; det er forbi nu om lidt   Så drøner vi i modvind som sædvanlig med fuld fart ind i byen og se, nu er vi der snart Vi racer gennem gader med beskyttelsesrum, vi to bliver det eneste publikum Og der´ en tåre der blinker i din øjenkrog Jeg kysser den væk med blodet i kog   Hop op så kan jeg gi´ dig din drøm i et syn Neonsolen brænder over byen Åh-ih-jo, åh-ih-jo   Så kravler vi op, op i Rundetårn Gu´ ved om det stadig vil stå her i morgen Kan du huske hvad du lovede, hvad der end ku´ ske Kan du huske hvad vi troede, vores liv ku´ blive til Svar mig når jeg spørger, hvor meget der var at få Det sværeste for os var at få tiden til at gå   Hop op, så kan du gi´ mig min drøm i et syn Neonsolen brænder over byen   Og se, der ligger byen, hvad siger du når jeg spørger: Har verden nogensinde været så fredelig før? Vi sidder hånd i hånd med øjnene tændt Kun vi to kan vide hvordan det er endt Og jeg finder dine læber, din tunge leger med Vi har ingenting at skjule, vi elsker i fred   Hop op, så kan vi dele vores drøm i et syn Mens neonsolen brænder over byen Åh-ih-jo Neonsolen brænder over byen     NOVEMBER (Tekst & musik: Michael Falch, 1998)   Vers: Em-Am-D-G/Em-Am-D x 2 Modulation over Esus-E til Omkvæd: A-D/A-E/A-D-E A-D-Cism-Fism/D-E-A (over G til vers)   Hvor ville jeg godt give dig et ord med på vejen og sige dig, hvor du ikke skal gå Men du er ude af mine hænder nu, du går til steder hvor jeg ikke kan nå Og jeg kan råbe uden at råbe dig op og give alverdens gode råd Men du vil mærke livet på din egen krop og ikke have noget, du bare har fået   Giv ikke op nu, giv ikke op Bliv ikke ædt af november Hold mig i hånden, jeg sværger på det bare er tid, tid, tid, der skal gå Giv ikke op   Jeg kunne have sagt dig, at ingen slipper fri Der er et mørkt hul til enhver Men du er ude på et vildspor nu, du tror at du er den eneste, der ender dér   Giv ikke op nu, giv ikke op Bliv ikke væk i november…   Hvor ville jeg godt give dig et ord med på vejen og sige dig, hvor du ikke skal gå Men du er ude af mine hænder nu, du går til steder hvor jeg ikke kan nå   Giv ikke op nu, giv ikke op Bliv ikke ædt af november… …Gi ikke op, bliv ikke væk i november…   NYE TIDER (Tekst & musik: Michael Falch, 1985)   Vers: G-C B-stk: Am-D/Am-D Omkvæd: G-Em-Am-D C-stk.: Em-D-G/Em-D-C-G   Der´ ikke noget at frygte nu; Vær ikke bange mere Der´ ingen fare i mørket; Ikke mere end du ser   Drøm kun gode drømme nu; Glem dit tavse råb Når du vågner i morgen; Er verden fuld af håb   Du kan glemme alt om gamle fjender; Send en tanke nu til dem, du kender   Nye tider, nyt liv Du kan se det på de blanke sider Nye tider, nyt håb Der er godt nyt om de nye tider   Er der en gud i himlen mere? Der er stjerner på Er der liv efter døden? Vi har nok at nå   Lange dage, de bliver alt for korte Før du ved det, er de væk og borte   Nye tider…   Elskede, når det engang er forbi (Når det engang er forbi) så vil vi se os tilbage og sige:   Der´ ikke noget at frygte nu; Vær ikke bange mere Der´ ingen fare i mørket; Ikke mere end du ser   Vi er her og nu, nok aldrig mere Først alene, siden mange flere   Nye tider…     NÆR Er det den lektie, enhver må lære: At kærlighed er det hele værd? Vi er i verden - du lever, jeg er Men vi er forsvundet, kan ikke komme nær Vi bor lige der, vi står lige her Men intet mellem os er det samme mer Jeg tager din hånd; du giver mig et kram Ser ud, som om du tænker: Kender jeg ham?     Men inde bag ved alting, der var der engang     hvor vi var i eventyret dagen lang     Kom, nærm dig bare     Hvor i alverden kommer al den afstand fra?     Hvornår kan mon vi være dem, vi egentlig er?     Hvornår kan vi igen være nær? Det er som at smide det vigtigste væk Som står vores historie med usynlig blæk                                                Jeg lukker min verden, min mund bliver så hård Jeg slukker lyset over det, jeg ikke forstår  Vi bygger en mur og gemmer os der   Vi græder i skjul, når ingen ser     Kom, nærm dig bare ….       Hvorfor lukker vi os endnu en gang       som blomster om natten?       Når vi ved, at vi kan åbne os hvert øjeblik       - for når kærligheden er der, så må vi ta´ den Kom, nærm dig bare ….     NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV                          Jeg er det umodne æble på træet, det, der ikke skal plukkes endnu Og du er hende, der ikke desto mindre den, der alligevel gør det, er du Jeg har det bedst med bare at køre forbi og nøjes med kun at kigge ind Jeg bliver kun hængende så lige tilpas længe, at jeg ikke flytter ind med mit sind      Det er næsten som at være der selv    Men jeg er den, der må sige farvel    Jeg er der ikke selv som du -    jeg er der ikke helt endnu Vi holder alle altid med helten, selv om vi indimellem mere er skurk Og du har dyrket den levende løgn om dig selv, lige siden du engang var purk Vi ser igennem fingre med det, for vi kender folk, som folk de er flest Det er den allerdybeste stilhed, der er den lyd, der skræmmer os mest      Det er næsten som at være der selv    Men jeg er den, der altid siger farvel… Gad vide hvordan fortiden viser sig at være,                   var den alt besværet værd? Nåede du at elske og gav du dig selv? Har du en skat i himlen, eller efterlod du kun en bundløs gæld? Alt, hvad vi siger, er som tåger Ulæselige digte under låg Alt hvad vi har at gå efter er hinandens fingersprog Inde i hver eneste kvinde er det hele tiden dig, jeg har set Og jeg knokler i døgndrift for at skelne mellem ønsketænkning og realitet   Det er næsten som at være der selv   Men jeg er stadig den, der siger farvel…   Næsten som at være der selv   Er jeg mon stadig ham, der siger farvel…     OVER VESTERBROS TORV Am-Am flyttet 2 bånd op/Am-C-D - B-stk.: C-D/Hm-C-D  / Omkv.: G-C/G-D/G-C/Am-C-D-G /     PIST VÆK (Tekst & musik: Michael Falch, 1985)   Vers: G-D-Em/Am-D-G/Em-C-D Cm-G/Cm7-d Omkvæd: G-D-Em-C/Am-C-D C-stykke: G-Gis-Am/C-D   Er jeg mon blevet blind eller er det blevet mørkt? Her sidder vi som skygger af dem vi var engang Det´ alt for svært at tale om for let at lade som   Og du er pist væk, borte, borte, pist væk nu Et billede i mit blik Du er pist væk, borte, borte, pist væk nu En evighed på et øjeblik   Hvor vil du nu gå hen og finde mere end mig Hvor i hele verden er der varmere end her? De hænger dér i gaderne som istapper på en mur   Men du er pist væk, borte, borte, pist væk nu Et billede i mit blik Du er pist væk, borte, borte, pist væk nu Der gik en evighed på et øjeblik   Holdt jeg dig for længe bag en lukket dør i håb om at alt blev som før?   Er denher scene sand eller kun et mareridt? Det´ ikke mit, det stykke, i hvert fald ikke dit Vi lever kun af kærlighed og drømme kun af kys   Men du er pist væk…     RIDER STORMEN AF Verden i vindstyrke 0, livet er stille igen. Havet er spejlblankt, og vi går uden at vide hvorhen. Du holder om mig, kan jeg holde om dig uden at holde dig fast. Kan jeg undvære dig, kan du blive uundværlig uden at blive min last? Kvinde, hvordan kan det være, jeg føler mig pludselig så stærk? Kvinde, er det kærlighed, der har fået vokseværk? Nu går vi hele vejen. Nu rider vi stormen af. At vi to, at vi to ku´ gå, det talte så meget imod. At vi var en dyrebar plan, var der vist kun få, der forstod.   Kvinde, hvordan kan det være, jeg føler mig pludselig så stærk? Kvinde, er det kærlighed, der har fået vokseværk? Nu går vi hele vejen. Nu ser vi os ikke tilbage. Nu rider vi stormen af. ROCK´N´ROLL                                         Falch 2007 Du tog mig ud på vildskabens hav og lod mig sejle under fribytterflag Du bar mig på magiske bølger – vil du følge mig tilbage en dag? Du gav mig fred for smerte og pligt mellem strippende stjerner i kaos Du druknede min frygt i din backstage på en våd vej af villige vers Du lod mig dyrke lyst og begær, jeg drak gift af din hule hånd Som en lydig og dopet discipel stod jeg i lære i dit Babylon Jeg ku´ mime perfekt i playback min solo som luftguitarist Jeg lod mig korsfæste i dine spejle som en blødende narcissist Tag mig, tag mig, Rock´n´roll Bær mig, bær mig hjem i mål Slip min sjæl og lad mig gå Tag mig, tag mig, Rock´n´roll Hvem er du, når du bliver klædt af, under tjekket designerkluns? Er du en iskold seriemorder, der kigger på, mens vi synker til bunds? Vis mig en hjemvej, Rock´n´roll! Tag mig i din hårde hånd igen Bær mig over de natmørke bølger, før mig helskindet hele vejen hjem Tag mig, tag mig… Du tog mig ud på vildskabens hav og lod mig sejle under fribytterflag Du bar mig på magiske bølger – vil du følge mig tilbage en dag? Tag mig, tag mig… SANGENE FORSTUMMER  Falch/Skjærbæk Skyerne trækker sammen, al skønhed er nu skjult Og det, der før var venligt ment, det klinger bare hult Og folk, der før var venner, ligner fjender hver og én                           Du mærker kun en tristhed, som bly i dine ben Den falder som en hammer, den slår dig helt i knæ Som en regnstorm af migræne, og der er ikke noget læ Du kan ikke længere være her, du må væk nu, bare væk Du ser et tog, et tov, en bro Du må væk nu, bare væk Og sangene forstummer med deres: Alt bli´r godt igen Dér hvor skam bli´r tomhed er dér, hvor du vil hen Ingen stemmer når dig, nu er du kun dig selv Der er kun dig, det er kun dig selv, du nu kan slå ihjel Nu hamrer vi på døren, kan du høre os derinde? Vi er dine kære, vi er dine børn, vi lever i dit sind Og sangene forstummer med deres: Alt bli´r godt igen Dér hvor skam bli´r tomhed er dér, hvor du vil hen Og sangene forstummer - vi løber tør for ord…   SANG TIL UNDREN        Tekst: Michael Falch & F.P. Jac/Musik: Lars Skjærbæk FALCH: Jeg falder skævt ind, sydfra over Sjællandsbroen, til Ørestadens udland - en fremmed fugl i en ny nation. Videre ind gennem Niels Steensens Gang, hører tungetale, Babylonlyd. Nørrebrogade, min ungdoms bål, lån mig igen et øjebliks ståsted. Giv