ET UDVALG AF TEKSTER MED BECIFRINGER: (Information)


BABY BLUE EYES

BINDER MIG ALDRIG IGEN

BLIVENDE STED

BLUES PÅ MOTORVEJEN

CLARK KENT

DE FØRSTE FUGLE UDEN DIG

DEN BLÅ TIME

DAGE

DEM VI ER

DEN ENESTE I VERDEN

DE VILDESTE FUGLE

DIN HIMMEL SÅ BLÅ

DIT ANSIGT ER ET DIGT

DIT SANDE ANSIGT

ÉN AF VORE, ÉN AF OS

EN DRØMMERS BY

ENSPÆNDER

FALDER DU NU

FARVEL ELISABETH

FILOSOFISKE SMULER

FODSPOR I HAVET

FORKÆL DIG SELV

FRIT SVÆVENDE (I ET ØJEBLIKS DANS)

FØDT PÅ NY

15022015 (HISTORIEN GENTAGER SIG)

HJEM GENNEM NATTEN

HOVEDSTAD

HVAD HAR DU PÅ HJERTE?

HVORNÅR ER VI DER?

HÅNDEN PÅ HJERTET

I DE STORES SPOR

I DIT EGET TØJ

I ET LAND UDEN HØJE BJERGE

IKKE MERE MIN

ILD

I MIN BARNDOMS LAND

IRONISK NOK

JEG BLIVER VED MED AT GÅ

JEG FØLGER MIT HJERTE

KALVEHAVE MARK

KING BABY

KLAVERET

KUN DE FORRYKTE

KÆRE VORHERRE

LAD MIG LIGE SE DIG

LANGT FARVEL

LAVLAND

LILLE, ULYKKELIGE MENNESKE

LYKKELIG ER DEN

LYKKELIG UNDERVEJS

MED HJEM

MIN HISTORIE

MIN HISTORIE (nedstemt)

MIN STJERNE

MOD INDRE URO

MØD MIG I MØRKET

NEONSOLEN

NOVEMBER

NYE TIDER

NÆR

NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV

OVER VESTERBROS TORV

PIST VÆK

RIDER STORMEN AF

ROCK´N´ROLL

SANGENE FORSTUMMER

SANG TIL UNDREN

SENT FORÅR

SIGTER EFTER MÅNEN

SINGLER

SINGLER 2

SOMMERENS HJERTE

SOMMEREN KOM NY TILBAGE

STRANDVEJEN

SUK HJERTE

SUPERLOVE

SVAR SKYLDIG

TAK TIL JER DER BAR

TALISMAN

TAVS SOM I EN ELEVATOR

TRÆKFUGLE

TÆND DECEMBER

UD AF MØRKET

UDEN DIG

UNDER VINTERNØGNE TRÆER

VED DU DET GODT?

VEJRBIDT OG VINDBLÆST

VIBE-SANGEN (Det er her, vi hører til)

VI ER HER ENDNU


INFORMATION

De becifringer, vi har anført under titlerne, er blot de mest elementære, der vil gøre det nemt at komme i gang med at spille numrene.
Der er naturligvis et væld af detaljer omkring grundakkorderne, som du selv må lytte dig frem ti.
På nogle sange har vi valgt en toneart, der ikke er originalen, men som er lettere at gå til på guitar.

Hvis du som et ekstra medlem af De Nye Rejsende spiller til numrene, mens du samtidig lytter til dobbeltalbummet,
Hjemveje Live, vil det lyde mystisk. Du skal her være opmærksom på, at De (øvrige) Nye Rejsende på cd1
spiller med instrumenterne stemt _ tone under normal stemning (dvs. E=Dis).
På cd2 spiller Michael Falch på en Martin-guitar, der er stemt en hel tone ned (dvs. E=D).
Du må derfor enten stemme dit instrument ned eller transponere akkorderne, så de matcher indspilningerne.

Denne side vil løbende blive opdateret med tilføjelse af yderligere tekster.
Mail meget gerne manglende tekster ind til os på adressen:
redaktionen@falch.dk

 


BABY BLUE EYES

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001)

 

Intro: som omkvæd

Vers: A-E-Gism-Cism/A-Gis-Cism

Omkvæd: E-Gism-Cism/A-Gism-Fism-H/

E-Gism/Gis7-A7/E-H-E

 

Nu er det lige før de lukker

og jeg skulle selv finde hjem

Men jeg kender ikke grænsen

eller vejen til min egen seng

For der står troldkvinden klar

alene med øjne med på skrå

Og min ånd i flasken hvisker:

hvad står hun mon og tænker på?

 

Baby, baby blue eyes

Vil du virkelig sige nej?

Skal du ende som nattens dronning

der aldrig kom min vej?

Jeg kunne have givet dig et lift

hvis ikke jeg havde drukket gift

Åh, baby, baby blue eyes

Baby blue eyes

 

Er du mon den, som jeg tænker

og ved du, hvem jeg ku´ have været?

Jeg kan mærke, at den kæp i mit øre

kan jeg sagtens bære

Du kigger på mig og siger:

Nu er det er sengetid for pæne piger

Og at drenge bygger slotte

i sandkassers kongeriger

 

Baby, baby…

 

Nu lukker troldkvinden bare

sine øjne som svar

Og jeg må vakle væk i ensom majestæt

som en kongelig hofnar

 

Baby, baby blue eyes

Vil du virkelig sige nej?

Skal du ende som nattens dronning

der aldrig kom min vej?

Jeg kunne have givet dig et lift

hvis ikke jeg havde drukket gift

Åh, baby, baby blue eyes

Baby blue eyes

 

 


BINDER MIG ALDRIG IGEN                                                            

(en hel tone nedstemt live):

Vers
G - D - C D - G

Omkvæd
G D/f# - Em Em7/d - Am C - D
G D/f# - Em Em7/d - Am C - D
C D - G

Jeg så det ikke komme,
jeg så det ikke ske
I nattens løb blev nej måske
Vi ligger en morgen,
utænkeligt,
i solens orange blik

Jeg svor engang for alvor:
Det sker ikke igen,
Elsk I bare, men tæl mig ikke med
Jeg prøvede for længe,
for lidt af hvert
At leve uden, det kan jeg lære

    Jeg har lovet mig selv højt og helligt:
    Jeg binder mig aldrig igen
    Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?
    Jeg gør det, nu giver jeg mig hen
    Jeg binder mig aldrig igen

Se ikke sådan på mig,
jeg beder dig, kig nu væk,
før jeg brænder fast i dit blik
Kys mig ikke, kys mig nu,
jo, kys mig overalt
Lad mig holde om dig,
hold mig, hold fast

    Jeg har lovet…

Bliv du bare liggende
til solen går ned
og bliv her i al evighed
Smid dine nøgler væk,
tag aldrig mere tilbage
Glem alt, glem alt hvad jeg sagde

    Jeg har lovet mig selv højt og helligt
    Jeg binder mig aldrig igen
    Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?
    Jeg gør det – jeg elsker igen
    Jeg har lovet mig selv højt og helligt
    Jeg binder mig aldrig igen
    Gør jeg det nu, åh, gør jeg det alligevel?
    Jeg gør det, nu giver jeg mig hen

 

 


BLIVENDE STED

Tekst: Michael Falch & Jens Unmack/Musik: M. Falch


Alle de kilometer, hele den lange vej

Alle de smil og tårer sammen og hver for sig

Landskaber af kasser, byer af flytterod

Du, der drømmer om at få, en hjemstavn i dit blod

 

Du blev én, der altid leder efter alt det, du forlod

Så tæt på at føle dig hjemme og så igen rykket op med rode

 

Er der et blivende sted,

hvor du kan slå dig ned?

Hver gang du drager af sted,

drømmer dit hjerte om fred

Rejs dit blivende sted

 

Stik en finger i jorden, du bliver ædt af tidens tand

Hold et håb i hånden: Nå at blive en landfast mand

Lyt nu, hør, det kalder bag endnu et farvel

Det, du så let som ingenting, ku´ ha´ sagt dig selv

 

Ude hvor vejene ender, er der et hus, der står tomt

Man tror, at i dag bliver som i går, indtil man laver det om

 

Er der et blivende sted,

hvor du kan slå dig ned?

Hver gang du drager af sted,

falder dit hjerte med

Rejs dit blivende sted

 


BLUES PÅ MOTORVEJEN

Capo 2

Vers
C - C - Em - Em

Omk
D - C - C D Hm Em

Nu glider dagens første musvåge ud
i tåget morgengry – den pønser på mord
Selv er vi menneskekærligt på farten
i morgentrafik på vej mod fremtiden  - det er i hvert fald det, vi tror
Men der er snyd med i det meste, vi foretager os;
det er så sjældent, at løgnen holder fri – sig mig lige:
Gives der nogen form for garanti for, at det virkelig går fremad med tiden?
Er det bare spil for galleriet?

Det er Radioavisen, godmorgen
Der er kuk i min øresnegl
Og blues ude på motorvejen

Der er en stor, stabil sol på vej op over kanten
og der er en måne på vej ned – dens lys er bare lånt
Og, Armstrong, sig det nu ærligt –
Var du så på månen dengang eller dopet hele vejen til mål?
Åh, bare tanken om at sandheden bliver skjult for os,
Hvor vi elsker en god konspiration – vi vil forføres af nogen
Og Elvis er set lege med pistoler sammen med Michael på Neverland,
og der skudt på Nørrebro Station

Det er Radioavisen, godmorgen
Der meldes om snorlige fejl
Og blues på motorvejen

Fra nu af vil jeg til at tro på mennesket; jeg vil stole på en fremtid for os
og ikke mindst for mig selv – dig og mig selv, hey-hey
Og jeg vil tro på det, der siges i medierne
med smil på stemmebåndet - om så bare professionelt
Der er måske en løgn, der aldrig lyver,
et menneske helt uden svig, som ikke kun er god mod dyr
Lad mig nu køre skridsikkert gennem ustadigt vejr,
Lad mig slippe min mistænksomhed og bare tro på eventyr

Det var Radioavisen, godmorgen
Nu er der mere musik til dig

Og blues ude på motorvejen

 

 


CLARK KENT                                       

Hvor ville jeg gerne have været
naturens muntre søn
Ha´ tømret huler i træerne
og tjent en ærlig og redelig løn
Jeg ville gå ud gennem åbne vinduer,
træde direkte ud i mit hjem
Jeg ville ta´ mulden og træet i hånden
og langsomt blive én af dem

Herinde der sidder jeg og venter,
mit vindue det står kun på klem
Jeg ser gennem stribede ruder
ud på mit egentlige hjem

Jeg ville være i alt som en digter,
der former sit ord ligesom ler
Og bygger en verden af linjer,
der selv skaber alt det, der sker
Men jeg fik noget andet at slås med,
måtte blive indenfor og se ud
Kun indirekte mærke mig vejret
og sjældent som vind mod min hud

Herinde der sidder jeg og venter…

Men en dag vil jeg ta´ modet til mig -
det er altid et spørgsmål om den dag
Jeg vil hæve min næve mod ruden
og smadre den med ét eneste slag
Jeg vil smide mine tykke hornbriller,
pludselig som en anden Clark Kent
Og jeg vil brede kappen ud, og jeg vil flyve
ud til mit egentlige hjem

Herinde der sidder jeg og venter…

 

 


DE FØRSTE FUGLE UDEN DIG

(Tekst: Michael Falch & F.P. Jac & musik: Michael Falch, 1998)

 

Vers: Am-G(m. E)-D(m. Fis)-Fmaj7

Bridge: Fmaj7-G-Em-Fmaj7/Fmaj7-G-E7-Am-F-G

Omkvæd: C-C(nedgang over H)-Am-Am (m. G)/

F-F(m. E)-Dm-G

 

Hvor er det mærkeligt at være her,

de første fugle uden dig

Toget går til tiden; avisen er

harmløst på sin vej

Et vokseværk har gæstet alle af,

en salme fyldt det tomme rum

Sangen skriver stadig savn, erindringsgrøn

Dit svaletræk er gået stum

 

Og på mit ur der er viseren gået i stå

måske selvbedrag, medlidenhedens blå

 

Der er noget, der ikke lysner mere

Én der stod dit hjerte nær,

én der lod dig høre til i verden

Der er noget, der ikke er her mere

Alene ud i rustrødt vejr

 

Så dig vakle, så dig visne bort

mens du blændede dig tilbage

Men glem mig, glem mig, jeg har mærket mig med

Detdér og detdér du aldrig sagde

 

Kan dagene hvor du var elsket og forstået

gå rundt i ring på den omvej du har gået?

 

Der er noget…

 

Troede at du altid ville være en stemme her

Det er som om at ingen sang nu er hjemme mere

 

Der er noget…

 

 


DEN BLÅ TIME

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001)

 

Vers: Em-C-D-Em

Bridge: C-D-Am-Em-D/C-D

Omkvæd: G-D-Am/G-D-C

 

Det er den blå time nu.

Tusmørket ligger i din stue

Heltinden vender hjem

og en uendelighed bliver tændt

En mild melankoli

er vist en blivende værdi

Tændt i dit fjerne barndomsland

som sorte stjerner under vand

 

Kom med ud nu

der er supernovalys nu

Hvor verdens larm igen bliver fjern.

Ud til den nærmeste stjerne

 

Det er den blå time nu

Fik du nået det du sku´?

Hvor mange helligdage

kan vi nå at reparere på

Før vi bliver væk

i det absurde blå?

 

Der var engang er vokset stor -

Det kommer nok er store ord

Den evighed, du levede i

var kun et menneskeliv

Ser du hende,

Den Tavse Kvinde,

Som altid vandrer landevejen tynd

på sin never ending tour?

 

Det er den blå time…

 

Nu skriger mågen

ude i tågen

Og duehøgen hvæsser sine kløer.

Som om den lugter blåt blod

 

Det er den blå time nu

Fik du nået det du ku´?

Hvor mange helligdage

kan vi nå at reparere på

Før vi bliver væk

i det absurde blå?

 


DAGE

(Tekst & musik: Michael Falch, 1989)

 

Vers: G-C-D(m.Fis)-G

Bridge: D-G/Em-C-D

Omkvæd: G-C-D-G

C-stk.: Bb-Bb m. H-Cm/Cm7-D

 

Der er dage hvor du stirrer dig blind

på din ny telefon

Og i mangel af bedre bare beder til

at blive ringet op af nogen

Der er dage hvor du inderst inde

helst vil bede dig fri

For at tale med nogen om noget som helst

med mening i

 

Og der er timer hvor du ønsker

at du aldrig nogensinde var født

Og der er andre hvor du længes efter

alle dem du aldrig har mødt

 

Du har lisså mange chancer

som der er dage tilbage

Du har lisså mange chancer

som der er dage tilbage

 

Der er dage hvor alt hvad du rører ved

forvandles til guld

Der er dem hvor du´ ædru

og alligevel bliver alt, alt for fuld

 

Der er minutter hvor det kikser,

det, der sku´ have gået glat

Og der er dem hvor du ender alene

i et hus der er forladt

 

Men du har lisså mange chancer

som der er DAGE TILBAGE…

 

Og der er dage

hvor det ikke kan blive vildt nok

Der er dage

hvor det ikke kan blive mildt nok

Dage, dage, dage

 

Der er dage hvor du føler

at alting er til at forstå

Det er dem du må bruge

til at holde dig selv oven på

 

Der er sekunder hvor du glemmer alt,

alt det, du har fortrudt

Og du forsvinder i en favn

hvor ingen verdens ting er forbudt

 

Og du har lisså mange chancer

Som der er dage tilbage…

 

 


DEM VI ER
(Michael & Mathilde Falch)

Michael:
Vi spørger altid,
stiller mange spørgsmål
Hvorfor ikke? Hvorfor er det at?
Vi erkender, at det er
så lidt, vi ved
Så vi siger hvorfor dit og hvorfor dat?