mig en grænse, din gule grædemur, som var det i går. Kom, kammerat – skal vi gå en tur? JAC: Fra Hvidovre kom jeg ind, stjal hurtigt billedet på Café Sommersko, og vekslede øjne med min elskede Steina. Det blev dog kun kammeratskab, selv om det var kærlighed i ét øje, var det en bredskuldret fisker hun drømte om. Men hun gav altid sine fingre til min taxa hjem. Så fremmed for bøger måtte jeg søge mig et ly. Og der var digte i mit hoved, og de rumsterede byen. Der gik vi vild; her står vi en gang Vi går gennem livet i undrende sang Jeg ved lige, hvor du ligger, Kierkegaard. Lad nu H.C. Andersen hvile i fred! Du, med det alt for tunge hoved og den skæve krop. Hvorfor skulle du lægge al kærlighed øde? Det undrer mig. Var det virkelig det værd? For en ekstraordinær tankes skyld, dit Golgatha på Assistens? Eller var du også bare ramt af frygten for at dumpe, for at blive dumpet, for bukserne nede og alt for en dag? Hen over Nexøs Røde Plads                                                             går jeg på rygende ruiner af ungdom, Er der kun ét værn mod bitterheden: At blive som barn på ny? Jeg skræver over den tomme grav i eksistens. Vi har alle mistet et ungdomshus engang. JAC: Jeg har sat min flaske, op ad den fine sten, tag en tår. Her flokkes vi sproget, og springer i blomst. Elskede Onkel Danny, der er blevet så tavst i den spontane skønhed. Og Strunge, du gamle ven, hvorfor ville du aldrig lytte, dit storhedsvanvid, du skrev som forblæste hække, og lod pilleglassene stå, du ville være eneren. Men der er kun én hjerne som Bowies, og den skal man ikke hoppe vinduer for. Livet blev dit brætspil, men reglerne blev glemt, og så faldt du som en stakkel. Nu diser du på Assistensen, og solsorte ser i deres undren. Der gik vi vild…. FALCH: En ny bys drenge poserer forbi som guder, langt fra gravskrift. Unge piger i græs, slikket af sol, kors & kavalergang. Jeg troede det gik over, men det bliver ved  - ”Rock´n´roll will never die”, ikke en gang i second life. Det unge kærestepar respekter gravfred med en ny skrigende generation i deres barnevogn. Vis dig nu fra din bedste side, København! Vær deres stilhed, giv dem et break, når det bliver deres tur til at spørge: Hvad skal vi stille op? Hvad skal vi dog gøre? JAC: Så står man på gaden igen, al respekten er vist personligt. De er her. Man fjumrer stadig lidt, men gaderne slår sig, København er undren. Af sidegader er man ikke mere fremmed, man knytter sprog og humør. Sådan blev vi jo alle sammen født, vi er gæster indtil det næste stop, kvindens. Og finder så det lille sted. Og der sidder hun så. Der gik vi vild…     SENT FORÅR                                                                                          Med blandede følelser ser jeg tiden glide skjult forbi Jeg mister terræn nu, jeg ender uden noget at ha´ noget i Det er de halvhjertede dage med fravær af fylde, uden dyb passion, det er dem der gør ondt nu som ind i helvede fordi de ikke giver noget til nogen      Jeg vil spise dig råt nu    Jeg vil elske dig med alt du er    Jeg vil ånde dig i al slags vejr       Sent forår       Sent forår i år       Næste år er jeg gråhåret       I år vil jeg nyde foråret Uden bange anelser - en længe næret drøm om balance Men ikke som en selvtilfreds tilstand af tømthed i bedøvet trance Jeg drømte om at ta´ din hånd uden frygt for at miste dig når jeg gav slip Endnu et forår, en chance mere til at dele alt og gi´ det hele væk       Jeg vil spise dig råt nu    Jeg vil elske dig med alt du er    Jeg vil ånde dig i al slags vejr       Sent forår       Det er sent forår i år       Næste år er jeg gråhåret       I år vil jeg nyde foråret     SIGTER EFTER MÅNEN (TEKST: FALCH / musik: Falch/Møller/Skjærbæk) intro/vers  / C - Cmaj - Em - Em / F - F - C - C  / Am - Gsus - Dm - Dm  / Am - Gsus - Dm - F  / omkvæd / G - G - F - F  / G - G - F - F - F - F outro / C - G - F - F / Kun den der ved, hvor han kan ta´ hen Vil nogensinde finde en vej hjem Jeg kigger på uret, det siger lidt i 3 nat Jeg føler det, som om, at jeg lige er blevet forladt Jeg sigter efter månen Hvad skal man ellers gøre? Jeg vil så gerne holde om dig, som jeg ikke har gjort det før Jeg hører fjerne stemmer og din der midt i alt Er der noget, du godt vil ha fortalt? Så brydes nattens stilhed af larm og stor tumult Endnu en gimmick skal til at gøres til kult Jeg sigter efter månen Hvad skal man ellers gøre? Jeg vil så gerne holde om dig, som jeg ikke har gjort det før Jeg sigter efter månen Hvad kan jeg ellers gøre? Jeg vil så gerne holde om dig, som jeg ikke har gjort det før Åh, som jeg ikke har gjort det før Tiden går så mærket af længsel efter sol Jeg står som blev jeg trukket ud mod hver sin pol Jeg sigter efter månen…   SINGLER (Nederlaget i '64) (Tekst & musik: Michael Falch. 1998)   Vers: G-Em/G-C/G-G (m. Fis)-G (m. F)-C-Cm Bridge: D-G/Em-D-C Omkvæd: G-D-Em-C/G-D-C/ G-D (m. Fis)-Em-Cm/G-C x 2/G-D-G   Det var første gang, jeg fik lov til at holde en pige i hånden Hun var to år ældre; jeg husker jeg tænkte da hun kyssede mig; Nå, gør man sådan Det var Mette i Sønderborg, hende med det sorte Mireille Mathieu-hår Og jeg kunne instinktivt mærke, at dether var alvor da hun lagde sin hånd på mit lår   Og jeg cyklede hjem gennem Sønderborg, elektrisk af læber og duften af hendes hår Med en bule hvor jeg ikke havde slået mig hvor jeg cyklede hjem gennem Sønderborg   Og da Mette en dag fyldte 12 havde jeg købt biografbilletter 007, og nøj, hvor vi grinede i Kino lige dér hvor Bond-bilen letter Og bagefter på kaffebar drak vi giftiggrøn orangeade Og jeg blev svimmel som en dykker i dybet da hun kyssede mig midt ude på Perlegade   Og så gav jeg hende det største, jeg kunne give: Min komplette samling Beatles-singler i etui I wanna hold your hand, She loves you og Please, please me - men om mandagen gjorde Mette det forbi   Det var mit nederlag i '64 Jeg tabte både næse og mund dér i 1964 Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage På de singler, jeg aldrig fik igen og på hvor Mette hun mon forsvandt hen Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen   Da jeg endelig mødte Mette igen var vi begge blevet 20 år ældre Jeg havde spillet i byen, da hun kom om bag ved og sagde: Godaften, kan du mon kende mig? Jeg spurgte, om hun havde passet godt på den kærlighedsgave, jeg havde givet hende Med hun lignede et spørgsmålstegn - de Beatles-singler, dem kunne hun slet ikke mindes   Jeg havde ellers troet, de stod sikkert i blandt klenodier som hendes barns første tabte tand Så der stod jeg og holdt skansen som sidste mand da Mette igen forsvandt ud i det tabte land   Det var mit nederlag i '64 Jeg tabte med blødende hjerte dér i 1964 Og jeg står...   Det var mit nederlag i '64 Jeg tabte mit uskyldige hoved dér i 1964 Og jeg står...     SINGLER 2 (Tekst & musik: Michael Falch, 1999)   Akkorder som i Singler 1.   Jo, jeg troede at alt var forbi men jeg blev nødt til at skrive en 2´er For da jeg havde sunget den sang her i tv lå der pludselig et brev på mit bord Det var Mette, der skrev, at hun nok sku´ bede sin gamle mor om at tjekke Om de singler dog ikke sku ligge et sted Åh, bare de nu ikke var knækket   Hun skrev at hun nok sku´ tage singlerne med næste gang jeg kom til byens spillested Og jeg tænkte, jeg omsider ku´ få fred for min længsel og min ulykkelig kærlighed…   (Tror I hun kom?)   Det var mit nederlag i ´99 Jeg tabte alting for Mette dér i nittenhundrednioghalvfems Og jeg sidder i Sønderborg og synger "Singler 2" Og jeg vil aldrig se Mette igen I Sønderborg eller hjemme og jeg får aldrig mine Beatles-singler igen…     SOMMERENS HJERTE (Michael Falch, 2005. Til Showstars/Red Barnet)   Intro: G/D(Hm)/A/D   Det er svært at bevare pessimismen her i en sommers forjættede land Prøv at mærke det stille, det kildrende sus når græsset bliver grønt og hvisker: Bare kom an! Em7/A Og selv den mest tungsindige tusmørkemand bliver som en bolddreng igen når han mærker hvordan De troldmænd kan male mirakler i sommerland og trylle solen frem af en halv meter vand Det er sommerens hjerte, der slår D/G/A Og her kommer de chancer, du får D/G/A Det er et barn af i dag, og det er voksne børn D/Hm/ Det er glimt af engang, Gmaj7 Og det er alt det, du kan gøre E7 nu - når du tør D/A Høre sommerens hjerte G/D/A/D Hør sommerens hjerte! Det er solsort i sjælen og duften af Danmark på banen og bænken, på lægternes hold Hård kamp for glæden og lige ved og næsten og alt der kan væltes af dum, lille knold Og vi bliver medmennesker med masser af folk Når vi løber sammen under himlens glødende bold Et legebarn i alle sir de voksne godt må Gå til livet med gejst og lidt hæl og lidt tå Det er sommerens hjerte… Og så ligger den pludselig dér lige til mit hoved Den magiske kugle ligesom dén i mit blod Jeg falder pladask og får en fodboldengels svæv og scorer helt sikkert, hvis jeg bare rammer skævt..! Det er sommerens hjerte…     SOMMEREN KOM NY TILBAGE Tekst: F.P. Jac, M. Falch & P. Krebs/musik: L. Skjærbæk Der lå vi øst for paradis på vores første strand Du tegned mig en drengedrøm i sand I sommerbris fra Kattegat der førte du min hånd og løsnede de vilde hestes bånd Sommeren kom ny tilbage Der var funklende sommerdage Var det virkelig det, du sagde? Med lange skridt går vi tilbage på den samme kyst Vi leder efter spor af sandets lyst Det samme sted men gudsforladt langt fra sommertid så vi det slutte alt for pludseligt Sommeren kom ny tilbage Der var funklende sommerdage Var det virkelig det, du sagde? Sommeren kom ny tilbage Vi nærmer os nu, vi når det lige om lidt Vi danser til den samme sang Flammende hedt Flammende hedt Der lå vi øst for paradis på vores første strand Du tegned mig en drengedrøm i sand I nattens sværm af digterord blev mine øjne tændt Vi dansed os en sommeraften hen Sommeren kom ny tilbage Med de funklende sommerdage Var det virkelig det, du sagde? Sommeren kom ny tilbage   STRANDVEJEN                                               Falch 06 Nu bliver det nat over Øresund Og Sveriges land går i sort Jeg går på Nordkysten lidt for højt oppe Blandt folk der er blevet noget stort Der sidder de i mondæne palæer, Og er det, de drømte engang Jeg er en lille mand med tændstikker her, Jeg er udenfor og andenrangs Nu troner rigmænds lækre sild I konebåde op langs Strandvejen Som simili med en eksistens Der næppe er helt deres egen Man hilser ikke på fremmede her, Man bærer sine isbjerge stramt Og holder masker bag elektriske hegn – Der er os imod verden i kamp     Hvorfor vil jeg være rig     Hvorfor er jeg misundelig?     