Hvorfra kom den skræmthed,
den flygten
Stod det i genernes bog?
Løb det usynligt i kroppen
I blodets eget
hemmelige sprog?

Mathilde:
Jeg håber for dig, at du holder
bare en enkelt helligdag
Hvor alt, hvad du frygter, forsvinder
og kun din fred står tilbage

Åh, de her sarte nerver
Åh, de her følsomme sind
En rød tråd går gennem slægten
og trækker al uroen ind

Mathilde:
Jeg drømte for dig, at du dansed
uden om klippeskær
Og fandt din allerdybeste længsel
stillet ved bare at være

Michael:
Men ingen går stille med dørene
I vores altid slingrende slægt
Vi kæmper mod indbildte drager,
der til syvende og sidst er os selv

Åh, de her sarte nerver
Åh, det her følsomme sind
En rød tråd går igennem slægten
og trækker al uroen ind

Her er vores bankende tanker
og hjertet, vi tænker dem med
Vi ville godt være nogen andre
Men dem, vi er, må vi stå ved -
- og lære at leve med

Mathilde & Michael:
Vi ser os tilbage, ser mønstre,
brister, sårbarhed
Ta ´r det vi kan bruge og la´r resten
ligge og fordufte i fred

 

 


DEN ENESTE I VERDEN

(Tekst & musik: Michael Falch, 1992)

 

Vers: C-Fmaj7-G-C

Bridge: Fmaj7-G

Omkvæd: C-Em7-Fmaj7-Gsus-G (2x)/C-E7-Fmaj7-Fm/C-G-C

 

Jeg tænder et sent men levende lys

for den som jeg holder af

Jeg håber at du vil gå gennem mørket

og finde din vej tilbage

 

Pust ikke lyset ud

Nej, tænd!

For jeg vil se dig

le igen

 

Der er ikke noget at være bange for

Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så?

Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´

Og skønheden kommer,

den kommer nok en dag

Du er den eneste i verden, jeg vil ha´

 

Jeg lovede dig alt mellem himmel og jord;

Nu lover jeg ikk´ meget mere

Men ét vil jeg sige: Lige meget hvad der sker

så vid at du finder mig her

 

Pust ikke lyset ud

Nej, tænd!

For jeg vil se dig

le igen

 

Der er ikke noget at være bange for

Hvis dine vilde drømme nu bliver væk, hvad så?

Vi får smagt på livet, smerten må vi ta´

Og skønheden kommer,

den kommer nok en dag

Du er den eneste i verden, jeg vil ha´

 

 


DE VILDESTE FUGLE

(Tekst & musik: Michael Falch, 1988)

 

Vers: G-D m. Fis-/Am-H-C-D

Bridge: C-G (nedgang)/C-D/C-D-G/C-D-G

Omkvæd: G-D/Am-H-C-D/-G

C-stk.: Am-G/Am-G/C-D-G-(nedgang til) Em/C-D/C-D-G

 

Jeg ved ikke helt præcist hvornår

men en skønne dag, på høje tid

Vil jeg trække mig selv op ved håret

og vaske min sorte gæld hvid

Og du vil se på mig uden at tvivle

på det lille smil i mit blik

Og sige uden at rødme det mindste:

Du ligner dig selv på en prik

 

Og selv om du ved, at jeg altid

må ud og se landet i fart

Så ved du hvordan landet ligger -

den rejsende kender sin endestation

Jo, han kommer til tiden,

han kommer næsten præcis

 

Når de vildeste fugle er fløjet

Den sidste gæst gået hjem

Når den sidste dans er danset

Så kender han

vejen hjem

 

Og der er tider hvor jeg spørger mig selv

hvorfor jeg må blive ved

Med at jage hvide striber

i en bus fra sted til sted

Men der er svar i hver stationsby

langs den lige landevej

Vi skynder os ud fra et truck stop

før tvivlen melder sig

 

For i aften skal drømmen have vinger

fem timers kørsel herfra

Så skal den rejsende synge

om længsel i kroppen, om kærlighed

Og hvis tvivlen er der

så kommer den først

 

Når de vildeste fugle…

 

Når den sidste guitar bliver stille,

det sidste lys er gået ud

Kan jeg drømme at du lægger dig

som solskin mod min hud

Ingen landevej lukker

men jeg kan stå af for en tid

Og undre mig over at fuglene,

selv de vildeste vilde fugle

finder vejen hjem

 

Når de vildeste fugle…

 

 


DIN HIMMEL SÅ BLÅ

(Tekst: F.P. Jac & Michael Falch & musik: Michael Falch, 2001)

 

Toneart fra Hjemveje Live: F (spillet med capo i 5. bånd som C)/Toneart fra Lykkelig Undervejs: D

Vers: G-D-Em-H7/C-C(m. H)-D

Omkvæd: G-D-Em-H7/C-C(m. H)-Am-D/G

 

Jeg ved, at du er her, derude igen

i lyse nætters fuldmånetrav

Mærk mig med sommer,

grib mig med syner og sagn

Den 7. himmel faldt ned undervejs,

nu krydser jeg landet endnu engang

Lad mig høre din stemme,

lok mig med havfruesang

 

Rejs med mig, kære, en tid

og lad mig blive din uden strid

Kom ind i min sang med sireneklang på

Din himmel, din himmel så blå

Din himmel så blå

 

Jeg hører dig, drømmer; du ser intet mere

Du rejser alene som blind passager

I dine øjne

gik stjernerne ud

Så følg mig og lad mig tage dig med

til skæbnemøde bag broen et sted

Jeg vil synge mit troldskær

helt ind under din hud

 

Rejs med mig, kære, en tid

og jeg vil være din uden strid

Men giv lige en sang til at skinne på

Din himmel, din himmel så blå

Din himmel så blå

 

Se, der ligger landet for os

Med strande der byder til bad

Nu driver vi helt ind til København

Vi sejler på sommerens blad

 

Rejs med mig, kære, en tid

Nu er jeg så din uden strid

Så langt kan vi nå, vil en indsigter spå

Vores himmel, vores himmel så blå

Jeg har rejst med dig, taget en bid

Vi hilser den kommende tid!

Og her er en sang til at simre på

Din himmel, din himmel så blå

Din himmel så blå

 


DIT ANSIGT ER ET DIGT

Streger i dit ansigt
var en streg i regningen engang
Nu ligger de som omkvædslinjer
i din helt egen sang
Der synger de for den, der lytter,
om at livet gir og tager
Og der er ingen smalle steder,
før den dag du skal herfra

Dit ansigt er et digt
Dit ansigt er et digt
Et digt om latter, håb og svigt
Dit ansigt er et digt

Streger i dit ansigt
var en streg i regningen engang
Nu ligger de som omkvædslinjer
i din helt egen sang

Dit ansigt er et digt
Dit ansigt er et digt
Et digt om latter, håb og svigt
Dit ansigt er et digt

 

 

DIT SANDE ANSIGT                      

Et hårdt beskåret billede er alt, vi ser
Bag blinde vinkler lever vi, til gennembruddet sker
Selv synes vi, at vi ligner guder i eget spejl
Noget nær perfekte uden andres fæle fejl
Splinten i min broders øje er for meget
Jeg retter aldrig blikket hen på bjælken i mit eget

Kan jeg gå
en kilometer i dit spor
Og lære dig at kende
gennem dine dybe ord?
Vil du være en krig i sjælen
eller bærer du freden ind
Vil du bringe lette følelser
til alt for svære sind?

Hvem er du, sig mig, hvem er du mon?
Hvad er dit sande ansigt?
Er du mon den, der kommer? Er du mon
Ikke bare digt?

Ad vejen mod Damaskus, eller var det den mod Møn
Gik jeg tom og indebrændt, da jeg blev ramt af lyn
”Du, som forfølger mig”, lød en stemme fra det blå
”Sig mig nu hvorfor og rejs dig op og gå”

I Den Lige Gade
rejste jeg mig blind
En overdosis lys
Havde tændt for mørket i mit blik
Kig op nu, se himlen
lige over dit hoved
Se, ingenting er sådan
som du altid gik og troede

Hvem er du…

 

ÉN AF VORE, ÉN AF OS                                                   

Falch 06

Har du gemt dig, har du levet hårdt
Sviret mange nætter bort
Svigtet sjælen for din krop
Uden søvn set sol stå op

Står du altid udenfor
Mangler modet uden en tår?
Er du altid lidt i trods
Én af vore, én af os

Drømmer du den største drøm
Ene, stærk i livets strøm
Er du i din egen fantasi
Skabt for noget med helte i?

Blir kostumet lidt for stort
Kommer du ikke til himlens port
Er du slave, selv som boss
Én af vore, én af os

Glider du ud i nattens flod
Flyder fra det, du ikke forstod
Blir du fyldt af nattens ånd
Når du får glasset i din hånd?

Er du mørkets kåde gæst
Ligner det mon fest på fest
Giver den glemsel, nattens fos
Én af vore, én af os

Nej, på nattens travle torv
Der finder du kun større sorg
Aldrig bliver dit hjerte let,
Bundens dyb er ganske tæt

Når du mon frem til punktet nul
I dit næste, sorte hul
Aldrig giver du hjertet los
Én af vore, én af os

Beder du andre nu: Giv en hånd
Byt min skæbne for lidt ånd
Knæk min stolthed, stop min trods
Så er du én af vore, én af os

 


EN DRØMMERS BY

Capo 3 Vers C - C - Dm - Dm Am - Em - Dm - Dm F (sidste takt i verset hedder F G) Omk F - C - Em - F (Ekstra takt F fra omkvæd til vers)

Der står en regnbue over indre by,
under skyer ligger byen i blød
Og vi går en uvis fremtid i møde,
lige nu ligner den en druknedød

Det´ definitivt slut med de gode gamle dage,
snart er din skyline en helt anden sag
Du kigger vantro op på Babels Tivolitårn,
når du vågner op en tidlig morgen

At dit fortov ligner et fast fundament,
er bare fup, det´ vist almindeligt kendt
Det er en line, du går på, et flydende gulv,
hvor en sprække bliver et bundløst hul

En drømmer er gift med sin drøm,
Som en ledetråd, en levende strøm
Den hang der i luften engang
En drømmer er gift med sin drøm

Pludselig hører du noget ukendt bag trommers tyskerfod
Har den lyd været der altid, hvor du gik og stod?
Nu ser du bedraget i reklamernes lys,
hører om bag romantikken, om bag opgejlet gys

Om så kun i glimt har du været der før
og følt dig som en del af noget meget større
Selv ateisten vender blikket mod Gud
når han jubler mod himlen og bare må ha´ det ud

En drømmer er gift med sin drøm,
Som en ledetråd, en levende strøm
Den hang der i luften engang
En drømmer er gift med sin drøm
En brutal blå himmels signal:
Lys og mørke fra den samme kanal
Og dobbeltheden elsker poesien,
den elsker, som en sang elsker rim
En drømmer er gift med sin drøm          

Og metroen skærer sin grænse gennem byen
som en Berlin-mur under de sorte skyer
Du har booket dig ind i et stort deja vu,
her hvor brølende brosten røber din by

Fortæller, fortæl, alting genfortalt,
her løb vi, her stod vi, pegede fingre af alt
Nu ser vi i farten; vi ser udefra
Hvem er det, der har den; hvem er nu star?

En drømmer…

 


ENSPÆNDER (Tilegnet Poul Krebs)

(Tekst & musik: Michael Falch, 1998)

 

Vers: G-A-D x 2

Gm-D-Hm/Em-G-A

Omkvæd: D-Dmaj7-G/Em-A

Am-G-E7-A

 

Nu sejler jeg bort fra din sydhavsø

lidt høj af Jack Nicholson-røg

Og klitterne står med tilbagestrøget hår

og fyret blinker pøj-pøj

Og du står i havnen med forår i luften

og griner et varmt farvel

Selv farvel kammerat, jeg kom humpende herind

med en øm akilleshæl

 

En enspænder ender så let

med at leve helt uden venner

Jeg rejser i ensom majestæt igen

Men jeg har en ven

Jeg ved, jeg har en ven

 

Som storm uden mål flakker nogen af os,

et rakkerliv i al slags vejr

Som rundet af jorden er der andre der står

med dybe rødder ligesom træer

Vi er så ens, når vi følges ad

men hvor er vi dog forskellige, vi to

Gid jeg bragte dig lidt uro, du måske kunne bruge

mens du lånte mig af din ro

 

En enspænder…

 

Nu sejler jeg bort fra din sydhavsø

og nynner en enspændersang

Den vil jeg synge i et soundtrack til dig

som en hilsen på vejen engang

Og her og nu, hvor venner er sjældne

tangenter af elfenben

Nu hvor dagene bliver længere, er det værd at vide

at et sted derude har man én

 

En enspænder…

 

 


FALDER DU NU

Gm - Eb - Bb - F
Og med guitaren nedstemt en tone:
Am - F - C - G

 


FARVEL, ELISABETH                                            

Var det dråben,
var det slut med det,
var det den udviklingsroman?
Var det håbet
der gav ren besked
på selve afslutningsdagen?
Har aldrig følt mig så alene før
og aldrig haft så lidt at sige
Der er intet liv ved vores hoveddør -
”Drengen og Ulven” er forbi

Farvel Elisabeth, farvel
Der er ikke længere noget ”Kom nu, min ven”
Farvel, Elisabeth farvel
Er det nu, at vi går neden om og hjem?