Hvis det, der ligner himmel på jord     Bliver betalt med hjerteblod     Hvorfor vil jeg være rig? Jeg går ad Strandvejen, ene mand Jeg er grisk og jeg er liderlig Jeg vil ha´ jeres kvinder, jeres kitsch og kunst Jeg vil ha´ jeres røde Lamborghini Hvad prisen er, så betaler jeg For bare et år med jeres indtægt Jeg vil nøgenbade fra jeres badebro Og dyrke hverdags-Bourgogne-sex       Hvorfor vil … Jeg dropper min integration i nord Fra Bangelinje op til Lokkedal Jeg lar mig synke ned til mit lavland i syd Og glider tilbage til normal Havde jeg sparet op, så jeg ku´ sige: I himlen har jeg en skat Ligesom søstrene på ”Stella Matutina” Og Knud Rasmussen i Kalaallit Nunaat     Hvorfor vil …     SUK HJERTE Baglæns ud i en farlig dag hvor morgenstund har uld i mund Hvem mildner luften for de klippede får? tænker du uden logisk grund Alle ser dig ud af øjenkrogen Du møder ind, som var du nede med to Du ligner én, der går i et med væggen på en gårdtur over Sukkenes Bro Suk hjerte - briste ikke Suk hjerte - brist ikke Forlæns ud i en dejlig dag hvor morgenstund har guld mund Gid jeg ku sige dig, hvad du gir, hvad du gør i en pludselig stille stund Hvem lader appelsinen falde ned i din turban i et lykkeligt, langt aha Hvornår giver du slip på al eksotisk frygt og får øjne til at se det klart Suk hjerte - briste ikke Suk hjerte - brist ikke     Du er værdsat og elsket     Værdsat og elsket     Elsket lige her hvor du er   SUPERLOVE (Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1981)   Vers: G-D-Am-D Omkvæd G-D/C-Hm-D   I dether supermarked med muzak som sød musik Har jeg kredset om din kasse for at få et kærligt blik Nu står jeg her for 20. gang med cornflakes og postej Men li´ meget har det hjulpet - jeg er kun luft for dig   Jeg kæler omkring kassen, lægger varer på dit bånd Studerer reaktionen, stirrer på din blege hånd Og jeg har tjek på reglementet, jeg kender svaret på At dine øjne er som hærdet stål og blikkene så rå   Vil du, vil du, vil du break my heart Uh-åh-åh/åh-uh-wåh Vil du, vil du, vil du break my heart Uh-åh-åh/åh-åh-åh-uh-wåh   Så tager jeg modet til mig, glemmer alt om tid og sted Og spørger om hvis at nu det var at du så´n ville med Men du stirrer bare på mig som på et helt fejlagtigt tal Slår prisen ind på kassen og så si´r du - hvad skriger du? - 12,50 -   Vil du, vil du, vil du break…     SVAR SKYLDIG Nu åbner himlen igen sine sluser og deler gavmildt ud Endnu et livtag med mørket i Danmark under en usynlig Gud Jeg tror, at jeg stadig har noget at gi ´ dig, hvis du er modtagelig for mer Jeg er blevet vant til at være her, men verden er altid lidt ny for hver gang, jeg ser Hvor er mon dem, der forsvandt fra dit liv og dem, som du vist selv forlod? Hvem kender mon hvert skjult motiv i hver en krog af dit rod? Jeg blir dig svar skyldig Svar skyldig Jeg blir dig svar skyldig Svar skyldig Der står alt for meget står i ”citationstegn” nu, overdoser af ironi Græd dog af glæde, utaknemmelige skarn og tis i bukserne af grin Mon vi fanger det i farten et sted undervejs midt imellem jubel og sorg I en kø på Køge Bugt, på en bro på Store Bælt, i regnen over Sønderborg? Her er den sorg, du har båret i dit sind, dit hjertes ømme punkt Den spørger dig om det, der engang gik ind dengang du var barn og blev ung Og du er stadigvæk svar skyldig Du er stadig svar skyldig Er den lykkeligste den, der får de bedste minder, den, der til syvende og sidst Står med hatten i hånden og hånden på hjertet - med livets største greatest hits? Jeg er dig svar skyldig Svar skyldig Jeg bliver dig svar skyldig Svar skyldig Jeg må være dig Svar skyldig - så godt som svar skyldig Svar skyldig   TAK TIL JER DER BAR                                     Til jer der holder af mig, til jer jeg holder af, til alle jer der holdt og holdt ud til i dag Gid jeg kunne sige det, som det føles præcis, men det ville kræve, at jeg blev langt mere vis Til jer der tog over, da min livline sprak, til jer der bar mig hjem vil jeg nå at sige tak Så dybt et fald fra så høj en fest kan man kun slippe godt fra med en engel som gæst Til dig, der gad snakke, da jeg var faret vild som niårig dreng midt i storbyens ild Og til dig der holdt om mig og gav mig et kram, da jeg som ung synder var ved at segne af skam Og til dig der gad hilse, da alle så væk og talte lidt til ham, den altid fremmede knægt                                     Tak til jer der bar Tak til jer der bar Jeg håber jeg når at gi´ jer et svar før jeg skal bæres herfra Tak til jer der bar Til dig der kunne elske mig gennem mit skjold og holde mig tændt, når varmen gik kold Til dig der bar over, til dig, jeg kunne bære og lade ligge i læ eller bare la´ være Og til jer der faldt ned som gaver fra Gud - en lille treenighed, et kærlighedsbud Tak til jer…     TALISMAN (Tekst & musik: Michael Falch , 1997)   Spilles f.eks. med capo i 4. bånd. Vers: G-G+ C-Cm/G-Em-Am-D7 med Fis – G Omkvæd: G-G+ C – A med Gis/G –Fis- Em-E7/Am-Gis-G-D7   Det nytter ikke noget at råbe, Du kan ikke høre mit skrig Du er langt væk på et vildspor Med et ildhav indeni Hvis jeg bare havde været vågen Ku´ jeg have vækket dig Og kaldt dig hjem igen   Jo, det ligner den slags tider Hvor jeg kan gi´ det bedste råd Men du hører ikke hvad jeg siger, Vil ikke ha noget, du bare har fået Så jeg krydser min fingre Og jeg beder til At du finder vejen hjem igen   OMKVÆD: Jeg er med dig hele vejen, Hvor du går og hvor du står Jeg er med dig hele vejen I hvert hvordan og i hvert hvorfor Jeg er din talisman, min ven Til du vender hjem Fra den mørke side af i morgen   Du bliver en prik i horisonten, Du er ikke længere min Åh, jeg ku ta´ alle slagene for dig I den skæbne der bliver din Jeg siger lykke til på rejsen Til vi ses Du kender vejen hjem igen   Jeg er med dig….   TAVS SOM I EN ELEVATOR                                             (Falch/Mahler & Bir)                                                                                                       Står tavs som i en elevator blandt vildtfremmede folk Tæt på intimt men uden et sprog, der er forståeligt uden tolk Omkring mig synger unge mænd i superfølsom falset Om liv, der bare så gerne må være alt andet end alt for let Bær min stemme i nat Bær min stemme i nat som et omkvæd uden ord Lad mig aldrig nogensinde glemme den nat lige før år 0 Ude ved den øde grænse, hvor jeg gravede mit hul Bær min stemme i nat… Vi står midt i en shitstorm Vi skejer ud og falder af Slæber korset gennem sølet, går ned på selv en sommerdag Bær min stemme i nat…   TRÆKFUGLE Vers/Intro: Am - Am - G - G Omkvæd: C - Am - Em - F - G C-stykke: C - Em - Am - Gsus – G   Nu falder lyset brat i dyb novemberglød Den danske senorita danser mildt den lille død Og sjælen kaldes ud af nyt moderne rum Ser et øjeblik mod himlen og bliver gammeldags stum Er der en anden verden til over vores hvide vinterblege døde Facebook-fjæs?   Nu trækker de væk igen, la´r os tilbage her, vi der ikke vil være alene mere Nu flyver de væk herfra til sol og ørkensand Mens vi må vente her i vores våde vinterland   Jeg beder dig, bare bliv ved, bliv ved og dans din krop henover mine nøgne grenes drøm om igen at blive vakt op Og jeg ku´ flyve med dig nu i v-formation med Gibraltar som næste stop   Nu trækker de væk igen, la´r os tilbage her, vi der ikke vil være alene mere Nu flyver de væk herfra til sol og ørkensand Mens vi må længes her i vores våde vinterland     TÆND DECEMBER                                               Michael Falch 2011 Der bor et minde midt i mørket: Vi var selv børn for længe siden Vi talte dage i december, til det var ved at være tid Men julen nærmede sig kun langsomt, som var en vinter gået i stå Vi mærkede livet, så magien, dengang du og jeg var små Og børn gør store øjne,  gør det stadigvæk De tror, de ved, de får i pose og i sæk Nu tænder vi igen december Det er så mørkt og koldt derude Vi tænder lys for både menneske og fugl Nu er det nemlig jul Nu er det endelig jul Hvad skal man tro, hvad skal man mene? Julen må vi bære hjem Med nisser og med lys på træet, en stjerne over Betlehem Og snart må julemanden gerne gi´ et nik, for lige nu tror vi ham - vi tror et øjeblik Nu tænder vi igen december Det er så koldt og mørkt derude. Vi tænder lys for både menneske og fugl Nu er det nemlig jul Nu er det endelig jul Tænd december!   UD AF MØRKET (Tekst & musik: Michael Falch, 1986)   Vers: G-D-G/D-Em7/C-D-G/ Em7/G-Gsus-G/Am-Am (m. G)-D/ Am-C-D Omkvæd: G-Em-Am-D C-stk.: C-D-G/G-D-C/C-D-G/Am-Am (m. G)-D   Nu trækker nattens engle op, slikker sol i deher gader Du holder vejret i en luft der står blikstille mod de frosne facader Så stille at man enten må kvæles eller prøve på at skære sig fri For i de billige, blinkende tilbud tier frygten som tavse skrig   Ud af mørket, du er fanget i Ud af mørket, du fryser i Ud af mørket Om du så skal hente solen herned Så glemmer du aldrig hvad det var drømmen hed   Og du ku´ rejse herfra Du har hundrede argumenter Og der er ingenting der binder dig i krogen hos den store bartender Men der er en sang der bliver ved med at køre og den bliver højere gang for gang Den er de stemmer, du hører