Sagde jeg virkelig
at det er helt OK,
at du har brug for at gå
Vi gik i cirkler,
gik i sort og grå
som havde vi spændetrøjer på
I vores haves overflødighedshorn
er vi endt som slaver i afhængighed
Med hvert sit kors, med hver sin tornekrone
har vi slæbt os frem til dette rettersted

Farvel…

 


FILOSOFISKE SMULER                                                                    

Dagene bliver færre,
mit tilgodehavende mindre hver dag
Jeg siger det ikke højt,
men der må mest være rester tilbage
Jeg kan ikke påstå,
at livet har snydt mig for noget
Der er ikke mange udsigter, jeg ikke har set,
ikke mange veje jeg ikke har gået

    Jeg har fået kærligheden at føle
    og jeg vil stadigvæk ha´ mere
    Hvor er De dog bedårende, lille frue,
    Kom bare, sæt Dem her

Alle de dansende dage
med det intense nu som totempæl
De ligger langt tilbage,
nu drømmer jeg om ro i min sjæl
Jeg ude af orkanens øje,
blev reddet ind fra dybe vand
Men jeg er nærmere målet end nogensinde -
nu kan jeg næsten ro i land

    Jeg har fået kærligheden at føle…

 

 


FODSPOR I HAVET                                                                                      

Trods alle dine løgne,
store og små,
elsker jeg dig ufortrødent
mens jeg ser dig stå
Og danse i sneen
uden fodtøj på
Så ramt af en smerte
du endnu ikke kan forstå

    Grib nu chancen,
    hold nu fast
    Bind dig nu
    til skibets mast

Med øjne der kun kan se
det øverste lag
Og stadig kun har en
kort evolution bag sig
En dag smelter isen
og vandet bliver hav
Du går langs stranden
og du finder dit rav

    Sejl nu ud,
    nu du kan se
    At ingen frost
    vil vare ved

I morgen er du væk
og ude af syne
Kun én man husker
ude fra byen
Husk hvad du selv sagde
i snedrivens blod:
Jeg er en slave af kaos,
en dyrker af rod

    Red dit smil,
    og søg dit held
    Red dig selv nu
    fra dig selv

 

FORKÆL DIG SELV             

Nu har jeg svigtet alle pligter
og købt mig fri af alle bånd der bandt
Nu er der ingen der kan stille krav –
jeg er en fri mand nu; omsider ene mand
Nu har jeg kun mit dobbeltjob
og en halvfuld dobbeltseng
Jeg er fulltime workaholic nu
og min pind er nu mit egentlige hjem

Nu vil jeg nusses, jeg vil nurses,
jeg vil plejes som en døende patient
Jeg vil ha´ VIP-behandling,
jeg vil treates som en sladderspaltekendt
Ja, lad mig ligge i jacuzzi
med vinreolen bugnende fyldt
Og fri mig for al pegefinger,
jeg påtager mig ingen verdens skyld

Tiden skriger: forkæl dig selv! 
Så jeg forkæler mig selv
Til alle andre må jeg sige farvel –
forkæl dig selv - ihjel

Jeg vil ikke ha´ noget pis mere,
jeg ønsker eksistens uden besvær
Du kan gi´ en fuld kropsmassage
og slutte med at salve mine tæer
Men lad vær at regne med mere,
jeg tror kun på økonomisk vækst
Jeg tror ikke en døjt på kærlighed,
højst på løs og usikker sex

Tiden skriger…

Fri mig for det store dybe,
drop dit filosofiske halløj
Fyld mit glas og glid med mig
væk fra vores tankemylders støj
Jeg tror ikke på noget, jeg tror på Ingen,
tror på ingenting
Gnid mig ind i den sidste olie
og lad mig kneppende sove ind…

Tiden skriger…


 


FRIT SVÆVENDE (I ET ØJEBLIKS DANS)

Frit svævende i et øjebliks dans
lover jeg mig selv med min 6. sans
Aldrig at glemme, hvor smukt det var,
mens det stod på, og himlen var klar
Så mange dage lægger sig som støv,
som tegn på at man bliver så ufatteligt døv
og blind for den skønhed, som øjet tog ind,
hvis man forlod den med gift i sit sind

Jeg håber, vi vil huske
hvor vidunderligt det var
Og hvor let vi gik på jorden,
så forskellige vi end var
Frit svævende

Der lå vi dengang i den samme seng,
vi længtes sådan efter sammenhæng
Vi drømte om at gi' os helt, helt hen
og altid være hinandens bedste ven
Og ikke gentage de gamle fejl,
aldrig gentage de samme fejl!
Jeg ved, jeg troede; jeg tror, du troede,
at vi kunne finde os en helt ny kode

Jeg håber, vi vil huske…
Nu er du en fuldstændig fremmed et sted,                                                                      
dig som jeg lovede at blive gammel med                                                                           
Er det der, hvor vi svigter den drøm, vi har haft,                                                                 
at vores beundring bliver til bitter foragt
Jeg håber, vi vil...

 


FØDT PÅ NY

(Tekst & musik: Michael Falch, 1996)

 

Vers: Em7-A

Omkvæd: A-(opgang fra A) x 3

Em7-A x 2

G-D-A

 

Jeg troede at jeg var den mand

for hvem alting var sket

At der ikke var den tilværelse

og det tomrum, jeg ikke havde set

Jeg kendte hver en motorvej

og hvert et sidespor

Og er man først en småforbryder

kan man lisså godt blive en stor

 

Men hvad er det, der sker

Hver eneste gang jeg ser dig?

Du får mig til at føle mig som

Født på ny

Født på ny

Jeg føler mig som født på ny

 

Jeg troede, jeg for alvor

blev en cool professionel

Da jeg først fik set

det lilla loft i Lily´s kapel

Lidt klamphug og lidt humbug hist,

et luderjob, en loppetjans her

Og det første ideal

det ser man ikke skyggen af mere

 

Men hvad er det, der sker

Hver eneste gang jeg ser dig?

Du får mig til at føle mig som

Født på ny

Født på ny

Jeg føler mig som født på ny

 

Jeg troede jeg var nået

til det punkt hvor intet mere

Hverken kunne glæde

eller ryste og chokere

Nu står jeg som en nybegynder,

kender ingen smarte tricks

Og du er sikkert ingen engel,

men du ligner på en prik

 

Og hvad er det, der sker

Hver eneste gang jeg ser dig?

Du får mig til at føle mig som

Født på ny

Født på ny

Jeg føler mig som født på ny

 

 


15022015 (HISTORIEN GENTAGER SIG)

standard tuning
6/8

intro/omkvæd/c-stykke
G - D - Am - C D

vers
Em - D - C - C G
Em - Hm - Am - C D - G

og så er der en indskudt takt med en G mellem verset og første omkvæd og en til efter første omvkæd

Du kan flygte fra tvivl,
fra svaghed og frygt
Ind i en sort-hvid verden
så firkantet tryg
Du kan bevæbne dig sikker,
bedøve dig cool
Men sandhed er broget,
den er rød, blå, grøn og gul

Det er uendeligt lidt,
der er helligt for mig
Men det lidt, der er
må ikke løbe sin vej
Det er en krævende gud:
Altings Dobbelthed -
Ikke bare skabe uro,
men altid komme med fred

Historien gentager sig
Alt går i ring
Og sandheden farer
forvildet omkring

Jeg kan træde på det
der er helligt for dig
Så demonstrativt dumt,
at jeg skammer mig
Kan Gud kan være så lille,
så dræbende ond?
Er jorden en firkant,
eller er den rullende rund?

Historien gentager sig…

Du kan flygte fra tvivl,
fra svaghed og frygt
Ind i en sort-hvid verden
så firkantet tryg

 

 


HJEM GENNEM NATTEN                                                                

Jeg havde lovet mig selv
at slå mørket ihjel
Og give mig lyset i vold,
ikke mere midnat i mol
Men nu kører jeg igen
igennem melankoli
I en film jeg ikke har lyst til
at stå på rollelisten i

Nu hvor månen er skjult
er jeg igen nattens fugl
Måske snart løbet tør
og snart tilbage til før?
Hvordan kan jeg glemme
hvor det er, jeg hører hjemme?
Er hjemme altid et andet sted,
end der hvor jeg slår mig ned?

     Hjem gennem natten,
     hjem, hjem, hjem
    
Lever jeg stadig i frygt,
foragter det, der er trygt?
Er jeg stadig besat
af den bedøvende nat?
Min rute den snor sig
som et spørgsmålstegn
Åh, bliv mig fra livet, gamle spøgelser,
der stadig står i vejen

    Hjem gennem natten…

 

 


HOVEDSTAD                                   

Intro:
Bb - F - C - Bb
Vers:
Bb - C - F - Gm - C
Omkvæd:
Bb - C - F - C - Bb
Bb - C - F
Bb - F - C - Bb
Bb - C - F D/f# - Gm - C - F - F
Mellemspil:
Bb - F - C - Bb
Bb - F - C - C

De kommer her vist slet ikke mere
De har fundet sig et helt nyt domæne
De har valgt andre gader at krydse
Og græs på en grønnere plæne

Jeg selv flygted langt ud på landet
Til samfundets yderste plovfure
Stak af fra dit stikkende neonblik
Der lokked mig til mere end jeg turde

Men Irma-hønen lægger stadig æg i Søerne
Og biler sidder stadig fast i køerne
På tværs hen over Hans Knudsens Plads
Og jeg har fløjet højt oppe over skyerne
Og været i alle millionbyerne
Med dig er jeg aldrig ligeglad
København – du er stadigvæk
Min hovedstad

Her sad jeg som dreng og så syner
På Nørreport skæv af Alrune
Her løb vi fra panserne henne på Byggeren
Med en fane der var kulsort og truende

Mine børn kalder gaderne deres nu
Mine børnebørn bor i dine lommer
Jeg tager en blød hat på og tager ind til dig nu –
Du blinker flabet til mig, når jeg kommer

Og Irma-hønen lægger stadig……

Der løb jeg efter bryster der kaldte
Der sang vi i Forum med Bossen
Jeg går her igen som en ny mand i byen
Men jeg er sikkert stadigvæk bare ham tossen

Men Irma-hønen lægger stadig æg i Søerne
Og biler sidder stadig fast i køerne
På H.C. Andersens Boulevard
Og jeg har spillet højt i alle eventyrene
Og spillet smart i alle modebyerne
Med dig er det altid bare klart -
Og Irma-hønen sidder stadig fast i køerne
Og biler lægger stadig æg i Søerne
Hans Knudsen han er aldrig ligeglad
København – du er stadigvæk
Min hovedstad

 

 

 


HVAD HAR DU PÅ HJERTE?

8/8
Nedstemt (Michael Falch)
Vers/intro/mellemspil
Am - F*
Omkvæd
C - Em (men oplagt at lave en fræk E7/h) - Am - F G
Overgang til C-stykke
Am - A
C-stykke
Dm - Am - Dm – G

Capo 3 (Lars Skjærbæk)
Vers/Intro/mellemspil
Em - C *
Omkvæd
G - Hm (men oplagt at lave en fræk H7/f#) - Em - C D
Overgang til C-stykke
Em - E
C-stykke
Am - Em - Am - D
*= denne takt går i 7/8

Hvad vil du med mig?
Hvad har du på hjerte?
Vil du løfte mig op
eller bringe mig smerte?
Hvad er mon din plan?
Hvad går den mon ud på?
Er jeg et bud i det blå,
du bare gi ´r et skud på?

Hvad har du på hjerte?
Kan du elske mig og lære mig at bære det?
Kan vi synge samme sang, kan vi lære det?
Synge samme sang
Hvad har du på hjerte?

Hvis jeg kigger dybt nok,
hvad vil jeg så finde?
Hvis jeg er én kvindes mand,
er du så én mands kvinde?
Kan jeg holde dig varm
og være din klippe?
Vil du stadig ha´ lyst
og ikke bare slippe?

Hvad har du på hjerte….
Min elskede, vil du mon være det
og blive min en gang?

 

 


HVORNÅR ER VI DER ?

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001)

 

Toneart Hjemveje Live: Cis/Toneart Lykkelig Undervejs: Dis

Her spillet som Am med capo i 4. bånd.

Vers: Am-Am 2. bånd op

Omkvæd: C-Em/F-E7/Fmaj7-C/Am-G-G(m.Fis)-Fmaj7-Fm/C

 

Vi kører ind i Smilets By; det har vi prøvet før

"Hvornår er vi der?" er der én af de andre, der spørger

Ude i gaderne går verden rundt i ring

I pigernes bluser står sommeren på spring

Se, de nye studenter - de får hat og briller på

De skåler for udødelighed og alt det, de skal nå

De suger livet ud af hver sin jomfrucigaret

Min kammerat han klimprer på en gammel Fender Strat

 

Han siger, han godt kunne tænke sig

at være ung igen

Bare én gang til at være dér

hvor drengene bliver mænd

Jeg siger dig, jeg behøver ikke

mere af det der var

Vi kører mod en solnedgang

En dag skal vi herfra

Hvornår er vi der?

 

Min skønne, vilde datter - du har forår i dit blik

Jeg tænker på om det nu også var det ypperste, du fik

"House Of The Rising Sun" - den lærte jeg dig dog

Men hvad kan ordene betyde i en nudansk bøgeskov?

 

Du siger, du godt ku tænke dig

at jeg var ung igen

At se mig én gang være der

hvor drengene bliver mænd

Jeg siger dig, der er ikke nogen

misundelse herfra

Men over dig står sommeren

med sin stjernehimmel klar

Hvornår er vi der?

 

Nu leger unge kærester Amsterdam ved Århus Å

Der gik vi langs kanalerne, det tænker jeg nu på

Hvor mange sommernætter får vi lov at ligge tæt?

Hvordan sku du ku love mig, at du aldrig vil blive væk?

 

Du siger, du godt ku tænke dig

at vi blev gamle nok

Og nåede at få sjælen med

før dagene slap op

Jeg siger dig, jeg vil værne om

den drøm, du stadig har

Vi kører mod en solnedgang

Vi finder nok et svar

Hvornår er vi der?

 

 


HÅNDEN PÅ HJERTET

Der står du så en skønne dag,
kan pludselig se meget langt tilbage
Du spørger dig selv, hvor klog du egentlig blev,
og hvad det hele mon vil føre til

Du tænker på hvor langt du har tilbage,
du mærker dødens ånde lisså svagt
Der er stadigvæk så meget, du vil ha ´ sagt,
så mange gange, hvor du aldrig fik sagt tak

Og dagene bliver korte,
lyset tyndt
Og du synes, at du først
for nylig er begyndt

Hånden på hjertet
Sig det nu ærligt
Hånden på hjertet nu

 

 


I DE STORES SPOR

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001)

 

Vers: G-G(m. Fis)-Em-D x 2/

C-C(m. H)-Am-D/G-G(m. Fis)-Em-D

Omkvæd: G-D-Em-C/G-D(m. Fis)-Am-D/

G-D(m. Fis)-Em-C x 2/G-D-G

 

Her gik du engang, H.C. Anderledes

hånet af verden, uden kærlighed

Men gik du i graven og vidste præcis

at den der ler bedst, er den der ler til sidst?

 

Vi går - går i de stores spor

I alt for små sko med vores alt for store ord

Men vi står, står - vi er stående

Og vi går, går - vi er gående

Vi går i de stores spor

 

Og sig mig, Henrik Pontoppidan, hvad skete der mere

da filmen den knækkede for Lykke-Per

Fandt han sig selv eller fandt han sin Gud

da chancen var brændt, og da livet løb ud?

 

Og vi går -….

 

Er I der stadig, derude et sted

i Odysseus-flakken uden mål og med?

Ord kan forvandle, hva´ så, F.P. Jac

vil du med ud en tur og gå i tak?

 

For vi går - går i de stores spor

I alt for små sko med vores alt for store ord

Men vi står, står - vi er stående

Og vi går, går - vi er gående

Vi går i de stores spor

 

 


I DIT EGET TØJ

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001. Beat og versakkorder: Neil Young)

 

Vers: G-Am-D-G

Omkvæd: G-Am-D-G/G-C-C (m. H)-Am-D-G/

C-C (m. H)-Am-D/C-D-G

 

Jeg tog en sang fra Mester Young

i den tro at det var min

Jeg fandt en jakke, der var lige magen til

i et forkromet dollargrin

Jeg så det først en skønne dag

Det var sikkert blevet sent

Jeg lå med en andens blazer på

Hvad kan Vorherre mon have ment?

 

Det er den samme vej, du kører

Det er den samme sang, du hører

Et sted derude i dit land

hører du lyden af sangen, der er sand

Og hvor ofte du end løj -

du ender i dit eget tøj

 

Jeg tror, min far han tænkte sit

Du har min svage karakter

Du flakker rundt, som var du jaget vildt

I dit tøj af lånte fjer

Kan du blive hængende længe nok

så er det hele turen værd

Jeg tror, at regnbuen ender lige der

og jeg ved næsten, hvor det er

 

Det er den samme vej, du kører

Det er den samme sang, du hører

Et sted derude i dit land

hører du lyden af sangen, der er sand

Og hvor ofte du end løj -

du ender i dit eget tøj

 

 


I ET LAND UDEN HØJE BJERGE

(Tekst & musik: Michael Falch, 1986)

Noder

Vers: G-C-G/D-G

Bridge: D-C-G/Em-D-C/Em-D-C-D

Omkvæd: G-C-G/D-G

 

I et land uden høje bjerge

hvor det både regner og sner

Skal jeg leve min dage

og dø den dag det sker

I en plet på verdenskortet

som ingen regner med

Og som let kan blive borte

når vi ikke mere har fred

 

Mit flag har hverken stjerner,

hammer eller segl

Det dumpede ned fra himlen,

vist nærmest ved en fejl

 

I et land uden høje bjerge

vil jeg bygge, vil jeg tro

I et land uden høje bjerge

vil jeg bygge, vil jeg bo

 

Og kommer du som fremmed

så glem alt gammelt had

Vi starter ingen krige -

måske en verdensfred

 

For i mit folk der banker

hjerter af guld

Det finder vi på flasker

og i den sorte muld

 

I et land …

 

Dether land har min bedstefar dyrket i sit ansigts sved

og min mor, hun tog min far og fik mig - af kærlighed

 

I et land uden høje bjerge

vil jeg bygge, vil jeg tro

I et land uden høje bjerge

vil jeg bygge, vil jeg bo

 

 


IKKE MERE MIN                                    

Igennem mine øjnes blinde vinkel
spejler jeg dit blik
Jeg tror, du ser det tabt på gulvet,
det liv, du aldrig fik
Er der ikke mere tilbage kan gøre
og steder at gå hen?
Hver gang vi tror, at vi igen kan flyve
falder vi ned igen
 Nu falder regnen over vores Sjælland -
og sætter verden under vand
og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land

Der er en sorg som en pæl i mit bryst
Der er ikke noget, der bringer mig trøst?
Vi har mistet det midtpunkt, vi levede i -
du er stadig derude,
men ikke mere min

Når jeg ser dig, ser jeg langt tilbage -
en sommerdag ved Bagsværd Sø
På flugt fra deres etablerede samfund
og aldrig, aldrig skulle vi dø
Nu siger dit blik: Der er kun lyden tilbage
af den lykkelige kærlighedssang
Jeg løb fra løfter; jeg ku´ ikke leve op til,
din drøm om hvem jeg blev en gang
Nu falder regnen over vores Sjælland
Nu står din verden under vand
Jeg driver videre – uden at vide hvordan

Der er en sorg…

Jeg ved, jeg elskede hver en strofe af dig
Jeg ved jeg lå på knæ
Jeg gjorde dig til min frelsende engel -
Ku´ jeg være det bekendt?
Skal vi virkelig gøre helvede hedt
efter al det liv, vi fulgtes ad?
Skal vi nu til at se skævt til hinanden
og lukke vores himmel med had?
Nu falder regnen over vores Sjælland
og sætter verden under vand
og vi er dem, der må flygte fra De elskendes Land
   

Der er en sorg…

 


ILD

Lad mig holde om dig, vær mig nær,
jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære
Det er nu vi brænder, det er snart forbi,
et øjeblik endnu, så er vi fri
Nu lyder nattens skrig fra fjern og nær
fra Friheden Station ind til d´Angleterre
Det er nu vi lider, betaler vores pris
for hvert et skridt der førte os væk fra paradis
Hvem ved når regnestykket gøres op
med plusser og minusser og bund og top
Men det vil ikke undre spor
hvis himmel og helvede var på jord

Himmel og helvede
er her midt i livet
Hvis du vil være min ild,
så vil jeg være dit liv

Jeg aner ingenting om dommens dag,
ved kun at der er en uvis tid tilbage
Jeg ved at hjertet slår sit sidste slag,
at livet slutter der en skønne dag
Lige her og nu, ved Himmeriges port -
hvert ord betaler for alt, hvad vi har gjort
Hver lille gave, det var, du gav,
hvert lille ord, det var godt du sagde

Himmel og helvede …

Lad mig holde om dig, vær mig nær
Jo, jeg kan bære dig, hvis du la´r mig bære
Det er nu vi brænder, det er snart forbi,
et øjeblik endnu, så er vi fri

Himmel og helvede…

 


I MIN BARNDOMS LAND  
Tekst: Michael Falch. Musik: Lars Skjærbæk
(Frit efter Gustav Frödings ”Strövtåg i Hembygden”, 1895)

Der er ikke en sky på himlen,
fata morgana på vejen
Og sommersolen flimrer
og bader min barndoms egn
Der er markernes gyldne sletter,
strande, der lokker til lyst
Og et verdenshav, der bølger
ind mod mit hjemlands kyst

Det var mit, der var dit - det var verden engang
Den er ædt nu af tidens tand
Der er tomt der hvor hjerter engang blev fyldt op
Der er langt til min barndoms land

Der er sløjfet et slot i sandet
på drengeårs Danmarkskort
Og jeg føler mig frem som i blinde
for centrum er tæret bort
Så farer jeg sammen ved lyden -
det er min fars stemme, jeg hører
Det er helt, som om han var her,
engang vi var ude at køre

Det var mit, der var dit…

Jeg går gennem rustne gader,
der før sang min yndlingssang
Og dér, midt i alt, er min fortid -
her hørte jeg hjemme engang

Der er ikke en sky på himlen,
fata morgana på vejen
Og sommersolen flimrer
og bader min barndoms egn

 

 


IRONISK NOK  

Solen vækker alt levende liv
og slukker farven i døde ting
Jeg tager mig i at dyrke andres ufølsomhed,
tror et øjeblik på myten om, at cool is king
Jeg ved, at sarkasme er en hellig krig,
for den der såres er den gift indeni
Har hørt årtiers kulturel ironi,
toppen være taget nu, epoken snart forbi
Al den distance i  camouflagetøj
Grin, der ikke kan skelne mellem godt og skidt og møj
Latter, der hverken ved ud eller ind
og kun er et filter i menneskers sind

Jeg står stille og studerer det første morgengry
Jeg stirrer ud på verden, som om den var helt ny
Jeg tøver og bliver stående som en evig debutant
Det hele er der stadigvæk
Ironisk nok
Det hele er der stadigvæk

Solen rødmer, alt kommer for en dag
Finansielle bobler brister i en sky af dårlig smag
Smarte fyre fusker, hvis de får fred til det
Listetyve lusker, kan skønhed redde det?
Og alle nattens tårer lyser soleklart
Fra sindets mange kroge i dagens spæde start
Det er til tider alvor og langt fra comedy
Hvis nu kineserne kommer - så kommer de

Jeg står stille ….

 


JEG BLIVER VED MED AT GÅ                                                                        

Jeg gik engang med åbne arme,
var én som lykken havde valgt
Jeg hørte hjemme alle vegne,
jeg følte mig i pagt med alt
Nu går jeg mest omkring i blinde
med kæmpestore briller på
Med en sæk af tunge bøger
der er så svære at forstå

    Men jeg bliver ved med at gå

Kan jeg glemme alt det glemte?
Nej, det flyder i mit blod
Som et lydspor i mit indre,
en film om bange sjæles mod
Jeg glemmer ikke noget af det,
jeg søger skæbne i dit blik
Dine øjne midt i mørket
ligner stjerner på en prik

      Så jeg bliver ved med at gå

Jeg går som om, jeg var forsvundet,
som var jeg én, der farer vild
Men jeg ved at midt i alting
brænder kærlighedens ild
I de sjældne øjeblikke
som i et længevarende kys
bliver et enkelt nu til fremtid,
forvandler lidelse til lyst

    Så jeg bliver ved med at gå

 

 

JEG FØLGER MIT HJERTE

Jeg står og kigger i sort og børstet stål
ud over Mols Bjerge efter mulige mål
Nu ruller bolden snart igen inde i Fredensvang -
jeg må ind til de hvide og synge med på en sang
Men først må jeg lige ha´ sendt en tanke af sted -
jeg er nødt til at vide, om jeg har hjertet med

  Inde i stuen der sidder du,
  du sidder og lytter til gammel U2
  Jeg står og lytter til egne tanker
  Er det mit gamle hjerte, der banker?

    Jeg følger mit hjerte
    Jeg ved, at jeg tror på en skæbnesnor
    Jeg følger mit hjerte
    Der er mere mening end tomhed på jord
    Jeg følger mit hjerte

Når den røde lygte tændes i Randers by night
så tænker jeg mit og gør mig klar til fight
Jeg sir ”Go´daw do! Vil du danse med mig”
ligesom den aften hvor du kyssede mig
Det´ mer end fire årtier siden - suk, hjertesuk
Men du er stadigvæk stjernen over Århus Bugt

  Vil du følges med mig og lukke mig ind?
  Lyder som et omkvæd dybt i mit sind
  Vil jeg stadig gå hele vejen?
  Jeg står her og beder om et tegn

    Jeg følger mit hjerte ….

      Vi må alle sammen slås for vores historier
      En dag gør vi op med alle vores pudsede glorier
      Og det banker helhjertet derinde
      Jo, mit hjerte banker –
      det banker for hende

Fatter fatted´ aldrig, at jeg aldrig fik et job
Han håbed´ til det sidste, at musikken holdt op
Først da han lå for døden, det var dagen før
Sa´ han det, jeg håbed´ på: Jeg´ stolt af det, du gør!

  Inde i stuen der sidder du,
  du sidder og lytter til gammel U2
  Jeg står og lytter til egne tanker
  Er det mit hjerte, der banker?

    Jeg følger mit hjerte
    Jeg ved, at jeg tror på en skæbnesnor
    Jeg følger mit hjerte
    Der er mere mening end tomhed på jord
    Jeg følger mit hjerte

 

KALVEHAVE MARK                                                               

Jeg går på en jord blød af levende minder,
af visne blade og nedfalden frugt
Årtusinders somre og græsplæners dufte,
af flokke af ulve og hjortenes flugt

Jeg går på en jord våd af smeltevandsfloder,
af snedronningers riger i grus
Af viften med haler og skørternes susen,
af mammutters musth og mændenes rus

Jeg går på en jord sort af jægerens ildsteder,
af buer og pile og vikingers skål
Af rustne geværer og hekse på bålet,
af aske og orm og elektriske ål

Her er den jord, du går på
Her er de ord, du står på
Af jord er du kommet, til jord skal du blive
Ind i mellem glemmer du, hvad du sku´  sige
og går og bli´r lidt taknemmelig

Jeg går på en jord hård af pilgrimmes fodspor,
at tørrede tårer fra kærester forladt
Af størknede drømme og digterens klatter,
af soldaters blod fra en nederlagsnat

Jeg går på en jord tung af forfædres knogler,
af gift og sved og modstandskamp
Af solvogne, guldhorn og røde fluesvampe,
af tømmermænd, pigtråd og hippiers hamp

Her er den jord…

Jeg går på en jord let af børnenes sange,
af sommerfuglevingers magi
Af grovbraldremænd og af Egtvedpiger,
af støv fra pick up´er og sex i det fri

Jeg går på en jord, som jeg selv finder ord for:
En klode af storskrald? En have af guld?
Så rammer en spørgende skygge min skulder:
Hvor længe endnu før du selv er muld?

Her er den jord…

 


KING BABY

(nedstemt)
Intro
Am - Am - Am - Am
Am - Am - Am - Am

Vers
Am - Am - Am - Am
Am - Am - Am - Am
Dm - Dm - Dm - Dm
Am - Am - Am - Am

Versvariation
Am - Am - Am - Am
Am - Am - Am - Am
Dm - Dm - Dm - Dm
F - F - E - E

Omkvæd
Am - F - Dm (men det havde været federe med en D!) - G
Am - F - Dm - E - E

King Baby sangtekst

 

 


KLAVERET                                                     

Falch/Møller

Det hele er her -
verden er stor
Jeg ved det og smiler,
ser op på min mor
Hun holder min hånd,
vi står der og ser
Min fars fingre flyve
over vores klaver

Det lyder af lys,
det lyder af liv
Og måden hun lytter på
er der kærlighed i
Jeg hører vand, der risler,
hører sommer, fuglekvidder
Hører tivoli komme til byen
og hører, hvad spåkonen siger:

Lykke til dig, held med det hele
og altid mest kærlighed
Fred i din sjæl, smil på din læbe
og glæde, der vil vare ved

Så hører jeg råb,
der lyder et bump
Klaveret alene,
forladt nu og stumt
Hans frakke er væk,
der er vin i hendes glas
Jeg tror ikke, hun ser mig,
der er ikke længere plads

Lykke til dig...

 

 


KUN DE FORRYKTE

Capo 3
Vers/intro
F - Em - Am - Am

Omkvæd
G - G - Am - Am
F - Em - Am - Am

C-stykke
Dm - Dm - C - C
Dm - Dm - G - G
G - G - Am - Am
F - Em - Am - Am

Tema
e------3-----------------
H-3-5---3-5--3-5-3-1--
G----------------------2

Hvor du egentlig kom fra
forblev vist en gåde
Du kom slentrende ind fra højre
som en vagabond
Det var som om du nærmest
havde sommeren i håret
Med vinden i ryggen
på vej jorden rundt
Du forsvandt som alle steppeulve gør –
det er kun de forrykte, der tør

Ud af dine ærmer
groede græsset grønt
Alt det, du sagde, lød
som noget man havde drømt
Og vi andre ville være
lisså vind og skæv som du
Men vi var rystende bange
for at komme for langt ud
Du forsvandt som alle steppeulve gør –
Det er kun de forrykte, der tør

    Man kalder det noget andet, end det er -
    man er altid på flugt, kan ingen steder være
    Du forsvandt som alle misbrugere gør –
    det er kun de forrykte, der tør
   
Måske blev du dumpet
på en rasteplads
Man fandt dig forslået,
du havde stadig dit pas
Hvem ved, om du bare tog
imod det, du fik budt
Og først stod af for sent,
da du havde fortrudt
Du forsvandt som alle steppeulve gør –
det er kun de forrykte, der tør
Kun de forrykte

 

 


KÆRE VORHERRE

(Tekst & musik: Michael Falch, 1997 & ny version 2001)

 

Vers: G-D-Em-C/G-Am-D

B-stk.: C-D-D#dim-Em/C-D

Omkvæd: G-D-Em-C/G-Am-D (sidste linie: G-D-G)

 

Kære Vorherre, hvordan kan det være

at der ikke er nogen, der kan se

Ind i fremtiden og spå, lige hvordan det vil gå

og hvad jeg mon en gang bliver for én?