i mørket Den hvisker, at natten bliver lang   Og der kommer en skønne dag hvor du ikke vil sidde tilbage Og se på at skygger på muren tager det lys, vi lever af   Ud af mørket, du er fanget i Ud af mørket, du fryser i Ud af mørket Om du så skal hente solen herned Så glemmer du aldrig hvad det var drømmen hed: Ud af mørket   UDEN DIG Uden dig er jeg et fjols på evig jagt Bare et bøvet sludrehoved fuld af tomgangssnak Uden dig er jeg en dum dreng farvet vild En idiot, der stikker hånden ind, hvor der er ild Jeg står her i et brændende hus og tuder de ensomme ulves blues Uden dig ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre Bide hovedet af al skam og bare spørge? Ingen anden kan gøre det nu, det kan kun du Vil du la´ mig bli´  i dit hjerte lidt endnu? Det er dig, der gør min byrde let at bære Du gør alle min krumspring al ulejligheden værd Det er dig, der står for enden af dagen og ved: Det at føle sig hjemme er et andet ord for kærlighed Er der alligevel til syvende og sidst kun én, kun én for mig, eller er det blevet for sent? Uden dig… Uden dig, ku´  jeg så gøre hvad jeg vil - få dig tilbage igen og prøve én gang til? Uden dig…     UNDER VINTERNØGNE TRÆER                 Falch 09 Reklamesøjlers kvindeben, i ingenting præcis på nær Busskure som pornoblade under vinternøgne træer Alt går lige i blikket på mig, tænder øjeblikkeligt Lyst til at trænge ind i det, der kun er kvindeligt Lyst til at trænge ind i det, der kun er kvindeligt Våde dryp imod min pande, åben himmels kraniebrud Jeg har brøl på mine læber, vil ind og ind og aldrig ud Du som jordens herskerinde vrider dig i jordisk fryd Nydelse som smerteskrig og pludselig – så ikke en lyd Nydelse som smerteskrig og pludselig – så ikke en lyd! Jeg som gerne ville være middelklassen pæne dreng Lider som en underjordisk når længslen bliver for streng Som en lidelse forklædt som lyst, jeg ved nøjagtig, hvor den bor Her under vinternøgne træer nede på den våde jord Her under vinternøgne træer nede på den våde jord   VED DU DET GODT? Bli´r bange for pludselig at miste dig her hvor natten nu slipper sit tag Jeg lytter til livet, der vugger sin sang i dit bryst, når du trækker dit vejr Kun lige netop du er lige netop dér, og ingen erstatter dig helt Det´ dig, vi vil se træde ud midt i alt og gå ind i det være en del Det er kun et lillebitte liv, du har Det slutter ikke nu – du sover jo bare Du vågner om lidt og spiser det råt Ved du det? Ved du det godt? Hvor mon din drøm har lokket dig hen Er du her? Vågner du snart? Du er så smuk, når du sover, men vågn lige igen Kom nu, kom godt fra start Og nu tænder solen sit lys som goddag til alle de væsener, der er Om lidt står du op, lidt omtumlet, ør og helt uimodståeligt kær Det er kun et lillebitte liv…   VEJRBIDT & VINDBLÆST                                                                        Falch 2010 Efterårsvind blæser fuglene bort og gir os tilbagestrøget hår Pladser bliver åbne, og loftet bliver højt over landjorden hvor vi går Overlevende livet i umindelige tider med en flig af himlen til låns Med løbende næser så langt øjet rækker mod fremtids fjerne mål     Vejrbidt & vindblæst vandrer man videre     på usikre ben med hinanden som ven     Vi finder et ståsted til kommende tider     Stadig insisterende på en happy end Sommeren er allerede længe siden, der skal nye boller på suppen nu Og pludselig dér i årtiernes træk står en kvinde så standhaftig som du Tænk, det er dig, der engang stod bag disken i en druknende havneby Kan vi rykke os løs og gå hele vejen, bevæge os frit på ny     Vejrbidt & vindblæst…. Vi hvisker hinanden håbets historier og holder levende værker i live Det eneste, vi ved er, at bitterhed ikke er noget alternativ     Vejrbidt & vindblæst ….   VIBE-SANGEN (Det et her, vi hører til) Tekst & musik: Michael Falch Det var så lang og mørk en vinter i år,                                                                                                            og du fór vild vistnok i djævelens forgård                                                               Og de, der elsker dig, så langt efter dig -                                                                                                              de spurgte: Findes der mon stadig en udvej?              