Bliver jeg tyk eller tynd,

bliver jeg rig eller fattig

og glad eller sur eller hvad?

 

Kære Vorherre, jeg bliver syv år den fjerde,

så tiden den flyver af sted

Jeg tror godt, jeg tør at tage mod til og spørge

om der er noget, du vil hjælpe mig med

Vil du gi´ mig en trøje

med nummer 11 på ryggen

på det rigtige landshold en gang?

 

Kære Vorherre, pas godt på min mor,

min far og min søster og bror

Og husk at det er ham med nummer 11, jeg vil være

Husk det nu, Kære Vorherre!

 

Kære Vorherre, jeg vil love at lære

osse at sparke med højre ben

Jeg vil træne hver dag, til min fod falder af

selv når banen er dækket af sne

Hvis du sender en bold

ind i feltet, så rykker jeg

uden om to mand og scorer

 

Kære Vorherre, pas godt på…

 

Kære Vorherre, vil du love på ære,

på amar og halshug, ved Gud

Ikke at sige noget til nogen om vores hemmelige mission

Og ikke bare gå deroppe og trække tiden ud?

For når først jeg bliver syv

er der ikke langt til 18;

tak for i dag og godnat

 

Kære Vorherre, pas godt på…

 

 


LAD MIG LIGE SE DIG

(Tekst & musik: Michael Falch)

 

Kan f.eks. spilles med capo i 5. bånd og flg. akkorder:

Vers: Am-Em-F-G-Am

Omkvæd: C-Ch-Am/F-Em-F-G


Hvor er det længe siden
jeg så dig, min ven
Hvor er det længe siden
du lå i min seng
Ja, det er lige før
jeg har glemt, hvad man gør
Sir man noget først eller
tier man stille og rør?

      Lad mig lige se dig
      Åh, holder jeg aldrig op
      med at holde dit væsen for helligt
      og himmelsk din jordiske krop
      Lad mig lige se dig
      Elskede, lån mig bare
      Selv om vi nu ved, at ingenting varer
      Ingenting varer ved

Hvor har du mon været
så længe var du væk
Fik du nye roller,
blev du lige lovlig kæk?
Nu er du her igen -
er det stadig den samme sang
Som dengang vi var nye i faget
og alting var første gang?

Lad mig lige…

Sig mig lige, før du går igen:
Hvad er lænker, hvad er kærlighed?
Straffer vi bare hinanden
ved at lade denher serie blive ved?
Det er som at være på tålt ophold
som fange på fjendtlig grund
Hæv nu besættelsen, sæt mig fri
med et sidste kys fra din mund

Lad mig lige…


   


LANGT FARVEL                                                                  

Når alt kommer til alt,
og det gør det vist nu
Er der ikke meget, der ender,
som vi troede det sku´ 
Der er huller overalt,
utætte vinduer og døre
Det er en medtaget bygning,
og tabet vokser sig større

Der står en tusmørkesol
over Jylland i vest
Med den går min dagsform
ned i en sæk

    Et liv er et langt farvel

Virkelighed er fake,
erindring er fup
Borte har været her
og taget rub og stub
I øde gader går jeg
med farvel i mit blik
Farvel og tak for alting
i den historie jeg fik

    Et liv er et langt farvel

Og træerne står og suser
deres gamle melodi
Og nattevinden hvisker:
Det er forbi, det er forbi

    Et liv er et langt farvel
    Et liv er et langt farvel
    og vi pakker igen, og vi takker af
    Vi tæller vores sejre i begge lejre,
    men hjertet gemmer alle nederlag
    Et liv er et langt farvel


   


LILLE, ULYKKELIGE MENNESKE                                                                

Djævelen har skrevet på din væg:
Intet i livet er skægt
Du kan aldrig ånde lettet op,
en fremmed har besat din krop
Den sir, du ikke skal komme for godt i gang,
Tænd mørket, sluk livsglædens sang
Du dur jo ikke, væk! - skriv det med blod,
skær dybt nok nu, og vis at du har mod

    Lille, ulykkelige menneske
    rejs dig nu op igen
    Du glider længere væk,
    og hvor du er, kan jeg ikke nå hen
    Hey, hjælp mig, min elskede ven
    Lille, ulykkelige menneske

Du kæmper og du kæmper hvert sekund,
du tror kun på noget, hvis det gør ondt
Du kan ikke stole på dit spejl -
det eneste, du ser, er store fejl

    Lille, ulykkelige menneske…


   


LAVLAND
Capo 2

Vers/Intro
G - D/f# G - Em C - D

Omkvæd
C - D - G - Em x4
Cm - Cm

Ude i kanten af et billede
af dengang og nu og en gang
Står jeg og pudser en rød Amazon
og nynner en vindfølsom sang

Vi dør, hvis det bedste ligger bagude
Vi er nødt til at ha´ fremtid i forruden
Vi er børn af broer og havvand
af briser og blæst og af lavland
Vi dør, hvis det bedste ligger bagrude
Vi er nødt til at ha´ fremtid i forruden
Vi er børn af broer og havvand
af briser og blæst og af lavland
Langt ude her i vores lavland

 


   


LYKKELIG ER DEN

(Tekst & musik: Michael Falch, 1989)

 

VERS: D-G/Em-G-A/D-Dmaj7-G/D-A-D

Omkvæd: G-A-D/A-D-Dmaj7-D7/G-A-D/A-D

C-stk.: Em-G-D-Hm/Em-G-A


Lykkelig er den, der drømmer i en søvnløs tid

Den, som altid ser et spinkelt håb,

Når håbet ser ud til at være ude

Den, som ingenting vil frygte og sagtens kan sige farvel,

Fordi han midt i livets heksekedel

Aldrig kun er sig selv


Lykkelig er den,

Der kan finde en ven inde i en andens hånd

Lykkelig er den,

Der altid har en ven, der kalder: Kom, kom, kom!

Lykkelig er den,

Der kan finde en ven inde i en andens hånd

Lykkelig er den, lykkelig er den


Jeg kan se stjerner, jeg kan se et verdenshav,

Jeg kan se børn ligge trygt

i de uskyldiges nattesøvn

Og jeg kan se skibe, jeg kan se fly på vej,

Jeg kan se nattog bringe lykkelige

kærester sammen igen


Lykkelig er den...


Når jeg ser langt, langt ind

Bag de billeder, jeg ser

Så er idyl kun idyl et kort øjeblik, ikke mere


Lykkelig er den...



LYKKELIG UNDERVEJS

(Tekst & musik: Michael Falch, 2001)

 

Vers: G-D (m. Fis)-Em/G-G+-C/

Cm-Cm7/G-G (m. Fis)-Em/Fmaj7-D

Bridge: C-D-G/E-Am-G-D

Omkvæd: G (flageolet) -G-G (m. Fis)-Em-Em#7/

C-Hm-D/C-D/G-G+-C-Am/E7-Am-Cm-G

 

Du ligger så lokkende

lige til at pakke ud

Med blank cellofan

om din nøgne gudindehud

Men tiden er ikke til åbninger nu;

Det er tid til at pakke ned

Dit blik møder mit, og enhver kan se

at sådan kan det ikke blive ved

 

Jeg kender dit stille sind

snart bedre end mit

Det næste vi hører bliver

lyden af tavse skridt

 

Er der ingen vej tilbage?

Er der ingen vej udenom?

Må vi gå hver til sit så alene

som dengang vi kom?

Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs!

Indrøm det bare:

Du var

lykkelig undervejs

 

Du lå som mit hjertes nabo

på sønderjysk pas

Du lagde en finger over min mund

midt på Blaagaards Plads

Du hang som de indfødtes røgslør

i en natblå Ford Maverick

Jeg gik hele vejen med dig i min hånd

og det lignede os to på en prik

 

Jeg kender dit stille sind

snart bedre end mit

Det næste vi hører bliver

lyden af tavse skridt

 

Er der ingen vej tilbage?

Er der ingen vej udenom?

Må vi gå hver til sit så alene

som dengang vi kom?

Men lov mig, du ikke bare siger: ryg og rejs!

Indrøm det bare:

Du var lykkelig

Indrøm det bare:

Du var lykkelig

Indrøm det bare:

Du var

lykkelig undervejs

 

 

MED HJEM

Jeg kan ikke nå dig,
du kan ikke nås
Du tror, du er alene
i det tomme rum
Vil selv, kan selv, skal selv
lyder ordren i dit sind
Og din mørkets fyrste
lukker ingen sol ind

Og jeg kan ikke få dig til at se
den verden, der er udsigt til
Du går som blind igennem livet
og falder i det samme hul igen
Tro du stadig på, at det er dig, der styrer showet?
Ved du hvor du allerhelst vil hen?

Hvis bare jeg ku´ bestemme,
så tog jeg dig med hjem
Hvis bare jeg ku´ bestemme,
så tog jeg dig med hjem

Tanker flyder samme sted hen,
tænder samme følelser igen
Smerten blir en ven, der altid er dig nær
Du tror, den ved, hvem du er

Og jeg kan ikke få dig til at føle fred
og mærke al din kærlighed
Jeg kan ikke få dig til at vende om
og lytte til mig, når jeg hvisker: kom
Jeg kan kun tage din hånd og håbe på mirakler
og huske, hvad det egentlig føltes som

Hvis bare jeg ku´ bestemme,
så tog jeg dig med hjem
Hvis bare jeg ku´ bestemme,

så tog jeg dig med hjem

 


MIN HISTORIE

(Tekst & musik: Michael Falch)

 

Vers: Am-G-F-E

Omkvæd: C-Fmaj7/C-Fmaj/Am-Em7-F-G (sidste linje ender på C)


Kan jeg se det i øjnene og tage det på mig

Som min historie med mit navn og mit nummer?

Ansigtets usikre smil, frygtens facade

Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade


Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn

Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren

Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter

Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter


Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå

Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb

Jeg holder mine hænder om råbet i det blå

Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage

Fyldt op igen med håb


Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter

Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte

Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg

Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny

Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter

Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper

Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen,

Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én


Jeg lukker mine øjne...


Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter

Med jeres vanvidsscener som evige solpletter

Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være

Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret

I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde,

Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor

Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være

Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære


Jeg lukker mine øjne...

 

 


MIN HISTORIE (nedstemt)
 (Tekst & musik: Michael Falch fra albummet falder du nu)
              
Intro/mellemspil
Am - F 
Vers
Am Am/g - F E
Omkvæd 
C - F - C - F 
Am - Em - F - G
Kan jeg se det i øjnene og tage det på mig
Som min historie med mit navn og mit nummer?
Ansigtets usikre smil, frygtens facade
Som om smerten bliver væk, bare vi virker glade
                                 
Her er jeg så, mor og far, her er jeres barn
Så voksen at se på, så tilsyneladende erfaren
Men en kender kan se, jeg ikke har rykket mig en meter
Jeg stadig nøjagtig ham, der var jeres egen lille Peter
                                 
Jeg lukker mine øjne, vil stille gå i stå
Jeg selv kan ikke standse min sjæls konstante råb
Jeg holder mine hænder om råbet i det blå
Tøm min sjæl for frygt og send den tryg tilbage
Fyldt op igen med håb
                                 
Hør den vrede der taler skjult, hør min hånlige latter
Se mig dulme min længsel blandt de andre besatte
Se min tørst, se min bundløse trang, se mig dopet og elskovssyg
Se mig nøgen i fosterstilling som en kronisk født på ny
Her er jeres bundlinjes bund, alle jeres rødvinspletter
Her er jeres husspektakler, jeres spild af liv på gulvtæpper
Og her er din pels i laser, mor, slæbt igennem sneen,
Og her er dit slips fra garagen, far, endnu en kikser, endnu én
Jeg lukker mine øjne...
 
Her er en barndoms bitre piller, hundrede søvnløse nætter
Med jeres vanvidsscener som evige solpletter
Altid skrigende i entreen: Du må ikke gå nu, far, lad nu være
Du må ikke dø nu mor, stop nu, træk nu vejret
I anede ikke et sekund, hvad det var, I gjorde,
Men jeg har slæbt jeres bagage med rundt, siden jeg som lille dreng blev stor
Og jeg må tilgive hvert sekund, hvad prisen end må være
Det er stadig så lidt jeg kan, jeg har så meget at lære
Jeg lukker mine øjne...



MIN STJERNE

(Tekst & musik: Michael Falch, 1989)

 

Vers: G-D(m. Fis)-Em-H/C-C med H-A7-D
Bridge: C-D
Omkvæd: G-D-Em-C/G-D-G
C-stk.: H-Em/C-C med H-D

 

Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid

hvor modefarven er sort som dybest nat

Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er

med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

 

Vær min stjerne, vil du være min stjerne?

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

 

Jeg plejede altid at vide hvor jeg var; jeg havde tit skråsikkert svar

Jeg ku´ gå lige hvor svimmel verden den end var

Men nu er jeg lisså rundtosset selv, svimmel i tidens karrusel -

den 7. himmel er mange lysår herfra

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

 

Vær min stjerne, vil du være min stjerne

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

 

Og jeg kan ikke love dig det halve kongerige

Det er det virkelige liv (og du ved, hvad det vil sige:)

Det´ langt fra altid lykken; det´ surt, surt slid

hvis du gider ha´ mig og ta´ mig og elske mig

 

Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid

hvor modefarven den er sort som livets nat

Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er

med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

 

Vær min stjerne, vil du være min stjerne

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

Min stjerne

Vil du være min stjerne?

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er!

Vil du være min stjerne, mens vi er?

 

 


MOD INDRE URO                          

Falch 2016

Når alting i dig dirrer,
og dine øjne stirrer vildt
Og du halser efter chancerne,
og det hele synes spildt
Du gemmer dig for verden,
og tror, at alle glor
Og du kryber langs panelerne,
og alt det smukke ligner lort

Mod indre uro, mod indre uro

Når alt det, du kan føle
er som pile i dit sind
Og tankemylder kværner
                      i et sindssygt hjernespind
Når du tror, at håber lyver,
og kun kynismen taler sandt
Når du ikke tror på lykken mer
                     og på eventyrets land

Mod indre uro
Hvad kan være din modgift
mod indre uro?

Når din knude nede i maven
er blevet hård som sten
Og du spejder efter vennerne
og ikk' kan finde én
Og mennesker ligner trusler,
og nationen fjendeland
Og troen ligger på et lille sted,
og vejen løber ud i sand

Mod indre uro…
Kan du være min modgift
mod indre uro?

 

 


MØD MIG I MØRKET

(Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1982)

 

vers: A-D

Bridge: A-E-D - E

Omkvæd: A-D-E

Instr.stk.: G-D-C

Herefter modulation til H

 

Så går solen ned som en superspot der fader væk

Fixe chicks, de trækker op og tager det første tjek

Kun revolvermænd, hårdkogte kunder er her stadigvæk

Og så´ der dem der bare tror

på kys og kærlige ord -

det' dem der ikke frygter spor

 

Mød mig i mørket

Mød mig i mørket

 

Og mens nattens folk, de hårde halse de tager rigtigt fat

Og en ensom dame i en jukeboks, hun bliver efterladt

Så tager jeg turen langs med parken for tiende gang i træk

Men her er ikke skyggen at se;

du er væk og kun guderne ved

hvornår jeg får dig at se

 

Mød mig i mørket....