Vi græd om natten, når selv himlen blev sort                                                                                                                                        Vi bad dig hemmeligt om at åbne en ny port                                                                                                      Og lige med ét efter et langt ondt år                                                                                                                        I  sidste øjeblik kom viben med forår       Vi synger det så godt vi kan fra hjertet                                                                                                              Syng det nu, så hjertet det kan mærkes                                                                                                                             Vi  synger det så godt vi kan fra hjertet                                                                                                               At det er nu, vi lever - her vi vil være                                                                                                            Det er her, vi hører til Du endte der langt uden for lands lov og ret                                                                                                      Så dig i spejlet, så et menneske dødtræt                                                                                                                  Så tæt på grænsen, nær den yderste dag                                                                                                              Den lange tur på tværs vil du aldrig gentage Vi synger det så godt vi kan …. Der er et forår, der kan vågne hver dag                                                                                                                             Et lille øjeblik er alt lutter lagkage                                                                                                                             Du glemmer aldrig, hvordan mørket så ud                                                                                                       da det til allersidst krøb ind under tynd hud Vi synger det så godt vi kan … (Tekst & musik af Michael Falch, fra filmen ”Mord i Mørket” af Sune Lund-Sørensen)   VI ER HER ENDNU Intro/mellemspil Bb - Bb Vers F - Am - Bb - F C Omk F - Am - Gm - Bb C C-stykke F - C - Dm - Bb F - C - Dm - Bb – Bb Det går hu-hej, vilde dyr, kapitlerne i vores livs eventyr Vi lukker vores blik for det, der ikke passer ind I et sindrigt system af ting og ingenting Hvor er vi nu? Og hvem er vi, lille De? ”De uheldige Helte” eller ”Die Hard #10” En ild, der ikke slukkes, en drøm, der er et sus Kan vi nå at redde os ud af det brændende hus? Vi er her endnu Vi er her endnu I levende live endnu Jo, vi er her endnu Der er tider, hvor udsigten helt fryser til Men selv en isblomst rummer stor poesi Som en klog mand har sagt (det var sikkert hans frue): Selv en vismand må i blinde finde ord han kan bruge Hvorfor ved vi det så sent – først så sent hvad der var meningen med os; hvad der egentlig var ment Skal vi stå i vand til knæene, og have grædt i flere år Før vi ved, hvad der ægte og hvad der er krokodilletårer Vi er her endnu Vi er her endnu I levende live endnu Jo, vi er her endnu Minutter i galop, et ur der er på speed Og dage i kalenderen blir ædt på ingen tid Og pludselig er den slut, vores never ending tour Sekunderne slap op på vores store verdensur Det går hu-hej, vilde dyr, kapitlerne i vores livs eventyr Vi lukker vores blik for det, der ikke passer ind I et sindrigt system af ting og ingenting Vi er her endnu Vi er her endnu...   VOGT DIG (Tekst & musik: Michael Falch. Arr.: Mahler & Bir) Vogt dig for at sige ja Vogt dig for at sige nej Vogt dig for at gå den alt for gyldne middelvej Vogt dig for ekstremer og for det alt for ordinære Vogt dig for de andre og for dig selv især Der er så meget, jeg ku’ ønske, at du slap for at se Alle de steder, hvor glæden den er helt groet til Vogt dig for hadet i cyberspace og for din egen dødsmetal Vogt dig for altid for aldrig for alvor at få et rigtigt kald Vogt dig for manden med léen og for manden, der aldrig ler Vogt dig for mennesker, der tror det er dem, der er centrum i alt, hvad der sker Vogt dig for folk, der ved bedre om alt, hvad der foregår Og vogt dig især for dem, der fortæller dig, hvem du skal vogte dig for Og for dig selv især Vogt dig for de få, der tror alt for meget Og for de mange, der tror alt for lidt Vogt dig for os, der ta’r os selv for alvorligt og for dem, hvor alt er lige fedt Vogt dig for ekstremer og for det alt for ordinære Vogt dig for dig selv og for de andre især Nej: Vogt dig for de andre og for dig selv især Vogt dig for manden med léen og for manden, der aldrig ler Vogt dig for mennesker, der tror det er dem, der er centrum i alt, hvad der sker Vogt dig for folk, der ved bedre om alt, hvad der foregår Og vogt dig især for dem, der fortæller dig, hvem du skal vogte dig for Og for dig selv især For dig selv især Ja! For dig selv især   Yderligere tekster, akkorder og noder til sange af Michael Falch kan findes blandt nodehæfter på biblioteket: Malurt (udvalgte sange fra Kold Krig, Vindueskigger og Black-Out), Michael Falch: Michael Falch, Michael Falch: Det Andet Land (alle på Olafssongs) samt Michael Falch: Tossede Verden (Hebanini).
Copyright © Falch & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse · Redaktion og layout: Stjernekasterne. Booking: Kaika.