 

De hilser på mig, alle dem jeg møder her

Fanget er de fleste, de drømmer ikke mere

Og hvert blik fortæller kort og godt om hvad der sker

Når man har lykken i sin hule hånd,

slipper og vender sig om

og ser den løbe lisså let som den kom

 

Mød mig i mørket...

 

 


NEONSOLEN

(Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1981)

 

Vers: D-A-Em/G-A

B-stk.: G-A

Omkvæd: D-A-G/Hm-A/D

 

Hey, Tøs, hop op her og hør på min plan

Tiden har travlt, du, som bare fa´n

Tag min hånd og sig til, når du ved om du tør

prøve noget nyt, noget vi ikk´ har turdet før

For knappen er trykket, snart er helvede hedt

Sirenerne hyler; det er forbi nu om lidt

 

Så drøner vi i modvind som sædvanlig med fuld fart

ind i byen og se, nu er vi der snart

Vi racer gennem gader med beskyttelsesrum,

vi to bliver det eneste publikum

Og der´ en tåre der blinker i din øjenkrog

Jeg kysser den væk med blodet i kog

 

Hop op så kan jeg gi´ dig din drøm i et syn

Neonsolen brænder over byen

Åh-ih-jo, åh-ih-jo

 

Så kravler vi op, op i Rundetårn

Gu´ ved om det stadig vil stå her i morgen

Kan du huske hvad du lovede, hvad der end ku´ ske

Kan du huske hvad vi troede, vores liv ku´ blive til

Svar mig når jeg spørger, hvor meget der var at få

Det sværeste for os var at få tiden til at gå

 

Hop op, så kan du gi´ mig min drøm i et syn

Neonsolen brænder over byen

 

Og se, der ligger byen, hvad siger du når jeg spørger:

Har verden nogensinde været så fredelig før?

Vi sidder hånd i hånd med øjnene tændt

Kun vi to kan vide hvordan det er endt

Og jeg finder dine læber, din tunge leger med

Vi har ingenting at skjule, vi elsker i fred

 

Hop op, så kan vi dele vores drøm i et syn

Mens neonsolen brænder over byen

Åh-ih-jo

Neonsolen brænder over byen

 

 


NOVEMBER

(Tekst & musik: Michael Falch, 1998)

 

Vers: Em-Am-D-G/Em-Am-D x 2

Modulation over Esus-E til

Omkvæd: A-D/A-E/A-D-E

A-D-Cism-Fism/D-E-A (over G til vers)

 

Hvor ville jeg godt give dig et ord med på vejen

og sige dig, hvor du ikke skal gå

Men du er ude af mine hænder nu, du går

til steder hvor jeg ikke kan nå

Og jeg kan råbe uden at råbe dig op

og give alverdens gode råd

Men du vil mærke livet på din egen krop

og ikke have noget, du bare har fået

 

Giv ikke op nu, giv ikke op

Bliv ikke ædt af november

Hold mig i hånden, jeg sværger på

det bare er tid, tid, tid, der skal gå

Giv ikke op

 

Jeg kunne have sagt dig, at ingen slipper fri

Der er et mørkt hul til enhver

Men du er ude på et vildspor nu, du tror

at du er den eneste, der ender dér

 

Giv ikke op nu, giv ikke op

Bliv ikke væk i november…

 

Hvor ville jeg godt give dig et ord med på vejen

og sige dig, hvor du ikke skal gå

Men du er ude af mine hænder nu, du går

til steder hvor jeg ikke kan nå

 

Giv ikke op nu, giv ikke op

Bliv ikke ædt af november…

…Gi ikke op,

bliv ikke væk i november…

 


NYE TIDER

(Tekst & musik: Michael Falch, 1985)

 

Vers: G-C

B-stk: Am-D/Am-D

Omkvæd: G-Em-Am-D

C-stk.: Em-D-G/Em-D-C-G

 

Der´ ikke noget at frygte nu;

Vær ikke bange mere

Der´ ingen fare i mørket;

Ikke mere end du ser

 

Drøm kun gode drømme nu;

Glem dit tavse råb

Når du vågner i morgen;

Er verden fuld af håb

 

Du kan glemme alt om gamle fjender;

Send en tanke nu til dem, du kender

 

Nye tider, nyt liv

Du kan se det på de blanke sider

Nye tider, nyt håb

Der er godt nyt om de nye tider

 

Er der en gud i himlen mere?

Der er stjerner på

Er der liv efter døden?

Vi har nok at nå

 

Lange dage, de bliver alt for korte

Før du ved det, er de væk og borte

 

Nye tider…

 

Elskede, når det engang er forbi

(Når det engang er forbi)

så vil vi se os tilbage og sige:

 

Der´ ikke noget at frygte nu;

Vær ikke bange mere

Der´ ingen fare i mørket;

Ikke mere end du ser

 

Vi er her og nu, nok aldrig mere

Først alene, siden mange flere

 

Nye tider…

 

 


NÆR
Er det den lektie, enhver må lære:
At kærlighed er det hele værd?
Vi er i verden - du lever, jeg er
Men vi er forsvundet, kan ikke komme nær
Vi bor lige der, vi står lige her
Men intet mellem os er det samme mer
Jeg tager din hånd; du giver mig et kram
Ser ud, som om du tænker: Kender jeg ham?

    Men inde bag ved alting, der var der engang
    hvor vi var i eventyret dagen lang

    Kom, nærm dig bare
    Hvor i alverden kommer al den afstand fra?
    Hvornår kan mon vi være dem, vi egentlig er?
    Hvornår kan vi igen være nær?

Det er som at smide det vigtigste væk
Som står vores historie med usynlig blæk
                                               Jeg lukker min verden, min mund bliver så hård
Jeg slukker lyset over det, jeg ikke forstår

 Vi bygger en mur og gemmer os der
  Vi græder i skjul, når ingen ser

    Kom, nærm dig bare ….

      Hvorfor lukker vi os endnu en gang
      som blomster om natten?
      Når vi ved, at vi kan åbne os hvert øjeblik
      - for når kærligheden er der, så må vi ta´ den

Kom, nærm dig bare ….

 

 

NÆSTEN SOM AT VÆRE DER SELV                         

Jeg er det umodne æble på træet,
det, der ikke skal plukkes endnu
Og du er hende, der ikke desto mindre
den, der alligevel gør det, er du
Jeg har det bedst med bare at køre forbi
og nøjes med kun at kigge ind
Jeg bliver kun hængende så lige tilpas længe,
at jeg ikke flytter ind med mit sind
 
   Det er næsten som at være der selv
   Men jeg er den, der må sige farvel
   Jeg er der ikke selv som du -
   jeg er der ikke helt endnu

Vi holder alle altid med helten,
selv om vi indimellem mere er skurk
Og du har dyrket den levende løgn om dig selv,
lige siden du engang var purk
Vi ser igennem fingre med det,
for vi kender folk, som folk de er flest
Det er den allerdybeste stilhed,
der er den lyd, der skræmmer os mest
 
   Det er næsten som at være der selv
   Men jeg er den, der altid siger farvel…

Gad vide hvordan fortiden viser sig at være,
                  var den alt besværet værd?
Nåede du at elske og gav du dig selv?
Har du en skat i himlen,
eller efterlod du kun en bundløs gæld?

Alt, hvad vi siger, er som tåger
Ulæselige digte under låg
Alt hvad vi har at gå efter
er hinandens fingersprog
Inde i hver eneste kvinde
er det hele tiden dig, jeg har set
Og jeg knokler i døgndrift for at skelne
mellem ønsketænkning og realitet

  Det er næsten som at være der selv
  Men jeg er stadig den, der siger farvel…

  Næsten som at være der selv

  Er jeg mon stadig ham, der siger farvel…


 

 


OVER VESTERBROS TORV

Am-Am flyttet 2 bånd op/Am-C-D - B-stk.: C-D/Hm-C-D  /

Omkv.: G-C/G-D/G-C/Am-C-D-G /

 

 


PIST VÆK

(Tekst & musik: Michael Falch, 1985)

 

Vers: G-D-Em/Am-D-G/Em-C-D

Cm-G/Cm7-d

Omkvæd: G-D-Em-C/Am-C-D

C-stykke: G-Gis-Am/C-D

 

Er jeg mon blevet blind

eller er det blevet mørkt?

Her sidder vi som skygger

af dem vi var engang

Det´ alt for svært at tale om

for let at lade som

 

Og du er pist væk, borte, borte, pist væk nu

Et billede i mit blik

Du er pist væk, borte, borte, pist væk nu

En evighed på et øjeblik

 

Hvor vil du nu gå hen

og finde mere end mig

Hvor i hele verden

er der varmere end her?

De hænger dér i gaderne

som istapper på en mur

 

Men du er pist væk, borte, borte, pist væk nu

Et billede i mit blik

Du er pist væk, borte, borte, pist væk nu

Der gik en evighed på et øjeblik

 

Holdt jeg dig for længe bag en lukket dør

i håb om at alt blev som før?

 

Er denher scene sand

eller kun et mareridt?

Det´ ikke mit, det stykke,

i hvert fald ikke dit

Vi lever kun af kærlighed

og drømme kun af kys

 

Men du er pist væk…

 

 

RIDER STORMEN AF

Verden i vindstyrke 0, livet er stille igen.
Havet er spejlblankt, og vi går uden at vide hvorhen.
Du holder om mig, kan jeg holde om dig uden at holde dig fast.
Kan jeg undvære dig, kan du blive uundværlig uden at blive min last?

Kvinde, hvordan kan det være, jeg føler mig pludselig så stærk?
Kvinde, er det kærlighed, der har fået vokseværk?
Nu går vi hele vejen. Nu rider vi stormen af.

At vi to, at vi to ku´ gå, det talte så meget imod.
At vi var en dyrebar plan, var der vist kun få, der forstod.

 

Kvinde, hvordan kan det være, jeg føler mig pludselig så stærk?
Kvinde, er det kærlighed, der har fået vokseværk?
Nu går vi hele vejen. Nu ser vi os ikke tilbage. Nu rider vi stormen af.

ROCK´N´ROLL                                        

Falch 2007

Du tog mig ud på vildskabens hav
og lod mig sejle under fribytterflag
Du bar mig på magiske bølger –
vil du følge mig tilbage en dag?

Du gav mig fred for smerte og pligt
mellem strippende stjerner i kaos
Du druknede min frygt i din backstage
på en våd vej af villige vers

Du lod mig dyrke lyst og begær,
jeg drak gift af din hule hånd
Som en lydig og dopet discipel
stod jeg i lære i dit Babylon

Jeg ku´ mime perfekt i playback
min solo som luftguitarist
Jeg lod mig korsfæste i dine spejle
som en blødende narcissist

Tag mig, tag mig, Rock´n´roll
Bær mig, bær mig hjem i mål
Slip min sjæl og lad mig gå
Tag mig, tag mig, Rock´n´roll

Hvem er du, når du bliver klædt af,
under tjekket designerkluns?
Er du en iskold seriemorder,
der kigger på, mens vi synker til bunds?

Vis mig en hjemvej, Rock´n´roll!
Tag mig i din hårde hånd igen
Bær mig over de natmørke bølger,
før mig helskindet hele vejen hjem

Tag mig, tag mig…

Du tog mig ud på vildskabens hav
og lod mig sejle under fribytterflag
Du bar mig på magiske bølger –
vil du følge mig tilbage en dag?

Tag mig, tag mig…

SANGENE FORSTUMMER  Falch/Skjærbæk

Skyerne trækker sammen,
al skønhed er nu skjult
Og det, der før var venligt ment,
det klinger bare hult
Og folk, der før var venner,
ligner fjender hver og én
                          Du mærker kun en tristhed,
som bly i dine ben

Den falder som en hammer,
den slår dig helt i knæ
Som en regnstorm af migræne,
og der er ikke noget læ
Du kan ikke længere være her,
du må væk nu, bare væk
Du ser et tog, et tov, en bro
Du må væk nu, bare væk

Og sangene forstummer
med deres: Alt bli´r godt igen
Dér hvor skam bli´r tomhed
er dér, hvor du vil hen

Ingen stemmer når dig,
nu er du kun dig selv
Der er kun dig, det er kun dig selv,
du nu kan slå ihjel
Nu hamrer vi på døren,
kan du høre os derinde?
Vi er dine kære, vi er dine børn,
vi lever i dit sind

Og sangene forstummer
med deres: Alt bli´r godt igen
Dér hvor skam bli´r tomhed
er dér, hvor du vil hen

Og sangene forstummer
- vi løber tør for ord…

 

SANG TIL UNDREN       
Tekst: Michael Falch & F.P. Jac/Musik: Lars Skjærbæk

FALCH:
Jeg falder skævt ind,
sydfra over Sjællandsbroen,
til Ørestadens udland -
en fremmed fugl i en ny nation.
Videre ind gennem Niels Steensens Gang,
hører tungetale, Babylonlyd.
Nørrebrogade, min ungdoms bål,
lån mig igen et øjebliks ståsted.
Giv mig en grænse,
din gule grædemur, som var det i går.
Kom, kammerat –
skal vi gå en tur?

JAC:
Fra Hvidovre kom jeg ind,
stjal hurtigt billedet
på Café Sommersko,
og vekslede øjne med min elskede Steina.
Det blev dog kun kammeratskab,
selv om det var kærlighed i ét øje,
var det en bredskuldret fisker hun drømte om.
Men hun gav altid sine fingre
til min taxa hjem.
Så fremmed for bøger måtte jeg søge mig et ly.
Og der var digte i mit hoved,
og de rumsterede byen.

Der gik vi vild;
her står vi en gang
Vi går gennem livet
i undrende sang

Jeg ved lige, hvor du ligger, Kierkegaard.
Lad nu H.C. Andersen hvile i fred!
Du, med det alt for tunge hoved og den skæve krop.
Hvorfor skulle du lægge al kærlighed øde?
Det undrer mig. Var det virkelig det værd?
For en ekstraordinær tankes skyld,
dit Golgatha på Assistens?
Eller var du også bare
ramt af frygten for at dumpe, for at blive dumpet,
for bukserne nede og alt for en dag?
Hen over Nexøs Røde Plads
                                                            går jeg på rygende ruiner af ungdom,
Er der kun ét værn mod bitterheden:
At blive som barn på ny?
Jeg skræver over den tomme grav i eksistens.
Vi har alle mistet et ungdomshus engang.

JAC:
Jeg har sat min flaske,
op ad den fine sten, tag en tår.
Her flokkes vi sproget,
og springer i blomst.
Elskede Onkel Danny,
der er blevet så tavst i den spontane skønhed.
Og Strunge, du gamle ven,
hvorfor ville du aldrig lytte,
dit storhedsvanvid,
du skrev som forblæste hække,
og lod pilleglassene stå,
du ville være eneren.
Men der er kun én hjerne som Bowies,
og den skal man ikke hoppe vinduer for.
Livet blev dit brætspil,
men reglerne blev glemt,
og så faldt du som en stakkel.
Nu diser du på Assistensen,
og solsorte ser i deres undren.

Der gik vi vild….

FALCH:
En ny bys drenge poserer forbi
som guder, langt fra gravskrift.
Unge piger i græs, slikket af sol, kors & kavalergang.
Jeg troede det gik over, men det bliver ved  -
”Rock´n´roll will never die”, ikke en gang i second life.
Det unge kærestepar respekter gravfred
med en ny skrigende generation i deres barnevogn.
Vis dig nu fra din bedste side, København!
Vær deres stilhed, giv dem et break,
når det bliver deres tur til at spørge:
Hvad skal vi stille op? Hvad skal vi dog gøre?

JAC:
Så står man på gaden igen,
al respekten er vist personligt.
De er her.
Man fjumrer stadig lidt, men gaderne slår sig,
København er undren.
Af sidegader er man ikke mere fremmed,
man knytter sprog og humør.
Sådan blev vi jo alle sammen født,
vi er gæster indtil det næste stop,
kvindens.
Og finder så det lille sted.
Og der sidder hun så.

Der gik vi vild…

 

 

SENT FORÅR                                                                                         

Med blandede følelser
ser jeg tiden glide skjult forbi
Jeg mister terræn nu,
jeg ender uden noget at ha´ noget i
Det er de halvhjertede dage
med fravær af fylde,
uden dyb passion,
det er dem der gør ondt nu
som ind i helvede
fordi de ikke giver noget til nogen
 
   Jeg vil spise dig råt nu
   Jeg vil elske dig med alt du er
   Jeg vil ånde dig i al slags vejr

      Sent forår
      Sent forår i år
      Næste år er jeg gråhåret
      I år vil jeg nyde foråret

Uden bange anelser -
en længe næret drøm om balance
Men ikke som en selvtilfreds
tilstand af tømthed i bedøvet trance
Jeg drømte om at ta´ din hånd
uden frygt for at miste dig
når jeg gav slip
Endnu et forår, en chance mere
til at dele alt
og gi´ det hele væk
  
   Jeg vil spise dig råt nu
   Jeg vil elske dig med alt du er
   Jeg vil ånde dig i al slags vejr

      Sent forår
      Det er sent forår i år
      Næste år er jeg gråhåret
      I år vil jeg nyde foråret

 

 

SIGTER EFTER MÅNEN
(TEKST: FALCH / musik: Falch/Møller/Skjærbæk)

intro/vers  /
C - Cmaj - Em - Em /
F - F - C - C  /
Am - Gsus - Dm - Dm  /
Am - Gsus - Dm - F  /

omkvæd /
G - G - F - F  /
G - G - F - F - F - F

outro /
C - G - F - F /

Kun den der ved,
hvor han kan ta´ hen
Vil nogensinde finde
en vej hjem
Jeg kigger på uret,
det siger lidt i 3 nat
Jeg føler det, som om,
at jeg lige er blevet forladt

Jeg sigter efter månen
Hvad skal man ellers gøre?
Jeg vil så gerne holde om dig,
som jeg ikke har gjort det før

Jeg hører fjerne stemmer
og din der midt i alt
Er der noget,
du godt vil ha fortalt?
Så brydes nattens stilhed
af larm og stor tumult
Endnu en gimmick
skal til at gøres til kult

Jeg sigter efter månen
Hvad skal man ellers gøre?
Jeg vil så gerne holde om dig,
som jeg ikke har gjort det før
Jeg sigter efter månen
Hvad kan jeg ellers gøre?
Jeg vil så gerne holde om dig,
som jeg ikke har gjort det før
Åh, som jeg ikke har gjort det før

Tiden går så mærket
af længsel efter sol
Jeg står som blev jeg trukket
ud mod hver sin pol

Jeg sigter efter månen…

 


SINGLER (Nederlaget i '64)

(Tekst & musik: Michael Falch. 1998)

 

Vers: G-Em/G-C/G-G (m. Fis)-G (m. F)-C-Cm

Bridge: D-G/Em-D-C

Omkvæd: G-D-Em-C/G-D-C/

G-D (m. Fis)-Em-Cm/G-C x 2/G-D-G

 

Det var første gang, jeg fik lov

til at holde en pige i hånden

Hun var to år ældre; jeg husker jeg tænkte

da hun kyssede mig; Nå, gør man sådan

Det var Mette i Sønderborg,

hende med det sorte Mireille Mathieu-hår

Og jeg kunne instinktivt mærke, at dether var alvor

da hun lagde sin hånd på mit lår

 

Og jeg cyklede hjem gennem Sønderborg,

elektrisk af læber og duften af hendes hår

Med en bule hvor jeg ikke havde slået mig

hvor jeg cyklede hjem gennem Sønderborg

 

Og da Mette en dag fyldte 12

havde jeg købt biografbilletter

007, og nøj, hvor vi grinede i Kino

lige dér hvor Bond-bilen letter

Og bagefter på kaffebar

drak vi giftiggrøn orangeade

Og jeg blev svimmel som en dykker i dybet

da hun kyssede mig midt ude på Perlegade

 

Og så gav jeg hende det største, jeg kunne give:

Min komplette samling Beatles-singler i etui

I wanna hold your hand, She loves you og Please, please me -

men om mandagen gjorde Mette det forbi

 

Det var mit nederlag i '64

Jeg tabte både næse og mund dér i 1964

Og jeg står ved Dybbøl Mølle og tænker tilbage

På de singler, jeg aldrig fik igen

og på hvor Mette hun mon forsvandt hen

Men mest på de singler, jeg aldrig fik igen

 

Da jeg endelig mødte Mette igen

var vi begge blevet 20 år ældre

Jeg havde spillet i byen, da hun kom om bag ved

og sagde: Godaften, kan du mon kende mig?

Jeg spurgte, om hun havde passet godt på

den kærlighedsgave, jeg havde givet hende

Med hun lignede et spørgsmålstegn - de Beatles-singler,

dem kunne hun slet ikke mindes

 

Jeg havde ellers troet, de stod sikkert i blandt

klenodier som hendes barns første tabte tand

Så der stod jeg og holdt skansen som sidste mand

da Mette igen forsvandt ud i det tabte land

 

Det var mit nederlag i '64

Jeg tabte med blødende hjerte dér i 1964

Og jeg står...

 

Det var mit nederlag i '64

Jeg tabte mit uskyldige hoved dér i 1964

Og jeg står...

 

 


SINGLER 2

(Tekst & musik: Michael Falch, 1999)

 

Akkorder som i Singler 1.

 

Jo, jeg troede at alt var forbi

men jeg blev nødt til at skrive en 2´er

For da jeg havde sunget den sang her i tv

lå der pludselig et brev på mit bord

Det var Mette, der skrev, at hun nok

sku´ bede sin gamle mor om at tjekke

Om de singler dog ikke sku ligge et sted

Åh, bare de nu ikke var knækket

 

Hun skrev at hun nok sku´ tage singlerne med

næste gang jeg kom til byens spillested

Og jeg tænkte, jeg omsider ku´ få fred

for min længsel og min ulykkelig kærlighed…

 

(Tror I hun kom?)

 

Det var mit nederlag i ´99

Jeg tabte alting for Mette

dér i nittenhundrednioghalvfems

Og jeg sidder i Sønderborg og synger "Singler 2"

Og jeg vil aldrig se Mette igen

I Sønderborg eller hjemme

og jeg får aldrig mine Beatles-singler igen…

 

 


SOMMERENS HJERTE

(Michael Falch, 2005. Til Showstars/Red Barnet)

 

Intro: G/D(Hm)/A/D

 

Det er svært

at bevare pessimismen

her i en sommers forjættede land

Prøv at mærke det stille,

det kildrende sus

når græsset bliver grønt og hvisker: Bare kom an!

Em7/A

Og selv den mest tungsindige tusmørkemand

bliver som en bolddreng igen når han mærker hvordan

De troldmænd kan male mirakler i sommerland

og trylle solen frem af en halv meter vand

Det er sommerens hjerte, der slår D/G/A

Og her kommer de chancer, du får D/G/A

Det er et barn af i dag, og det er voksne børn D/Hm/

Det er glimt af engang, Gmaj7

Og det er alt det, du kan gøre E7

nu - når du tør D/A

Høre sommerens hjerte G/D/A/D

Hør sommerens hjerte!

Det er solsort i sjælen

og duften af Danmark

på banen og bænken, på lægternes hold

Hård kamp for glæden

og lige ved og næsten

og alt der kan væltes af dum, lille knold

Og vi bliver medmennesker med masser af folk

Når vi løber sammen under himlens glødende bold

Et legebarn i alle sir de voksne godt må

Gå til livet med gejst og lidt hæl og lidt tå

Det er sommerens hjerte…

Og så ligger den pludselig dér lige til mit hoved

Den magiske kugle ligesom dén i mit blod

Jeg falder pladask og får en fodboldengels svæv

og scorer helt sikkert, hvis jeg bare rammer skævt..!

Det er sommerens hjerte…

 

 

SOMMEREN KOM NY TILBAGE

Tekst: F.P. Jac, M. Falch & P. Krebs/musik: L. Skjærbæk

Der lå vi øst for paradis
på vores første strand
Du tegned mig en drengedrøm i sand
I sommerbris fra Kattegat
der førte du min hånd
og løsnede de vilde hestes bånd

Sommeren kom ny tilbage
Der var funklende sommerdage
Var det virkelig det, du sagde?

Med lange skridt går vi tilbage
på den samme kyst
Vi leder efter spor af sandets lyst
Det samme sted men gudsforladt
langt fra sommertid
så vi det slutte alt for pludseligt

Sommeren kom ny tilbage
Der var funklende sommerdage
Var det virkelig det, du sagde?
Sommeren kom ny tilbage

Vi nærmer os nu,
vi når det lige om lidt
Vi danser til den samme sang
Flammende hedt
Flammende hedt

Der lå vi øst for paradis
på vores første strand
Du tegned mig en drengedrøm i sand
I nattens sværm af digterord
blev mine øjne tændt
Vi dansed os en sommeraften hen

Sommeren kom ny tilbage
Med de funklende sommerdage
Var det virkelig det, du sagde?
Sommeren kom ny tilbage

 


STRANDVEJEN                                              

Falch 06

Nu bliver det nat over Øresund
Og Sveriges land går i sort
Jeg går på Nordkysten lidt for højt oppe
Blandt folk der er blevet noget stort
Der sidder de i mondæne palæer,
Og er det, de drømte engang
Jeg er en lille mand med tændstikker her,
Jeg er udenfor og andenrangs

Nu troner rigmænds lækre sild
I konebåde op langs Strandvejen
Som simili med en eksistens
Der næppe er helt deres egen
Man hilser ikke på fremmede her,
Man bærer sine isbjerge stramt
Og holder masker bag elektriske hegn –
Der er os imod verden i kamp

    Hvorfor vil jeg være rig
    Hvorfor er jeg misundelig?
    Hvis det, der ligner himmel på jord
    Bliver betalt med hjerteblod
    Hvorfor vil jeg være rig?

Jeg går ad Strandvejen, ene mand
Jeg er grisk og jeg er liderlig
Jeg vil ha´ jeres kvinder, jeres kitsch og kunst
Jeg vil ha´ jeres røde Lamborghini
Hvad prisen er, så betaler jeg
For bare et år med jeres indtægt
Jeg vil nøgenbade fra jeres badebro
Og dyrke hverdags-Bourgogne-sex

      Hvorfor vil …

Jeg dropper min integration i nord
Fra Bangelinje op til Lokkedal
Jeg lar mig synke ned til mit lavland i syd
Og glider tilbage til normal
Havde jeg sparet op, så jeg ku´ sige:
I himlen har jeg en skat
Ligesom søstrene på ”Stella Matutina”
Og Knud Rasmussen i Kalaallit Nunaat

    Hvorfor vil …

 

 


SUK HJERTE

Baglæns ud i en farlig dag
hvor morgenstund har uld i mund
Hvem mildner luften for de klippede får?
tænker du uden logisk grund
Alle ser dig ud af øjenkrogen
Du møder ind, som var du nede med to
Du ligner én, der går i et med væggen
på en gårdtur over Sukkenes Bro

Suk hjerte - briste ikke
Suk hjerte - brist ikke

Forlæns ud i en dejlig dag
hvor morgenstund har guld mund
Gid jeg ku sige dig, hvad du gir, hvad du gør
i en pludselig stille stund
Hvem lader appelsinen falde ned i din turban
i et lykkeligt, langt aha
Hvornår giver du slip på al eksotisk frygt
og får øjne til at se det klart

Suk hjerte - briste ikke
Suk hjerte - brist ikke

    Du er værdsat og elsket
    Værdsat og elsket

    Elsket lige her hvor du er

 


SUPERLOVE

(Tekst: Michael Falch & musik: Falch/Malurt, 1981)

 

Vers: G-D-Am-D

Omkvæd G-D/C-Hm-D

 

I dether supermarked

med muzak som sød musik

Har jeg kredset om din kasse

for at få et kærligt blik

Nu står jeg her for 20. gang

med cornflakes og postej

Men li´ meget har det hjulpet -

jeg er kun luft for dig

 

Jeg kæler omkring kassen,

lægger varer på dit bånd

Studerer reaktionen,

stirrer på din blege hånd

Og jeg har tjek på reglementet,

jeg kender svaret på

At dine øjne er som hærdet stål

og blikkene så rå

 

Vil du, vil du, vil du break my heart

Uh-åh-åh/åh-uh-wåh

Vil du, vil du, vil du break my heart

Uh-åh-åh/åh-åh-åh-uh-wåh

 

Så tager jeg modet til mig,

glemmer alt om tid og sted

Og spørger om hvis at nu det var

at du så´n ville med

Men du stirrer bare på mig

som på et helt fejlagtigt tal

Slår prisen ind på kassen

og så si´r du - hvad skriger du? - 12,50 -

 

Vil du, vil du, vil du break…

 

 

SVAR SKYLDIG

Nu åbner himlen igen sine sluser
og deler gavmildt ud
Endnu et livtag med mørket i Danmark
under en usynlig Gud

Jeg tror, at jeg stadig har noget at gi ´ dig,
hvis du er modtagelig for mer
Jeg er blevet vant til at være her, men verden er altid
lidt ny for hver gang, jeg ser

Hvor er mon dem, der forsvandt fra dit liv
og dem, som du vist selv forlod?
Hvem kender mon hvert skjult motiv
i hver en krog af dit rod?
Jeg blir dig svar skyldig
Svar skyldig
Jeg blir dig svar skyldig
Svar skyldig

Der står alt for meget står i ”citationstegn” nu,
overdoser af ironi
Græd dog af glæde, utaknemmelige skarn
og tis i bukserne af grin
Mon vi fanger det i farten et sted undervejs
midt imellem jubel og sorg
I en kø på Køge Bugt, på en bro på Store Bælt,
i regnen over Sønderborg?

Her er den sorg, du har båret i dit sind,
dit hjertes ømme punkt
Den spørger dig om det, der engang gik ind
dengang du var barn og blev ung
Og du er stadigvæk
svar skyldig
Du er stadig
svar skyldig

Er den lykkeligste den, der får de bedste minder,
den, der til syvende og sidst
Står med hatten i hånden og hånden på hjertet
- med livets største greatest hits?
Jeg er dig svar skyldig
Svar skyldig
Jeg bliver dig svar skyldig
Svar skyldig
Jeg må være dig
Svar skyldig
- så godt som svar skyldig

Svar skyldig

 


TAK TIL JER DER BAR                                    

Til jer der holder af mig, til jer jeg holder af,
til alle jer der holdt og holdt ud til i dag
Gid jeg kunne sige det, som det føles præcis,
men det ville kræve, at jeg blev langt mere vis
Til jer der tog over, da min livline sprak,
til jer der bar mig hjem vil jeg nå at sige tak
Så dybt et fald fra så høj en fest
kan man kun slippe godt fra
med en engel som gæst

Til dig, der gad snakke, da jeg var faret vild
som niårig dreng midt i storbyens ild
Og til dig der holdt om mig og gav mig et kram,
da jeg som ung synder var ved at segne af skam
Og til dig der gad hilse, da alle så væk
og talte lidt til ham,
den altid fremmede knægt

                                    Tak til jer der bar
Tak til jer der bar
Jeg håber jeg når at gi´ jer et svar
før jeg skal bæres herfra
Tak til jer der bar

Til dig der kunne elske mig gennem mit skjold
og holde mig tændt, når varmen gik kold
Til dig der bar over, til dig, jeg kunne bære
og lade ligge i læ eller bare la´ være
Og til jer der faldt ned som gaver fra Gud -
en lille treenighed, et kærlighedsbud

Tak til jer…

 

 


TALISMAN

(Tekst & musik: Michael Falch , 1997)

 

Spilles f.eks. med capo i 4. bånd.

Vers: G-G+ C-Cm/G-Em-Am-D7 med Fis – G

Omkvæd: G-G+ C – A med Gis/G –Fis- Em-E7/Am-Gis-G-D7

 

Det nytter ikke noget at råbe,

Du kan ikke høre mit skrig

Du er langt væk på et vildspor

Med et ildhav indeni

Hvis jeg bare havde været vågen

Ku´ jeg have vækket dig

Og kaldt dig hjem igen

 

Jo, det ligner den slags tider

Hvor jeg kan gi´ det bedste råd

Men du hører ikke hvad jeg siger,

Vil ikke ha noget, du bare har fået

Så jeg krydser min fingre

Og jeg beder til

At du finder vejen hjem igen

 

OMKVÆD:

Jeg er med dig hele vejen,

Hvor du går og hvor du står

Jeg er med dig hele vejen

I hvert hvordan og i hvert hvorfor

Jeg er din talisman, min ven

Til du vender hjem

Fra den mørke side af i morgen

 

Du bliver en prik i horisonten,

Du er ikke længere min

Åh, jeg ku ta´ alle slagene for dig

I den skæbne der bliver din

Jeg siger lykke til på rejsen

Til vi ses

Du kender vejen hjem igen

 

Jeg er med dig….

 


TAVS SOM I EN ELEVATOR                                            

(Falch/Mahler & Bir)
                                                                                                     
Står tavs som i en elevator
blandt vildtfremmede folk
Tæt på intimt men uden et sprog,
der er forståeligt uden tolk

Omkring mig synger unge mænd
i superfølsom falset
Om liv, der bare så gerne må
være alt andet end alt for let

Bær min stemme i nat
Bær min stemme i nat
som et omkvæd uden ord

Lad mig aldrig nogensinde glemme
den nat lige før år 0
Ude ved den øde grænse,
hvor jeg gravede mit hul

Bær min stemme i nat…

Vi står midt i en shitstorm
Vi skejer ud og falder af
Slæber korset gennem sølet,
går ned på selv en sommerdag

Bær min stemme i nat…

 


TRÆKFUGLE

Vers/Intro: Am - Am - G - G

Omkvæd: C - Am - Em - F - G

C-stykke: C - Em - Am - Gsus – G

 

Nu falder lyset brat

i dyb novemberglød

Den danske senorita danser

mildt den lille død

Og sjælen kaldes ud

af nyt moderne rum

Ser et øjeblik mod himlen

og bliver gammeldags stum

Er der en anden verden til

over vores hvide vinterblege døde Facebook-fjæs?

 

Nu trækker de væk igen,

la´r os tilbage her,

vi der ikke vil være alene mere

Nu flyver de væk herfra

til sol og ørkensand

Mens vi må vente her

i vores våde vinterland

 

Jeg beder dig, bare bliv ved,

bliv ved og dans din krop

henover mine nøgne grenes drøm

om igen at blive vakt op

Og jeg ku´ flyve med dig nu

i v-formation med Gibraltar

som næste stop

 

Nu trækker de væk igen,

la´r os tilbage her,

vi der ikke vil være alene mere

Nu flyver de væk herfra

til sol og ørkensand

Mens vi må længes her

i vores våde vinterland

 

 


TÆND DECEMBER                                              

Michael Falch 2011

Der bor et minde midt i mørket:
Vi var selv børn for længe siden
Vi talte dage i december,
til det var ved at være tid
Men julen nærmede sig kun langsomt,
som var en vinter gået i stå
Vi mærkede livet, så magien,
dengang du og jeg var små

Og børn gør store øjne,
 gør det stadigvæk
De tror, de ved, de får
i pose og i sæk

Nu tænder vi igen december
Det er så mørkt og koldt derude
Vi tænder lys for både menneske og fugl
Nu er det nemlig jul
Nu er det endelig jul

Hvad skal man tro, hvad skal man mene?
Julen må vi bære hjem
Med nisser og med lys på træet,
en stjerne over Betlehem

Og snart må julemanden gerne gi´ et nik,
for lige nu tror vi ham - vi tror et øjeblik

Nu tænder vi igen december
Det er så koldt og mørkt derude.
Vi tænder lys for både menneske og fugl
Nu er det nemlig jul
Nu er det endelig jul

Tænd december!

 


UD AF MØRKET

(Tekst & musik: Michael Falch, 1986)

 

Vers: G-D-G/D-Em7/C-D-G/

Em7/G-Gsus-G/Am-Am (m. G)-D/

Am-C-D

Omkvæd: G-Em-Am-D

C-stk.: C-D-G/G-D-C/C-D-G/Am-Am (m. G)-D

 

Nu trækker nattens engle op,

slikker sol i deher gader

Du holder vejret i en luft

der står blikstille mod de frosne facader

Så stille at man enten må kvæles

eller prøve på at skære sig fri

For i de billige, blinkende tilbud

tier frygten som tavse skrig

 

Ud af mørket, du er fanget i

Ud af mørket, du fryser i

Ud af mørket

Om du så skal hente solen herned

Så glemmer du aldrig

hvad det var drømmen hed

 

Og du ku´ rejse herfra

Du har hundrede argumenter

Og der er ingenting der binder dig

i krogen hos den store bartender

Men der er en sang der bliver ved med at køre

og den bliver højere gang for gang

Den er de stemmer, du hører i mørket

Den hvisker, at natten bliver lang

 

Og der kommer en skønne dag

hvor du ikke vil sidde tilbage

Og se på at skygger på muren

tager det lys, vi lever af

 

Ud af mørket, du er fanget i

Ud af mørket, du fryser i

Ud af mørket

Om du så skal hente solen herned

Så glemmer du aldrig

hvad det var drømmen hed:

Ud af mørket

 

UDEN DIG

Uden dig er jeg et fjols på evig jagt
Bare et bøvet sludrehoved fuld af tomgangssnak
Uden dig er jeg en dum dreng farvet vild
En idiot, der stikker hånden ind, hvor der er ild
Jeg står her i et brændende hus
og tuder de ensomme ulves blues

Uden dig ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre
Bide hovedet af al skam og bare spørge?
Ingen anden kan gøre det nu, det kan kun du
Vil du la´ mig bli´  i dit hjerte lidt endnu?

Det er dig, der gør min byrde let at bære
Du gør alle min krumspring al ulejligheden værd
Det er dig, der står for enden af dagen og ved:
Det at føle sig hjemme er et andet ord for kærlighed
Er der alligevel til syvende og sidst kun én,
kun én for mig, eller er det blevet for sent?

Uden dig…

Uden dig, ku´  jeg så gøre hvad jeg vil -
få dig tilbage igen og prøve én gang til?

Uden dig…

 

 

UNDER VINTERNØGNE TRÆER                

Falch 09

Reklamesøjlers kvindeben,
i ingenting præcis på nær
Busskure som pornoblade
under vinternøgne træer
Alt går lige i blikket på mig,
tænder øjeblikkeligt
Lyst til at trænge ind
i det, der kun er kvindeligt
Lyst til at trænge ind
i det, der kun er kvindeligt

Våde dryp imod min pande,
åben himmels kraniebrud
Jeg har brøl på mine læber,
vil ind og ind og aldrig ud
Du som jordens herskerinde
vrider dig i jordisk fryd
Nydelse som smerteskrig
og pludselig – så ikke en lyd
Nydelse som smerteskrig
og pludselig – så ikke en lyd!

Jeg som gerne ville være
middelklassen pæne dreng
Lider som en underjordisk
når længslen bliver for streng
Som en lidelse forklædt som lyst,
jeg ved nøjagtig, hvor den bor
Her under vinternøgne træer
nede på den våde jord
Her under vinternøgne træer
nede på den våde jord


 


VED DU DET GODT?

Bli´r bange for pludselig at miste dig her
hvor natten nu slipper sit tag
Jeg lytter til livet, der vugger sin sang
i dit bryst, når du trækker dit vejr

Kun lige netop du er lige netop dér,
og ingen erstatter dig helt
Det´ dig, vi vil se træde ud midt i alt
og gå ind i det være en del

Det er kun et lillebitte liv, du har
Det slutter ikke nu – du sover jo bare
Du vågner om lidt og spiser det råt
Ved du det?
Ved du det godt?

Hvor mon din drøm har lokket dig hen
Er du her? Vågner du snart?
Du er så smuk, når du sover, men vågn lige igen
Kom nu, kom godt fra start

Og nu tænder solen sit lys som goddag
til alle de væsener, der er
Om lidt står du op, lidt omtumlet, ør
og helt uimodståeligt kær

Det er kun et lillebitte liv…

 

VEJRBIDT & VINDBLÆST                                                                       

Falch 2010

Efterårsvind blæser fuglene bort
og gir os tilbagestrøget hår
Pladser bliver åbne, og loftet bliver højt
over landjorden hvor vi går
Overlevende livet i umindelige tider
med en flig af himlen til låns
Med løbende næser så langt øjet rækker
mod fremtids fjerne mål

    Vejrbidt & vindblæst vandrer man videre
    på usikre ben med hinanden som ven
    Vi finder et ståsted til kommende tider
    Stadig insisterende på en happy end

Sommeren er allerede længe siden,
der skal nye boller på suppen nu
Og pludselig dér i årtiernes træk
står en kvinde så standhaftig som du
Tænk, det er dig, der engang stod bag disken
i en druknende havneby
Kan vi rykke os løs og gå hele vejen,
bevæge os frit på ny

    Vejrbidt & vindblæst….

Vi hvisker hinanden håbets historier
og holder levende værker i live
Det eneste, vi ved er, at bitterhed
ikke er noget alternativ
    Vejrbidt & vindblæst ….

 

VIBE-SANGEN (Det et her, vi hører til)

Tekst & musik: Michael Falch

Det var så lang og mørk en vinter i år,                                                                                                           
og du fór vild vistnok i djævelens forgård                                                              
Og de, der elsker dig, så langt efter dig -                                                                                                             
de spurgte: Findes der mon stadig en udvej?             

Vi græd om natten, når selv himlen blev sort                                                                                                                                       
Vi bad dig hemmeligt om at åbne en ny port                                                                                                     
Og lige med ét efter et langt ondt år                                                                                                                       
I  sidste øjeblik kom viben med forår      

Vi synger det så godt vi kan fra hjertet                                                                                                             
Syng det nu, så hjertet det kan mærkes                                                                                                                            
Vi  synger det så godt vi kan fra hjertet                                                                                                              
At det er nu, vi lever - her vi vil være                                                                                                           
Det er her, vi hører til

Du endte der langt uden for lands lov og ret                                                                                                     
Så dig i spejlet, så et menneske dødtræt                                                                                                                 
Så tæt på grænsen, nær den yderste dag                                                                                                             
Den lange tur på tværs vil du aldrig gentage

Vi synger det så godt vi kan ….

Der er et forår, der kan vågne hver dag                                                                                                                            
Et lille øjeblik er alt lutter lagkage                                                                                                                            
Du glemmer aldrig, hvordan mørket så ud                                                                                                      
da det til allersidst krøb ind under tynd hud
Vi synger det så godt vi kan …

(Tekst & musik af Michael Falch, fra filmen ”Mord i Mørket” af Sune Lund-Sørensen)

 

VI ER HER ENDNU

Intro/mellemspil Bb - Bb Vers F - Am - Bb - F C Omk F - Am - Gm - Bb C C-stykke F - C - Dm - Bb F - C - Dm - Bb – Bb

Det går hu-hej, vilde dyr,
kapitlerne i vores livs eventyr
Vi lukker vores blik
for det, der ikke passer ind
I et sindrigt system
af ting og ingenting

Hvor er vi nu? Og hvem er vi, lille De?
”De uheldige Helte” eller ”Die Hard #10”
En ild, der ikke slukkes,
en drøm, der er et sus
Kan vi nå at redde os ud
af det brændende hus?

Vi er her endnu
Vi er her endnu
I levende live endnu
Jo, vi er her endnu

Der er tider, hvor udsigten helt fryser til
Men selv en isblomst rummer stor poesi
Som en klog mand har sagt
(det var sikkert hans frue):
Selv en vismand må i blinde
finde ord han kan bruge

Hvorfor ved vi det så sent – først så sent
hvad der var meningen med os; hvad der egentlig var ment
Skal vi stå i vand til knæene,
og have grædt i flere år
Før vi ved, hvad der ægte
og hvad der er krokodilletårer

Vi er her endnu
Vi er her endnu
I levende live endnu
Jo, vi er her endnu

Minutter i galop,
et ur der er på speed
Og dage i kalenderen
blir ædt på ingen tid
Og pludselig er den slut,
vores never ending tour
Sekunderne slap op
på vores store verdensur

Det går hu-hej, vilde dyr,
kapitlerne i vores livs eventyr
Vi lukker vores blik
for det, der ikke passer ind
I et sindrigt system
af ting og ingenting

Vi er her endnu
Vi er her endnu...


 


Yderligere tekster, akkorder og noder til sange af Michael Falch kan findes blandt nodehæfter på biblioteket:

Malurt (udvalgte sange fra Kold Krig, Vindueskigger og Black-Out), Michael Falch: Michael Falch, Michael Falch:
Det Andet Land (alle på Olafssongs) samt Michael Falch: Tossede Verden (Hebanini).




Copyright © Falch & Stjernekasterne. Oplysninger kan frit citeres - med kildeangivelse · Redaktion og layout: Stjernekasterne. Booking: Skandinavian.